Instagram

Instagram

Jeg er ret vild med Instagram, lige bortset fra at jeg er ret træt af at de sponsorerede oplag (reklamer) også har sneget sig ind der.

Det jeg synes er så fedt ved Instagram er al den inspiration og alle de fede vinkler på billeder. Instagrammers er virkelig kreative og ofte er der en lille anekdote med billederne. Billeder fra hele verden – kom verden rundt på Instagram, kom ned i detaljerne, se de store linjer. Intet er faktisk for stort eller for småt til de små billeder på Instagram.

At Instagram er knyttet til telefonen, gør at man kan finde rigtig mange spontane billeder på instagram, at rigtig mange hverdagsting/hverdagsoplevelser bliver dokumenteret.

Mange instagrammere har en stil, har et tema – jeg har endnu ikke rigtig fundet min. Men det gør egentlig ikke noget. Jeg har jo heller ikke lagt mig fast på en stil – altså en fotolinje eller hvad det hedder. Jeg elsker at fotograferer i naturen, jeg elsker at fotograferer portrætter, jeg elsker fortællingen i billedet, jeg elsker at eksperimenterer med teknikker og motiver. Og det går alt sammen igen på min instagram profil.

Lige nu laver jeg en serie som jeg har døbt candid streetportraits (altså bare inde i mit eget hoved). Det er egentlig billeder der kan betegnes som “latergrams” altså billeder der ikke er fra “her og nu” men samlet til formålet. Det er portrætter fra London, Berlin og New York.

De tre første kan du se her og du kan følge min Instagramprofil

1 candidportraits-0016 2 candidportraits--3 3 candidportraits-6774

Mennesket er ikke en Ø

Hvad bliver du inspireret af i din dagligdag? og i dit kreative arbejde?
Fortæl, fortæl, fortæl…

Der er jo så meget i omgivelserne man kan blive inspireret af og der findes så mange inspirerende mennesker. Og heldigvis gør nettet det nemt for os at opdage hinanden.

På instagram faldt jeg over hende her: Sarah Wärting og det er godt nok nogle meget inspirerende billeder hun tager.

Som et lille eksperiment i at arbejde med det hvideste af det hvideste, tog jeg i går aftes et par billeder i en tom lejlighed. Og nej de står slet ikke mål med Sarah´s, men de er også fotograferet i dårligt lys med min iPhone. Efterbehandlingen er sket i Adobe Photoshop  Lightroom

RRR-27

RRR-33

Forberedelser til bryllupfotografering

Jeg skal fotograferer til et bryllup og har i dag været ude og inspicerer omgivelserne, sammen med brudeparret. Og det er altså en rigtig god ide at kende omgivelserne og få taget nogle  prøve”skud”, så du ikke risikerer at komme hjem med nogle billeder som ikke fungerer som de skal. De kan jo ligesom ikke tages om, vel!

Skal du tage vigtige billeder, så gør dit forarbejde – så meget som muligt.

Vi fandt en lille plet, som var smukt og perfekt, en lille bro med sten og vandfald og smukke planter i baggrunden – det hele skal foregå i den Japanske have, i Trige.
Ingen af os bemærkede det lille rækværk, der ville skære kjolen over og bestemt ikke ville gøre noget godt for billedet. Jeg så det først da jeg kom hjem med testbillederne.

RRR_0143_til blog Heldigvis var der rigtig mange andre perfekte spots i haven.

RRR_0135_til blog

Hvis der er vand, kan du jo godt overveje hvordan du kan bruge refleksionerne, som et element i billederne.
Når du laver begivenhedsbilleder, skal billedet “komponeres”, af det du kan finde i omgivelserne.

En anden SUPER VIGTIG detalje… Sørg for at fotograferer så dine hovedpersoner ikke står med solen i øjnene. Solen skal i ryggen på motivet. Så kan du også udnytte de smukke bokhes og flares det kan give. Bokhes og flares er de effekter solens stråler giver når de fanges i kameralinsen. Som det ses her.

RRR-Fotosession_L

Har du nogle gode fotoråd, som du har lyst til at dele – så gør det endelig. Jeg elsker når vi kan blive klogere på hinandens viden.

KH
Rikke …

Må man råbe af sin kat?

Nej det må man vel ikke. Men det var faktisk det jeg kom til da jeg stod med alle mine fine nye billeder spredt ud over bordet for at fotograferer dem. Så synes katten lige at den skulle en tur op og blande sig og rode lidt rundt i dem.

Selv stod jeg på en vakelvåren skammel, med kamera om halsen, viklet ind i de lamper der ikke skulle med på billedet, og forsøgte at få det rigtige lys på billederne. Ja de var lige lagt fint op da katten synes at den skulle med… UNDSKYLD kat.

Nå men jeg har fået en hel stak af de her fine 10×10 cm billeder. Jeg har bestilt billeder  fra min Instagramkonto  (kig lige derind og se alle de fine billeder jeg har der). De er bestilt på  Prinstagram. Ikke specielt dyrt og helt vildt nemt. Jeg er begejstret.

prinstagram_L

Fotoapps

Jeg bruger en forfærdelig masse penge på fotoapps – jeg elsker alle de forskellige typer af billeder man kan lave med dem.
Jeg har efterhånden hentet rigtig mange men også slette mange igen.

De tre foto apps som jeg altid, til enhver tid vil anbefale er: Instagram, Hipstamatic og Snapseed. Snapseed er et rent redigeringsprogram.
Jo, og så er der Photoshop Touch. Det er et genialt program. Så der er faktisk fire som jeg helt sikkert vil anbefale.

I dag har jeg så også leget med en app der hedder Retromatic, her kan du skabe nogle collagelignende billeder – den er lidt sjov.

sine_retromatic2

vouge-retromatic

Jeg har også leget med en der hedder DeluxeFX. Her kan du virkelig lege med farver.

sine_delux

 

Og sidst men ikke mindst en mini digital udgave af banegårdens fotoautomat – IncrediBooth,  her kan man bare selv bestemme hvilken linse man vil bruge.

fotobooth1