Kunstfotografi

Når naturen danser II

Min have er meget lille, som i rigtig lille. Og primært består den af et lille område med fliser. Alligevel formår den at være vild. Altså helt vild fuld af alt muligt jeg ikke har styr på…

Der vokser purløg op mellem fliserne, den chokolade mynte jeg plantede for et par år siden breder sig – og det samme gør mælkebøtterne. 

Lige nu er der en masse farver fra en masse forskelligt ukrudt. Alligevel må jeg sige at haven tager sig smukkest ud bag et makroobjektiv for her danser mælkebøtte frøene…

Klik på billederne i galleriet for en bedre visning

 

Se hvilken morgenstund…

“Se hvilken morgenstund…” Sådan indledes Benny Andersens “Svantes lykkelige dag”.

Hele stemningen i den vidunderlige sang indkapsler så smukt, min morgen ved en sø, ude i en skov.

Helt tidligt, lige før og mens solen står op over trætoppene. Et magisk eventyr, så smukt som det kan blive.

Disen der sammen med skøjteløberne danser hen over søen. Helt intimt smyger den sig om sivene og lader os åndeløse tilbage.

“Nina er gået i bad…” næææ men man kunne have ønsket sig en elverpige eller mand, rejse sig fra søen. Måske var de der, bag sivene ude i vandet?

I skovens dybe stille ro

Derinde i skoven, hvor edderkopper laver de smukkeste spind, hvor solens stråler sniger sig ned mellem træerne og lyser de dråbefyldte spind op. Hvor lyset og farverne brydes, der er der bare rart at være.

At finde ind til sig selv

Eller at finde sit kunstneriske udtryk, altså det udtryk hvor man bliver genkendt “det er da vist Rikke der har lavet det der billede”.

Det slås jeg altså lidt med.

Som daglig bruger af både Facebook og Instagram og iøvrigt af diverse medier på nettet, så bombarderes man af billeder. Flotte motiver, spændende motiver, kreative motiver og teknisk perfekte motiver. Billeder med den helt rigtig skarphed, placeret på de helt rigtige steder. Og det er altså så nemt, at komme til at stræbe efter at kunne det samme som, at blive lige så dygtig som – ja i det hele taget sammenligne sig selv med… og tabe.

Og formentlig så taber man ikke bare kampen, man taber sig selv og man taber sit udtryk.

Alt det og meget andet snakkede jeg med Lisbeth om i dag. Berigende venskab, berigende snakke og berigende at fordybe sig i Lisbeths fantastiske have…

Her er lidt af Rikke

At danne ramme

En ramme på et billede fuldender på en eller anden måde billedet. Det er som om det holder sammen på billedet, som om det sætte fokus.

Men det kan altså også gøre det modsatte. Jeg synes at det er en ret fin balance, når man indrammer sine billeder. Hvad er det der understøtter motivet og skærmer oplevelsen af billedet?
Og hvad er det for en ramme der kan drage så meget opmærksomhed på sig selv, at billedet drukner i rammen.

Jeg synes at jeg at billederne her får liv af deresramme… Hvad synes du?

Medramme_DSC_7504 Medramme_DSC_7641 medramme2