Instagram

Jeg er ret vild med Instagram, lige bortset fra at jeg er ret træt af at de sponsorerede oplag (reklamer) også har sneget sig ind der.

Det jeg synes er så fedt ved Instagram er al den inspiration og alle de fede vinkler på billeder. Instagrammers er virkelig kreative og ofte er der en lille anekdote med billederne. Billeder fra hele verden – kom verden rundt på Instagram, kom ned i detaljerne, se de store linjer. Intet er faktisk for stort eller for småt til de små billeder på Instagram.

At Instagram er knyttet til telefonen, gør at man kan finde rigtig mange spontane billeder på instagram, at rigtig mange hverdagsting/hverdagsoplevelser bliver dokumenteret.

Mange instagrammere har en stil, har et tema – jeg har endnu ikke rigtig fundet min. Men det gør egentlig ikke noget. Jeg har jo heller ikke lagt mig fast på en stil – altså en fotolinje eller hvad det hedder. Jeg elsker at fotograferer i naturen, jeg elsker at fotograferer portrætter, jeg elsker fortællingen i billedet, jeg elsker at eksperimenterer med teknikker og motiver. Og det går alt sammen igen på min instagram profil.

Lige nu laver jeg en serie som jeg har døbt candid streetportraits (altså bare inde i mit eget hoved). Det er egentlig billeder der kan betegnes som “latergrams” altså billeder der ikke er fra “her og nu” men samlet til formålet. Det er portrætter fra London, Berlin og New York.

De tre første kan du se her og du kan følge min Instagramprofil

1 candidportraits-0016 2 candidportraits--3 3 candidportraits-6774