Sjove programmer

“Me draw on iPad”

På en eller anden måde så har kunstneren David Hockney åbnet nogle døre for den digitale kunst. Hvilket også var på tide. Louisiana huser en udstilling af hans værker lavet på iPad. Jeg har set den og synes faktisk at det var ret spændende.

(Titlen på dette indlæg er titlen på David Hockneys udstilling)

David Hockney anvendte i starten sine finge til at tegne med, nu anvender han en særlig “pensel” designet til iPad.

Jeg må nøjes med fingrene, men det går også. Det er blevet til 2 værker indtil nu – men der kommer flere for jeg er blevet noget grebet af det.


Dette første billede “iPhone lady” (ovenfor) blev faktisk ikke lavet på min iPad, men på min iPhone. Jeg har brugt den samme app, som David Hockney, “Brushes”, som koster 30 kr. i AppStore. Desuden er der brugt ét fotografi, som er hevet ind i “brushes”. Lidt som hvis jeg arbejdede med photoshop.

Billet her (ovenfor) “flower on my iPad”, er lavet på iPad, i et program der hedder Artrage. En App der koster ca 36 kr. I dette billede ligger der i baggrunden et af mine digitale billeder. Alene hentet ind for at give lidt baggrundseffekt.

Der findes rigtig mange sjove og super gode apps, til at tegne/male med på både iPad og iPhone.

Nogle af programmerne har en online galleriside, hvor man kan finde rigtigt mange fine værker lavet på iPad eller iPhone.

 

 

Og så er det endda gratis

Jeg fandt et online billedbehandlingsprogram, som faktisk kan en masse – blandt andet arbejde i lag.

Sumo Paint, er et gratis billedbehandlingsprogram, som faktisk på mange måde udmærker sig til lettere billedbehandling. Og selvom det er netbaseret og man åbner relativt store filer fra sin computer, så virker det ikke tungt.

Brugerfladen ligner mange af de billedbehandlingsprogrammer man kender

Det arbejder i paletter og i lag, man kan tegne, man kan markerer og ændre på detaljer, man kan anvende filtre, man kan roterer og transformerer… Man kan faktisk mange ting.

I løbet af 3 minutter fik jeg lavede dette lille billede – som alene gør sig fortjent til denne side, fordi det er lavet i Sumo Paint