Kursus i photoshop

Man kan meget med ganske lidt

Det her billede, som jeg selv er super tilfreds med er lavet med ganske få fotografier der er taget med min mobiltelefon. Resten af elementerne/effekterne i billedet er lavet med photoshop pensler og tekst.

Det er egentlig ret simpelt, når man kender værktøjerne i photoshop og kan udnytte alle de muligheder der gemmer sig i hvert enkelt værktøj.

Billedet kan printes i størrelsen 90 x 60 cm

Har du lyst til at lære Photoshop at kende så du kan arbejde frit i programmet og bruge det i din kunstproduktion, så tilmeld dig mit kursus “Photoshop på den fede måde”

 

Collage i Photoshop Elements

Har lavet en lille film over en collage som jeg har lavet i photoshop elements. Alle elementerne i collagen er hjemmelavet, forstået på den måde at de stammer fra fotos jeg selv har taget eller fra grafik jeg selv har lavet.


Har du lyst til at forkæle dig selv og din kreativitet med et spændende kursus.
Har du lyst til at lave collager og andre spændende billeder, ja så er det kun et par klik væk. Deltag i et af mine kurser “Photoshop på den fede måde” og blive en sikker bruger af Photoshop.

En tur ud i byen

Igår var jeg på “tøsetur” i byen med min datter. Brunch på en cafë, fødselsdagsgaveshopping til niecen og så ellers bare på rundtur i en hel masse forretninger. Nu var det nok mest Maj der var på udkig og som prøvede tøj og sko, alt imens jeg lidt i smug tog et par billeder af ting og sager 😉
Det er sjovt og sådan lidt “undercover” agtigt at tage billeder inde i forretninger, på en måde så ingen skal opdage hvad man har gang i. Bare sørg for ikke at fotograferer mennesker du ikke kender uden deres tilladelse.

Det ligeså sjove er så efterfølgende at lege med billederne i ynglings appen  SnapSeed. Det nederste af prøverumsbillederne er dog lavet i photoshop med brug af funktionen Aktions.

Prøverum

Sko

Vær velkommen herrens år…

… Og velkommen her hid
Når jeg kigger ud af vinduet på det smukke vejr, som denne 1. januar byder på, så tror jeg på, at det varsler alt det gode, som 2013 har at byde på.

Men 1. Januar er vel altid en lidt slasket dag, er det ikke? Hvad bruger du din 1. januar til?

Jeg kom i tanke om en side på nettet, som jeg vist har præsenteret før, men hvor jeg kan bruge masser af tid, på at se om jeg kan kontrollere “stregen”.
Siden hedder Jackson Pollock by Milton Manetas og findes her og så findes den faktisk også som app til iPhone, men desværre ikke til iPad.

Det er så sjovt og man kan lave de fineste billeder. Her fra computeren, med og uden farve. Farven er lagt på i Photoshop.

Her fra Iphone. Desværre er iPhone billederne i en meget lav opløsning. Til gengæld kan man få farven til at løbe hvis man holder sin telefon lodret i stedet for at have den til at ligge.

Rigtig god fornøjelse – men husk lige at slippe legen ind i mellem og lav lidt skuldergymnastik.
Du kan evt bruge denne app fra gigtforeningen