Det er altså lige om lidt

– Ja faktisk er der kun en uge til at det brager løs på Godsbanen. Kunstnergruppen Mangfoldighed rykker ind i Den Rå Hal, med en bred vifte af kunstneriske udtryk. Hold nu op jeg glæder mig.
I år har vi krydret udstillingen med musik, digtoplæsning, papirklip, SFO skrot og en markedsdag.

Det koster kun 25 kr. at komme ind og så kan du bruge armbåndsbilletten hele ugen. Og stay Tune for på mandag offentliggøres en lille leg, hvor du kan vinde dit armbånd og en Goodiebag.

Et af de musikalske indslag er herrekoret VOX-Kabinettet. Repertoiret består af en række klassikere fra de seneste 50 år, bl.a. ”Under the Boardwalk”, ”King of the Road” og ”Mandalay.
Dem der har stødt på koret før ved, at koret  har både energi og charme, (og måske lækkert hår).
Du kan møde Vox-Kabinettet, i Den Rå Hal, lørdag d. 6. september kl. 11.00

VOXKabinettet