Tag-arkiv: portrætfotografering

Konfirmation 2017 – fotograf

Konfirmationstid…

Om få måneder er det konfirmationstid – så det er faktisk nu du skal booke en fotograf.

Smukke billeder hjælper dig med, at fastholde fortællingen fra en unik og uforglemmelige dag. En dag hvor det unge menneske stråler sig ind i hjertet på alle.

For at gøre det nemt for både dig og mig, har jeg lavet et fastpris tilbud på konfirmations fotografering. Priserne kan du se nederst på siden.

Priser:

Basispakke: Billeder i kirken samt portrætbilleder af konfirmand og familie, udenfor kirken.
ml. 20 og 30 billeder. Leveret digitalt. 1600 kr.

Tilvalgspakker:
Tilvalg 1:
Konfirmanden gør sig klar.
Ml. 10 og 15 billeder oveni basispakken. Leveret digitalt.
Pris: 800 kr oveni basispakken

Tilvalg 2: Konfirmanden fotograferet på udvalgt location, en hel serie  portrætter af konfirmanden. En billedserie der indfange historien om lige netop dette unge menneske, lige netop der hvor hun/han står i livet.
15 billeder oveni basispakken. Leveret digitalt.
Pris: 1200 kr. oveni basispakken

Tilvalg 3: Festen, billeder af festens højdepunkter, billeder af borddækning, billeder af konfirmand ved bordet, stemningsbilleder af gæsterne (ikke portrætbilleder af gæster).
15 billeder oveni basispakken. Leveret digitalt.
Pris: 1200 kr. oveni basispakken

Tilvalg 4: Få en flot og helt unik designet fotobog, 24 sider, med billeder fra dagen. Billederne i fotobogen er basispakkens billeder plus yderligere 4 efter fotografens valg.
Pris: 1550 kr. oveni basispakken

Tilvalg 5: Få designet dine personlige takkekort, leveret digitalt, helt klargjort til print. Din egen tekst indsættes efter ønske.
Pris: 800 kr.

Ekstra billeder:
Ønskes ekstra billeder udover det antal billeder der indgår i basispakken eller i tilvalgspakkerne Pris 75 kr. pr. billede

Ved køb af to tilvalgspakker gives en rabat på 300 kr.
Ved køb af 3 tilvalgspakker gives en rabat på 600 kr.
Ved køb af 4 eller 5 tilvalgspakker gives en rabat på 1000 kr.

Særlige rabatpriser:
Er du ramt af kontanthjælpsloftet eller modtager du integrationsydelse gives en rabat på 50%

Rabatten ved flere tilkøbspakker er den samme.

Generelt:

Prisen er inklusiv moms og kørsel (dog max 25 km fra Hinnerup. Ud over de 25 km beregnes kørsel se takster nederst på siden)

Alle tilbud er inklusiv et formøde, så vi kan forventningsafstemme og I på dagen har trygheden i at have mødt mig før. Formøde kan afvikles på Skype, hvis I bor langt fra Aarhus

Kørsel:
Bor du mere end 25 km fra Hinnerup, tillægges kørsel.
15 kr pr 10 km ekstra.

Den Italienske kvinde

Inde midt i det labyrintiske Vendig mødte jeg denne skønne kvinde midt i en pause. Jeg elsker disse helt vidunderlige billeder der i sig selv fortæller lige den historie vi har lyst til at høre.

Billederne er et levende bevis på at man ikke behøver det store udstyr for at fange det essentielle. Billederne er taget med min iPhone6 og redigeret i Adobe Lightroom

Nyd hendes historie

Livsbegivenheder

For ca 2 år siden fotograferede jeg Nena for første gang. Det var i forbindelse med kunstergruppen Mangfoldigheds udstilling på Godsbanen i Aarhus. Siden er det blevet til et par fotoshoots og hver gang er jeg lige begejstret.

For mig handler det ikke bare om at fotografere en smuk model. For mig handler det om at fotografere en model der kan udtrykke sig. En model der kan fortælle en historie med sin udstråling og med sine bevægelser og når hun så samtidig er ualmindelig smuk, så er det som om tingene går op i en højere enhed. Sådan er det at have Nena foran kameraet. Det er sådan en stor fornøjelse.

Jeg synes det er vigtigt at holde fast i livsbegivenheder og i de følelser der følger med. Fødselsdage, bryllupper, begravelser og når nogen bliver student. Jeg synes at det er både berigende og berørende at få lov at fange stemninger med mit kamera.

Nena er lige blevet student, og jeg fik lov at fotografere hende…

Den perfekte ramme

Naturens farvepalette er sjældent smukkere end den er lige nu. Alt er sprunget ud, grøftekanterne bugner af de smukkeste blomster, solopgange og solnedgange er overdådige  og lyset er fantastisk.

Lige nu er naturen den helt perfekte ramme for portrætfotografering. Vær ikke bange for at drukne i naturen, den fremhæver bare alt det skønne du har i dig. Glæden, skønheden og kærligheden stråler når de rigtige rammer er til stede.

Lige nu, spring ud i det og få et skønt portræt af dig selv, af familien, af dig og kæresten eller af de helt vidunderlige børn

Se mere her

portrætfotografering

Modeller søges

Jeg søger modeller til portrætfotografering…

Du får nogle gratis billeder af dig selv (filer, ikke print) og jeg får en mulighed for at øve mig i forskellige teknikker.
Kunne det være noget for dig så skriv så en kommentar eller send mig en besked.
I kan være et par der gerne vil fotograferes sammen, I kan være en familie der gerne vil have lavet familiebillede (2 voksne + børn), det kan være at du gerne vil have lavet en serie af dit barn/dine børn eller det kan være at du bare gerne vil have lavet nogle lækre billeder af dig selv.

Stilen…

Stilen vil være fortællingen i billedet – altså tanken er at forsøge at fortælle en historie med det enkelte billede. Jeg har ikke lagt mig fast på historierne på forhånd men vil finde den undervejs, med udgangspunkt i dig/jer og omgivelserne.

Tid og sted…

Jeg har afsat følgende 3 dage til fotografering:
D. 21 maj – d. 28 maj og d. 18 juni
  • formiddag
  • eftermiddag
  • aften
Ialt 9 fotosessions
Billederne bliver taget udenfor i naturligt lys – stedet udvælges i en radius af max 15 km fra Aarhus centrum og stedet afhænger af hvad der lige passer til de optagelser jeg gerne vil lave.

Der kan være tale om billeder i solopgang/solnedgang og der kan være tale om billeder i både natur og i bymiljø.

Når jeg har et overblik laver jeg en plan over steder og tider. Skriv gerne eventuelle ønsker til tid (skriv helst flere tider hvor du gerne vil)

Udvælgelse…

Jeg udvælger modeller udfra ønsket om forskellighed – både i alder, køn, etnicitet, famile/par/enkelt personer/børn

Vilkår og anvendelse af billeder…

Billederne vil efterfølgende blive brugt på min hjemmeside, på sociale medier og evt. i markedsføringsmateriale. Inden fotoshootet laver vi en kontrakt hvoraf det fremgår hvordan billederne bruges.

Jeg skal ikke tjene penge på billederne, hvorfor de ikke vil blive solgt eller videregivet til 3. part.

Din deltagelse er frivillig og ulønnet

Du /I er garanteret min. 5 gennembearbejdede billeder der udleveres digitalt. Ikke print.

Der er på ingen måde tale om billeder der er pornografiske, erotiske, voldige eller på anden måde kan virke anstødelige eller grænseoverskridende.