Om kunst

På besøg hos Marianne

Egentlig kender jeg ikke Marianne Johansen særligt godt, har vist kun mødt hende en enkelt gang, i forbindelse med foreningen “kunstnere mod social skævhed”. Men jeg kender hendes dejlige dansere.

Med sin naivistiske streg, fortæller Marianne en historie om livsglæde, livsmod, nærhed og kærlighed.

Mariannes arbejder med en bred vifte af forskellige motiver. Fra hendes helt tynde, enkle og smukke mennesker til hendes popartbilleder. Og man er slet ikke i tvivl om at Marianne brænder for maleriets verden.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er vild med hendes fine, enkle, og smukke mennesker der danser, udstråler nærvær og kærlighed og som på en eller anden måde bare sætter sine spor og minder os om hvad livet handler om.

Jeg har valgt disse ud, nyd dem og se flere på Mariannes hjemmeside.

På kunstudstilling

Rie Brødsgård udstiller (eller retter udstillede, for udstillingen lukker idag) sammen med kunstgruppen QvadrART, i en stor fabrikshal i Risskov, Århus. Jeg måtte bare se hendes billeder irl. Så jeg drog mod Risskov.

Og det var lige den inspiration jeg manglede. Nu er jeg igang. Forløbig har jeg fået plasteret 4 lærreder til med aviser, papir, lidt maling og en masse lim. Så må vi se hvad det bliver til.

Det er en skøn idé at holde en kunstudstilling i så rå/rustikke omgivelser. Det giver altså noget til kunsten.

Ries billeder passede i hvert fald lige ind i omgivelserne.

På besøg hos Pia

Detaljernes mester kan man kalde Pia Brun Jørgensen. Men livskunstner er nok også et meget dækkende navn til Pia.

Ud af de mindste finurligheder og mønstre skaber hun de skønneste livsglade billeder.

Katte og musik er stort set faste gengangere i Pias billeder, og man er slet ikke i tvivl om at Pia, ud over at brænde for kunsten også brænder for musik.

Passionen for katte har Pia og jeg til fælles, og jeg elsker Pias kattebilleder. Specielt serien med månedskatte, hvor jeg er så heldig at eje oktoberkatten.

Der er livsglæde, farver, dans, musik, og noget eventyragtigt i Pias billeder og meget at gå på opdagelse i… Nå ja så er der også lige … Katte.

Nyd billederne og se flere på Pias hjemmeside

Warhol adapted to a new generation

This post is written in English to be sure that Jason Mecier can read what I’m writing.

few nights ago I was watching a TV show on DR2  (Danish tv channel) called “Skal det nu være kunst” (“Is that supposed to be art”)

(View Program)

The issue was what is art and what isn’t art? A big question with a lot of opinions, also on the show different people were expressing their opinions on art.

And in the middle of all this I found myself happy, because one of the artists presented on the show was Jason Mecier. I was happy that I finally got his name and because of that could dive more into his artworks.

I had seen some of his artworks in another show a little while ago and was very thrilled by them, but couldn’t remember the name. But here he was… Jason Mecier.

He does portraits of celebrities.  But he makes them of everything else but paint. For instance, he makes them out of personal belongings that he gets from the people he is portraying. He makes them out of pills, he makes them out of food, and he makes them out of candy and licorice. I think he is genius, and I think it’s art.

To me, art is when someone tells me a story through their work, when there’s something to explore. When I’m presented with a view of the world through someone else’s eyes. Art lets me experience through another person.

And Jason’s pictures let me see something through his eyes. Or at least, that’s what I imagine is happening.

Enjoy these pictures and see many more on Jason Mecier´s webpage.

 

På besøg hos Hanne

Så blev det onsdag igen og dermed tid til et nyt “besøg”. Denne gang hos Hanne Storgaard Møller. Som laver de mest fantastiske og vedkommende skulpturer.

Mit samarbejde med Hanne startede da vi stiftede foreningen “Kunstnere mod social skævhed“. En forening vis formål var at støtte socialt udsatte og oversete grupper i samfundet.

Hanne leverede skulpturer der talte lige ind i sagen. Hun formår at forme sit materiale så man får fortalt figurens historie. Uden sentimentalitet men med en masse omsorg.

Jeg bliver berørt og tænksom når jeg betragter Hannes værker. Jeg får en klar fornemmelse af at Hanne har både respekt for og indsigt i de “udsattes” liv. For mig at se så rammer hun nerven.

Se selv og besøg Hannes hjemmeside og se endnu flere