Design

Påske

Det er snart påske…
Påske er chokolade, påskeæg, påskefarver, påskeblomster, gækkebreve og påskedage (fridage).
Og så er foråret på vej – Det er da lige til at blive glad i låget over.

Jeg får lyst til at dele gaver ud, så jeg har lavet et par påskekort som du kan downloade, kvit og frit.
De blev faktisk så fine, at jeg synes de godt kunne bruges som små plakater – altså uden påsketeksten. Så dem kan du også downloade, som pdf…

PDF1         kort 1          PDF2          kort 2

påskekort

 

 

Når man kan sit håndværk

Jeg elsker når man kan se at folk kan deres håndværk. For mig er kunst og design/grafisk design andet end, at have lyst til og mod på, at producere. For mig handler det også om, at kunne mestre sit håndværk og i en kontinuerlig proces arbejde med at forfine sit talent og sit udtryk.

Der pågår rigtig mange diskussioner rundt omkring, om hvad kunst er og jeg er ret sikker på at fronterne aldrig når til enighed. Ej heller om hvad der er god og dårlig kunst.

For mig handler god og dårlig kunst ikke om, hvorvidt jeg kan lide det jeg ser eller ej – jeg kan sagtens anerkende noget som god kunst selvom jeg synes det er grimt.
Men jeg kan ikke rigtig anerkende noget som god kunst, hvis jeg får fornemmelsen af at den udøvende sjusker eller ikke har en interesse i at ville noget.

Nogen siger at kunst ikke kan defineres, at den udøvende selv kan definerer om det er kunst eller ej og om han/hun er kunstner eller ej. Jeg er ikke enig.

For mig er god kunst, der hvor jeg kan se, at den udøvende vil noget og kan noget. Altså har et talent for sit håndværk og vil noget med sin kunst.
Og så bliver jeg selvfølgelig bare begejstret, når jeg møder en der kan sit håndværk og som vil noget med sin kunst og hvor jeg så, til og med, synes at det er helt vildt lækkert det han laver.

Så lad mig præsenterer Emil Rahbech, som jeg synes er en fremragende kunstner. Jeg er vild med hans stilrene grafiske værker og de skæve farver.
Emil udstiller på Gods i Kunsten 3 udstillingen. Du kan møde ham i “Den Rå Hal” på Godsbanen i Århus, Søndag d. 31. august fra 11 – 18

emil rahbech_hummer

emil rahbech_isbjerg

emil rahbech_finger

emil rahbech_sommerfugl

emil rahbech_isbjerget

emil rahbech danmarkskortFølg Emil på facebook

Følg Emil på Instagram @EmilRahbech

 

Good Morning – Sunday

Solen skinner og det er en absolut herlig dag. Har taget fat på oprydningen i mit “værksted”, som i en lang periode bare har tjent som opbevaringsplads. Det skal der laves om på. Tænk nu hvis jeg lige pludselig fik lyst til at lave noget derned.

Men jeg er også godt igang med forberedelserne til udstillingen “Gods i Kunsten 3”. Der skal jo lidt nyt med, omend jeg ikke har fået lavet ret mange billeder det seneste år. (Ps. det er mig der har lavet plakaten)

Det her billede er dog til Jer til fri download – hent det her

Print

Tid er en mangelvare

Jeg må konstatere at jeg har alt alt for lidt tid til den kreative side af min liv. Tager afsted på arbejde kl 6 hver morgen og er hjemme igen ved 5-6 tiden og er træt som et helt alderdomshjem.

Det gik for alvor op for mig da jeg idag var inde på Godsbanen til forårsmarked, hvor kreativiteten var til stede i overflod. Uhhh hvor jeg savner det.

I går aftes efter at have sovet et par timer, kom jeg dog igang ved computeren og fik frembragt et par designs. Håber du kan lide dem – de kommer til salg ved Gods i kunsten 3, i den rå hal på #Godsbanen, i #AarhusFestuge. Prisen bliver 200 kr. pr stk (A3)

tryk1_lille

tryk4_lille

tryk2_lille

tryk3_lille