Model

Ud af skabertrang vokser drømmen, eller…?

DSC_4181-Edit_L

En dag faldt jeg over et vældigt smukt billede der havde en næsten gennemsigtig stoflighed over sig. Som om kunstneren bag (fotograf) havde en intention om, at fotografere noget der ikke rigtig eksisterede. Fint og smukt var det.

Ud af det fødes nysgerrigheden på, hvordan man i fotografisk henseende kan arbejde med begrebet drømme. Kan jeg gennem fotografiet undersøge drømmens væsen eller drømmens retning?

Egentlig var min tanke at holde fokus på min models hænder. På håndens bevægelse. Jeg kunne se bevægelserne for mig, se dem i de omgivelser der skulle danne ramme og jeg vidste også hvis hænder det var.
Mette har præcis den graciøsitet i sine bevægelser og i sit væsen som jeg søgte. Og heldigvis sagde hun ja.

I den kunstnerisk skabende proces, starter værket med ideen. Værket skabes og bygges op i tankerne. Modellen er en meget vigtig del af værket. Hun og opgave skal passe sammen.
Havde Mette sagt nej, havde jeg ikke kunnet skabe billederne.

Man skal være åben i processen…

Jeg ville noget, men kom faktisk hjem med noget andet. Fokus blev ikke hænderne fokus blev bevægelsen, det luftige, det smukke, det stof som drømme er skabt af. Havet, luften, lyset, og Mette blev bestemmende for retningen på billederne.

Selve fotoshootet tog ikke ret lang tid, det er så enkelt at arbejde med Mette. Hun falder ind, hun bevæger sig, hun er sig selv og tilstede. Måske det er hendes ro der gør at hun bare glider ind i den skabende proces.

DSC_4358-Edit_L

Da jeg kommer hjem og flytter billederne fra kamera til computer overvældes jeg af lykke og lethed over billederne. Billederne var så fine, sarte og fulde af både drømme, lethed og Mettes tilstedeværelse.

Jeg havde faktisk temmelig svært ved at begynde at redigerer i billederne, men vidste jo godt at halvdelen af historien skulle fortælles gennem redigeringen.
Jeg kunne ikke have lavet den redigering, jeg endte ud med, hvis ikke jeg havde haft billeder med hjem, der var næsten færdige.
Da jeg først kom i gang med at redigerer, kunne jeg slet ikke løsrive mig – det var som om, der for mig, skete en sammensmeltning af fotografiet og kunsten

dream_L1

Og så de praktiske detaljer…

Billederne er taget med mit 50 mm objektiv, og jeg har bevidst valgt en lille dybdeskarphed, f/2.0 og en hurtig lukketid 1/500 – 1/1000

Lyset var så fint, meget lys men uden direkte sol “åben skygge” og fine refleksioner fra vandet. Det er at foretrække at arbejde med det naturlige lys. Det naturlige lys er med til at underbygge det blide og sanselige.
Studielys, eller flash ville have givet meget hårde linjer. Havde det været nødvendigt med kunstigt lys, kunne jeg have brugt en reflector/diffuser  til at bløde lyset op. Men det ville have krævet en assistent.

Redigeringen er foregået i et samspil mellem adobe lightroom og adobe photoshop, i et ikke helt konsekvent workflow. Det skal jo passe til billederne.

Workflow så nogenlunde sådan her ud…

Grundredigering (lys, skarphed, kontrast, beskæring) i lightroom → eksport til Photoshop, hvor en del af billederne er blevet udvidet (der kommer en tutorial på det). I photoshop har jeg også arbejdet med justeringslag og blandingstilstande (blend modes). Jeg har lagt dis og den svage pink farve på i photoshop → eksport tilbage til lightroom, hvor de sidste fin justeringer laves.

Nogle billeder er så parvis, røget fra Lightroom til photoshop for at blive “smeltet” sammen.

Og til sidst er de sådan set klar til at forlade reden… Og lige netop den proces er altid fyldt med spænding, for hvordan tager verden imod dem…? og ikke mindst så betyder det rigtigt meget at modellen bliver glad for dem og kan se sig selv i dem. Og sådan var det vist denne gang.
Tak for dig gode Mette.

De skønne kvinder

Dagen i går var afsat til fotosession med to helt vidunderlige kvinder.Det har været så sjovt at forberede denne dag, valg af tøj, tanker om makeup, hvordan sikre jeg at modellerne er føler sig tilpas og ikke mindst hvor – altså location – skal vi “skyde” billederne.
Temaet skulle være lidt til retrosiden og egentlig tænkte jeg at vi skulle tage i den moderne del af den gamle by. Men jeg ville gerne have både det lækre/smukke sammen med noget råt. Så valget faldt på industrihavnen. Og det er jeg faktisk glad for. Jeg er vild med billederne. Mette og Stine er så smukke og så skønne at arbejde med
Her er 4 af billederne…

RRR_6191-Edit_L

 

RRR-6218_L

 

RRR-6330_fade_L

 

RRR_6291_fade_L

 

Man kan jo blive ved og ved

Et photoshoot bringer nye muligheder med sig, selv nogle af de billeder som man ved første øjekast har kasseret fordi de ikke er skarpe nok, rummer muligheder. Fx var modellen selv ret vild med dette som jeg havde kasseret fordi det ikke var skarpt nok… Men med lidt arbejde kan det jo faktisk blive til et fantastisk portræt.

RRR--14_blog

Playing with the light

Det rigtige lys er en forudsætning for det gode billede. Dette er en sandhed.

Hvad der så er det rigtige lys til billedet, se det er straks noget mere besværligt at tage stilling til. Det kommer jo helt an på hvad det er man vil med sit billede.

Hvis man vil tage indendørs portrætfotos, så er lyset en helt essentiel faktor. Lyskilden kan være dagslyset der opfylder et rum, eller centreret fra et vindue eller det kan være lyssætning fra kunstig lys.

Og igen så er det kunstige lys heller ikke bare lige – det kan være flash eller det kan være kontinuerligt lys.
Jeg er mest glad for det kontinuerlige lys – Jeg synes at det er nemmest at styre og arbejde med.

Det er fantastisk at fotograferer, det fylder mig sådan med glæde. Og så er det jo fantastisk at så mange skønne mennesker gerne lader sig fotografere af mig.

I festugen udstiller jeg i “Den rå Hal” på Godsbanen, og faktisk vil du, lørdag d. 6 september,  kvit og frit kunne få taget et portrætbillede. Men meget mere om det senere. lige nu skal du bare se de seneste portrætbilleder.

En fotolegedag, sammen med den smukke Anette.

RRR--6_lille

RRR--11_lille

RRR--12_Lille

RRR--10_Lille

RRR--7_lille

RRR--13_lille

 

På dette billede har jeg forsøgt mig med en lyssætning der kaldes “Rembrandt”

maj_l