Séan Duggan

Natteroderi

Da jeg besluttede at jeg ville blive god til at fotografere så vidste jeg godt, at det ikke kommer af sig selv.
Vil man blive god til noget, så må man øve sig og øve sig og lære af dem der har øvet sig endnu længere end en selv.

At blive god til at fotograferer, handler først og fremmest om at kunne se motiver, måske spotte en interessant detalje i en uinteressant sammenhæng og få den fremhævet.
Men det handler også om at kende sit kamera og kunne mestre kameraindstillingerne, så man ikke misser det gode motiv, fordi man fx havde så lang en eksponering at billedet blev totalt rystet.

Den gode fotograf skal også kunne håndterer sit “mørkekammer” – det er her billederne udfolder sig. Billedet gemmer på meget potentiale når det kommer ud af kameraet, men alle de lækre detaljer som det gemmer på, skal lokkes frem, ved brug af et billedredigeringsprogram. Jeg selv bruger Adobe Lightroom og Adobe Photoshop. Og ind i mellem Adobe Camera Raw.
(Ps… jeg laver kurser i den del)

Jeg øver mig ved at fotograferer, fotograferer og fotograferer… Og det giver noget praktisk øvelse, og det kan også være en vej til at lære nyt. Men det er bare ikke altid man kan gennemskue hvad der gik galt, hvis et billede ikke blev som man ville have det. For mig er det nødvendigt at få fyldt noget teori på.

Så jeg øver mig også ved at gennemfører online kurser. Jeg har købt adgang til Lynda.com, hvor der ligger så mange fantastiske videotutorials (kurser) fra top professionelle fotografer. Kurser af op til mange timers varighed. Når du har gennemført et kursus kan du få et certifikat knyttet til din LinkedIn profil.
Jeg gennemfører et kursus og går ud og øver eller jeg laver øvelserne mens jeg ser kurset.

Viden og inspiration finder jeg også på Flicker – Her findes et sandt paradis af lækre fotografier, med oplysninger om kameraindstillinger.

Og selvom jeg synes at jeg er blevet en rigtig dygtig fotograf, så kan jeg slet ikke lade være med at dykke ned i og afprøve nye teknikker.

I går gennemførte jeg et kursus, med den dygtige fotograf Sean Duggan, i at fotograferer om natten. Jeg listede mig ud i området hvor jeg bor og tog et par nattebilleder.

RRR_DEC2014-5057_L

RRR_DEC2014-5071_L

RRR_DEC2014-5067_L

Den blå og røde lyslinie på billedet ovenover, er en forbipasserende cykel. Den slags effekter opstår når man arbejder i mørke med lang eksponeringstid.

RRR_DEC2014-5039_L

RRR_DEC2014-5073_L

billedleg

I går kom jeg til at sidde og hænge over en iPad og en masse forskellige fotoredigeringsapps, og arbejde med noget der kaldes App stacking. Begrebet dækker over, at et billede gennemgår en redigeringsproces, der starter i en app og tages videre i en anden app. Det hele går ud på, at blende billeder sammen og få dem til at fortælle en historie.

Inspirationen kom fra Séan Duggan, En fantastisk dygtig fotograf. Du kan finde ham på både Facebook og på Instagram. Ja og på Twitter og på hans hjemmeside. Og ikke blot er han en dygtig fotograf han er også helt vildt kreativ i brugen af fotoredigeringsapps.

Ud over introduktion til en masse lækre redigeringsapps, så gav han også et råd der kan bruges, hvis du vil lave komponerede billeder: “Kig på en genstand og overvej hvad den ellers kunne være, og hvilken historie den kunne indgå i”

I går var øvelse, med brug af de billeder jeg nu havde, der kunne egne sig til formålet. Men tanken er, at det skal være billeder taget med smartphone eller tablet.

Jeg startede med de her billeder:

Billede 22-11-14 13.19.39

 

og havde et “pit stop” ved dette udtryk

Billede 22-11-14 12.39.22

og endte med dette

Billede 22-11-14 13.11.57

Jeg har brugt følgende apps:

Image Blender
Juxtaposer
Lenslight
Snapseed
Photoshop Touch

Og så har jeg brugt min stylus – som er uundværlig når der skal laves præcision.

stylus

Ja ja… jeg fik også lige lavet et par andre “mest for sjov” billeder:

Blandt andet det her billede der består af en sko fotograferet i New York og udsigten fra min arbejdsplads.

Billede 21-11-14 21.25.00

De nævnte apps er ikke gratis, de koster mellem 7 kr og 60 kr. Photoshop Touch er det dyreste. Men der er altså også til mange mange timers fotoleg