Om kunst

Jeg har sagt det før

Og nu siger jeg det igen. Jeg bliver så stolt og glad over at vi har Aros her i byen. Det er altså et fantastisk museum. Jeg nyder at gå rundt derinde.

I dag havde jeg to ting på programmet + den obligatoriske tur til “de 9 rum”

Mit 1. stop var i Vestgalleriet hvor udstillingen “Snapshots from slumberland” af 3 x Krull befandt sig. Min opmærksomhed var mest rettet mod værkerne af Hans Krull som jeg synes laver nogle meget spændende værker. Jeg har jo altid elsker “Mågekysset” der pryder en gavl i Århus.

Hans Krulls maleriere er stærke, nærmest voldsomme. og selvom de er smukke i farverne og motiverne, så synes jeg faktisk også de er lidt uhyggelige. Nogle af dem synes jeg mere eller mindre forsøger at vise mig noget om dødsriget. Det var en imponerende oplevelse at stå inde i et rum der er helt klistret til med disse billeder der hver især fortæller store historier.


Mit 2. stop var på niveau 6 hvor udstillingen for moderne kunst var afløst af en særudstilling med Olafur Eliassons værker. Og jeg kan ligeså godt sige det. Jeg bliver lige begejstret hver gang jeg konfronteres med hans værker.

Værket “Your atmospheric colour atlas” er næsten en sammensmeltning af Arkens “Din blinde passager” og Aros´egen “Rainbow panorama” – tåge og lys i alle regnbuens farver. Det er en forunderlig og dejlig oplevelse som lægger sig som en varm og kærlig dyne.


Værket “The inverted panorama house” var også rigtigt spændende at opleve, både indefra og udefra. Jeg var nok mest vild med det udefra, hvor de mennesker der går inde i værket kommer til at være en del af værket når man ser det udefra. De kommer til at udføre en slags skyggedans, til de skiftende farver og former der spiller i lyset.

Det 3. stop var på niveau 0 “de 9 rum” jeg bliver aldrig træt af dem. Nogle synes jeg er mere spændende end andre og nogle er lidt uhyggelige. Men et af de 9 rum er hyggeligt. Værket “Daggrystimer i naboens hus” af kunstneren Pipilotti Rist.

Glæder mig allerede til jeg skal på Aros næste gang.

Nåååå ja, så fik jeg jo også lige købt endnu en bog til samlingen om pop kunst

Lav dine egne PhotoShop pensler

Så er der en ny tutorial klar.

Denne gang handler den om hvordan du i Photoshop kan lave dine egne pensler. Altså lave figurer, mønstre, tekststykker og andet som du kan anvende igen og igen. Det er ret smart med et stor lager af pre definerede pensler. Og det er super sjovt at lege med.

Den nye tutorial finder du her

Udover selv at lave pensler kan man finde rigtigt mange spændende pensler på nettet – gratis.
Fx på denne side: Brusheezy

Ved at kombinere pensler kan man faktisk opbygge hele billeder alene ved brug af pensler. Det har jeg fx gjort med dette billede.

0102

Og det her

biking on the wall

Til begge billeder har jeg brugt en skønsom blanding af egne pensler og pensler jeg har hentet på nettet.

Det er leg og det er sjovt

Workin’ overtime

Is the name of a great artist…

Emma Goldman is the name of a great woman. A great revolutionary. And somehow Emma has not been present in my mind for many years. I read her memoirs back in the eighties, during my stay in England. At the time where the miners in the UK went on strike for better working conditions.

Somehow Emma entered a speciel place in my heart, somehow she became symbol of the values that I appreciate…

But time passes and the story of Emma got her place among all the other stories that have influenced my life.

Until I saw this wonderful piece of art, made by the artist “Workin’ overtime”.

Then she was suddenly very present again

Try to have a look at his gallery, and enjoy his works.

Så fik jeg set filmen

Og det var altså en rigtig god oplevelse… Det kan anbefales at gå ind og se den.

Dels er grafitti / Streetart miljøet jo dybt fascinerende: Den der energi, det der drive/kick der driver dem ud på gaden for at sætte spor i omgivelserne. De lyssky der alligevel lyser op – eller det synes jeg i hvert fald at de gør.

Og så Banksy, som filmen jo egentlig skulle handle om… Og det gør den også selvom det er THIERRY GUETTA (alias MR. BRAINWASH) der går hen og får hovedrollen. Så er det vel alligevel Banksy og hans kommentarer til verden, der bliver hovedrollen – hovedpointen i filmen.

Jeg har jo ikke patent på tolkningen af filmen, men det store spørgsmål som den rejser for mig er… Handler det at være kunstner i bund og grund bare om at iscenesætte og italesætte sig selv, grundigt og højlydt….? Eller rettere er det en stor del af det der skal til for at man bliver betragtet som kunstner og kan leve af det. Kunne da godt nævne et oar eksempler på kunstnere som jeg synes følger det koncept 😉

Filmen er sød, den er sjov, den er finurlig og så synes jeg den stiller nogle interessante spørgsmål…

 

Må jeg henlede opmærksomheden på…

Et fatastisk spændende internationalt galleri, Saatchi Gallery,

Som både eksisterer i den fysiske verden og som et online galleri. Saatchi online

Jeg har én gang besøgt Saatchi Galley i London, og det var bestemt en meget stor oplevelse. En oplevelse der konfronterer en med udfordrende, provokerende og nytænkende værker. Bla. var det her jeg første gang befandt mig i et rum hvor jeg slet ikke kunne fornemme hvor gulvet var, hvad der var vægge og hvor rummet havde sin horisont. Det var også første gang jeg blev præsenteret for Damien Hirst. En interessant men også invaderende kunstner.

Kommer du et smut forbi London så læg et besøg på Saatchi Gallery ind i dine planer.

Men sidder du derhjemme foran skærmen så tag lige og besøg Saatchi online. Et online galleri hvor man som kunstner, ganske gratis kan oprette en profil og vise sine værker frem.

Det er et meget aktivt galleri, som også i online delen gør meget for at forholde sig professionelt til kunsten.

Der er en verden at gå på opdagelse i, og er du udøvende kunstner, så er det værd at oprette en profil og måske deltage i en af de meget spændene og veltilrettelagt konkurrencer som galleriet afvikler. Selv deltager jeg i den showdown som afvikles lige nu, med et billede – klik her og se det