Kunsthåndværk

Hvad kan man få for en “hund”?

Ja, hvis du er kunsthåndværker eller kunstner, så kan du få en bod på den markedsdag der afholdes i forbindelse med udstillingen “Gods i Kunsten 3″, på Godsbanen i Århus, i forbindelse med Århus Festuge.

I mangfoldighedens navn inviterer vi indenfor, uden at du behøver at være medlem af mangfoldighedsgruppen – Vi vil nemlig gerne give så mange som muligt, mulighed for at vise deres ting frem. Så skynd dig – det er først til mølle…

markedsdag

Længe ventet

Denne gang synes jeg at jeg har ventet enormt længe på mit stof. Men tæller jeg dagene så har jeg faktisk ikke ventet længere end jeg plejer. Måske var jeg utålmodig fordi jeg denne gang har lavet design til puder i en helt anden størrelse.

Jeg fik to sæt stof hjem. Et stykke stof med design til 6 puder 40 x 40 cm og et stykke stof med design til 4 puder i størrelsen 60 x 40 cm.

De store har jeg lavet ved at indscanne kuverter og frimærker jeg har arvet fra min morfars frimærkesamling. Det er da lidt sjovt ikke.

 

Stoffet får jeg lavet hos Spoonflower – og jeg har indtil nu været vildt tilfreds med resultatet.

Suttetræ

Blandt småbørnsforældre er suttetræer vist ikke et ukendt begreb. Et sted hvor de små poder siger farvel til deres kæreste eje, hvor de får lov at hænge i vind og vejr. Sutter i flok.

Men et suttetræ kan også være en smuk dekoration. Min far drejer de smukkeste sutter i træ, og har kreeret dette smukke suttetræ.

Nye puder på vej

Det gik hurtigt med at de første puder fandt nye hjem, så nu er der nye på vej. Denne gang har jeg lavet to design. Der er 6 puder af hvert design, men den enkelte pude har sin egen farve.

Puderne er klar til levering medio januar, men  kan forudbestilles. Den lange leveringstid skyldes lang leveringstid fra trykkeriet og efterfølgende monteringstid.

Pris pr. pude 300 kr. (incl. monteringspude) + porto