Om at få fyldt penalhuset
Noget af det bedste, dengang jeg var barn, var når vi henimod slutningen af sommerferien skulle på indkøb for at fylde penalhuset. Jeg elskede, som i virkelig elskede forretninger med alle mulige slags papir og blyanter, farver viskelædere, linealer, blyantspidsere, hæfter i alle størrelser og farver. Mærkater og bogpapir… et rent slaraffenland…
Som voksen har jeg bevaret denne kærlighed for lækre papirvare, farver, blyanter, tuscher, notesbøger o.l (lidt sjovt for jeg elsker faktisk det digitale rum lige så højt)
En tur til London (før corona) må nødvendigvis rumme besøg i de lækreste papirforretninger fx Paperchase, der ligger i Covent Garden.
Min kærlighed fik nyt liv da jeg for ikke så længe siden (her under corona) var på et kursus i grafisk facilitering… hos Frank Høedt og Jimi Holstebro (Høedt & Holstebro)
Efterfølgende købte jeg papir og tuscher, blyanter, lækker papirkalender til den store guldmedalje… Og har leget og arbejdet
Det kan bruges, pædagogisk som underviser og privat som grafiker og “kunstner” og jeg kan kombinere analogt og digitale – jeg kan arbejde på papir og integrerer det med at arbejde på min iPad/comp… Whats not to like…
Og nu har jeg så gjort det igen… altså shoppet lidt mere… Jeg shopper lige nu enten på Future Factor eller på Neuland.
Faktisk er det Jimi Holstebro der her designet den lækre BulletJournal (notesbogen) og jeg er vild med den.
Ja ja ja… så har jeg så også købt lidt i føtex… men måske jeg snart skal på shopping i nogle af de forretninger i Aarhus som også sælger papirvare
13. november 2020 @ 13:05
Endelig….. et længe ventet livstegn på “enartkunst”. Tak for det Rikke?
Det ser spændende ud – som barn og ung havde jeg samme begejstring for skriveredskaber, papir, skrift og tegning.
Du er en sand kunstner!!!
15. november 2020 @ 13:57
Tak Lisbeth 🙂
14. november 2020 @ 15:11
Åh Rikke, jeg har det som dig. Som barn elskede jeg boghandlerens papir- og blyant- og viskelæderafdelingen.
Det bedste var, når der kom reklamegaver fra min fars tyske leverandører. Kalendere til at skrive i, kubeblokke, kuglepenne, kuglepenne med flerfarvede stifter – ja alt muligt i kassevis, som skulle deles ud til min fars danske kunder.
Kender Lyrecos og cchobbys sortiment temmelig godt, så spørg mig, hvis du vil vide, hvor tingene fås billigst?
Grafisk facilitering er vildt godt, har bare ikke nået det endnu?
Spændende at se, hvad der springer ud af din hånd kombineret med din iPad.
15. november 2020 @ 13:58
Jeg tror vi er mange der elsker penalhusopfyldningen – jeg tror også mange børn af idag har det på samme måde:-)