Kursus i photoshop

Der er 2 pladser tilbage

På kurset “Photoshop på den fede måde” – der afholdes i næste weekend. (18. – 19. juni)

Hvis du er hurtig kan du nå at tilmelde dig.

Kurset er:

  • Billigt
  • Sjovt
  • Lærerigt
  • Hensynsfuldt i forhold til netop dit tempo
  • og så kan jeg love dig, at du får lavet mindst et fedt billede, og at du får redskaber med hjem til at lave mange flere

Se mere om kurset her

 

Nye billeder

Jeg elsker processer. Faktisk er det nok den del af billedmageriet jeg elsker mest. Man starter og man ved ikke rigtig hvor det ender. Uanset hvor mange gode ideer der til en start er i hovedet.

Eller sådan er mine processer i hvert fald ofte.

Jeg har gennem et stykke tid arbejdet på et billede. Lærred og maling og avis. Jeg har en ide, men har lidt svært ved at gennemskue hvordan jeg når derhen, så det går meget langsomt.

Undervejs i arbejdet fotograferer jeg, både for at dokumenterer processen for mig selv, men også fordi jeg efterhånden har erfaret at jeg kan bruge billederne i mine digitale billeder.

De to første trin i billedet ser sådan her ud – længere er jeg ikke kommet på den front.

På computeren får de et nyt liv. I hvert fald så kan jeg, når jeg har dem på skærmen, se nogle muligheder i dem.

Og det blev så til 6 nye billeder – du kan se dem i større her

Kursusprogrammet for efteråret er nu klart

…og lagt på kursussiden.

Det blev til to photoshopkurser et i august og et i november.

Og som noget helt nyt udbyder jeg også et kursus i at designe oprette og arbejde med hjemmesider og blogs i WordPress. Dette kursus afholdes i oktober.

Som jeg tidligere har skrevet så elsker jeg mine Photoshop kurser “Photoshop på den fede måde” og jeg tror jeg kommer til at elske hjemmeside/blog kurset lige så højt.

Processerne er nervepirrende, udviklende og berigende. Og ender altid ud med super resultater.

Læs meget mere her

Dette billede er venligst udlånt af Hanne Flintholm, tidligere kursist

 

Efterårets photoshop kurser

Forleden dag fik jeg en mail fra en kvinde der gerne ville på kursus i “Photoshop på den fede måde”. Men desværre kunne hun ikke deltage i juni kurset, (18. – 19. juni) så hun ville gerne vide hvornår der blev holdt kurser i efteråret.

Egentlig mærkeligt at jeg slet ikke har forholdt mig til at få lavet et kursusprogram for efteråret endnu. Men dejligt at hun lige gav mig et skub. For selvfølgelig skal jeg da have lavet et kursusprogram for efteråret, og det skal jeg da have lavet allerede i weekenden.

Jeg elsker at afholde kurser i Photoshop, elsker den “vandring” deltagerne er igennem,  fra kaos til forståelse. Frem mod at de på sidste kursusdag få lavet nogle helt vildt flotte billeder.

Kursusprogrammet for efteråret kommer også til at indeholde et kursus i at oprettet wordpress blogs, herunder at lave grafik til hjemmesiden.

Du kan læse meget mere om kurserne her og her kan du også komme videre til tilmeldingssiden  hvis du vil have en plads på kurset d. 18. – 19. juni (der er få pladser endnu)