Kultursamtaler

Indrømmet det var altså lidt kedeligt…
Men jeg er så begejstret for Biskop Keld Holm, at bare det at høre ham sige noget, faktisk er det hele værd. Han er klog, (vis) og menneskeklog, og rebelsk. Han fik sagt et par finuerligheder i løbet af aftnen. Blandt andet at han var “et uglad medlem af socialdemokratiet”, men at han forblev medlem fordi han havde en fornemmelse af, at hans gode ven Sven Auken holdt øje, fra det hinsides, med at han ikke meldte sig ud.

Han sagde også, at det var godt at teateret lå lige overfor domkirken, og at der på teaterets tag var en lille djævelfigur der sad og holdt øje med, at at de ikke blev alt for skinhellige og dogmatiske over i kirken.

Jamen, han sagde mange kloge og berørende ting – om alt muligt. Jeg vil sådan set gerne høre ham tale igen. Men måske, som min kloge datter sagde “det havde måske været rart bare at høre et foredrag med biskoppen, uden alt det der fake forsamlingshus fis”

Nå men det her arrangement  på Café Hack,  var “kultursamtaler” med Niels Ellegaard som ordstyrer. Temaet var kunst og kultur – indledningsspørgsmålet var  “kan man definerer kunst? – kan man sige hvad der skal til før noget er kunst?”.
Konceptet var, som Niels Ellegaard sagde, “et moderne forsamlingshusmøde” hvor man kan sende en sms til ordstyren med sit spørgsmål (der fik han lige vist, at han havde den nye iPhone 6S), så ville han bringe det ind i debatten. Problemet var bare at der kun røg ét spørgsmål igennem – selvom der efter ordstyrerens udsagn, kom mange spørgsmål. Det blev altså knap så meget forsamlingshusmøde som lovet. Men suppen de serverede dernede (incl. i prisen) var god.

Lige et par billeder, og så til spørgsmålet om hvorvidt kunst kan defineres: (undskyld for kvaliteten, det var dunkelt i lokalet og blitz var vist ikke passende.)

NielsEllegaard

KeldHolm

Nå tilbage til spørgsmålet, kan kunst defineres – kan man sige hvad der skal til før noget er kunst?

Det er jo et tema der optager mig og som jeg tidligerer har diskuteret her på siden. Lad mig lige starte med at hive et slags citat frem fra i går aftes.
Keld Holm fortæller, at han er ved at nå en alder, hvor han ikke behøver at tænke så meget over, hvad han siger. At man med alderen kan tillade sig, at være mere og mere åbenmundet, og sige det man mener, istedet for at pakke det ind.

Jeg tror at jeg vælger at sige “Jeg er blevet 51, bliver snart 52, så jeg har nået en alder hvor jeg ikke behøver at pakke det ind” – Det vil jeg lade være med. I får det råt for usødet.

Hold nu kæft hvor er der meget bras, som den der har lavet det, kalder kunst – hvor er der mange mennesker der kalder sig kunstner, som ikke er andet end selvforherligende oplæste fjolser eller et andet ord for samme “husmor/husfar hobbyister”. Nuvel de har det sikkert herligt med at klatmale eller hvad de laver, og det skal de have lov til. Og hvor er der mange endnu større fjolser, der ikke tør sige deres mening om det bras, som de der “husmor/husfar hobbyister” kalder kunst. Og derfor lader dem blive i indbildning. Mig selv inklusiv. Jeg tør ikke og jeg vil ikke sige det direkte til folk.

Så mit budskab er egentlig bare  at sige, JA der findes noget der er kunst – eller bør defineres som kunst og der findes noget som absolut ikke er det, som er hygge hobby. Jeg kender nogen der laver kunst og jeg kender nogen der ikke gør.
Og jeg synes faktisk at det er okay at sige højt (for mig selv og i andre lukkede kredse) – nej jeg synes ikke han/hun er kunstner, og jeg synes ikke det han/hun laver er kunst. Og jeg gider faktisk ikke udstille sammen med ham/hende.

Nå men Keld Holm om kunst…
Han starter med at svare på spørgsmålet om hvad kunst er, ved at citerer Nattergalen fra H.C. Andersens eventyr af samme navn “…men lad mig komme, naar jeg selv har Lyst, da vil jeg om Aftenen sidde paa Grenen der ved Vinduet og synge for Dig, at Du kan blive glad og tankefuld tillige…”

Og går videre med at tolke  på citatet
Kunstneren er den ubundne, den der giver noget af sig selv og gør det med et poetisk engagement. Når man giver noget af sig selv, bliver det vedkommende.

Og kunsten skal som nattergalen siger “gøre dig glad og tankefuld tillige” altså ikke som i lalleglad men glad som i beriget på livet, glad for den udvidede horisont som kunsten tilbyder dig. Kunsten skal få dig til at reflektere, og det kan være om stort og småt.

Keld Holm nævner kunstneren der sked i en dåse, og siger ” han ville jo påpege vores tendens til at gemme al “skidtet” væk, alt det grimme, så vi ikke kunne se det og ikke behøvede at forholde os til det.

Jeg synes jo ikke at kunst  behøver at være smukt og det behøver ikke at være vildt provokerende, men det skal gøre os glade og tankefulde tillige.
Kunstneren behøver ikke være uddannet professionel kunstner, han/hun kan ligeså vel være amatør. Men kunstneren skal give noget af sig selv, så kunsten bliver vedkommende. Kunstneren skal gøre sig umage. Kunstneren skal have et poetisk engagement.

Jeg kan jo ikke sige at folk ikke gør sig umage, måske er det, det bedste de formår og jeg kan jo ikke sige at dem jeg kalder husmor/husfar hobbyister ikke giver noget af sig selv.
Men umiddelbart så møder jeg altså  en del “værker” som bærer præg af “husmor/husfar hobbyistens” mangel på selvkritik og som bærer præg af sjusk og manglende “gøren sig umage”.

Men jeg kan da sige at jeg ikke længere gider at lade som om, at alt er kunst bare fordi den der nu har lavet det siger, at det er kunst og omtaler sig selv som kunstner.

Nå men, udover Keld Holm så fik vi også lige et enkelt nummer af ham her

wahid sui

Wahid Sui, han sang skønt og dedikeret og var tilsetede. Han gav noget af sig selv og gjorde glad og tankefuld.
Ja, aftnen som helhed gjorde glad og tankefuld, så det var vel egentlig god kunst ….

Hallo det blev langt det her – håber du holdt ud.