Tag-arkiv: Nikon D600

Stilhed er det virkeliges sprog

En søndag først i april hvor vejret viser sig fra sin allermest forårsagtige side, slår jeg en tur omkring Mindeparken, hvor der udspiller sig et fantastisk liv.
Naturen er på vej til at udfolde sin pragt og ved et langt bord sidder en stor gruppe italienske unge. Jeg gætter på at de er udvekslingstudenter.
Rundt om på plænen leger børnene, unge kærestepar går med hinanden i hånden. Et par, lidt mere voksne men dog lidt flirtende, slentre afsted og jeg gætter på at de er på deres første date.
Grupper af mennesker samles og griller mad der dufter så skønt at jeg ikke kan tænke andet end “længe leve mangfoldigheden”.

Tæt ved Mindeparken – faktisk lige på den anden side af Kongevejen ligger Forstbotanisk Have. En oase af stilhed og skønhed. Lige indenfor i haven står en sten med påskriften “Stilhed er det virkeliges sprog” Et citat fra en eller anden med det smukke navn Sanyata

Og stilhed det er der, eller rettere naturens stilhed, fuld af helt vidunderlige lyde. (Husk at skrue op for lyden)

Og skønhed var der, i overmål.

Transformation

Der stod jeg og kiggede ud på en dag der ikke var ret meget andet end grå og våd og tænkte at det faktisk ikke lige var det jeg havde regnet med og planlagt. Jeg skulle jo ud og tage billeder. jeg skulle ned til byen og lave noget street fotografering. Men nej ikke i det her vejr.

Henter mine gummistøvler og min regnfrakke i bilen og går en lille tur i boligområdet og pludselig er dagen faktisk ikke så grå og kedelig mere. I detaljen findes liv, farve, lys og kraft.

Der hvor vi mødes

Rundt omkring i landet mødes vi.

Vi går på opdagelse, vi ser de samme ting men med forskellige øjne. Vi undres, vi forundres, vi glæder os og vi nyder. Lyset, livet, forskelligheden, bevægligheden, nysgerrigheden, ro, uendelighed og ensomhed.

Solen står ikke op i øst

I hvert fald ikke her omkring midsommer, der står den op i nordøst, hvis den da står op og ikke sover over sig. Nej selvfølgelig står den op, men her til morgen var der bare nogle tunge skyer der stod op først og lagde sig som et forhæng foran solen så den kun fik uendeligt små sprækker at kigge igennem.

Jeg havde ellers forberedt mig grundigt. Havde valgt et sted, hvor jeg tidligere havde været og godt vidste at det var lidt skævt for solopgangen, men besluttet at broen ud i vandt opvejede den skæve vinkel. Men med en sol der står op i nordøst så var det lige en tand for skævt på – men så ved jeg det til en anden gang.
Jeg havde tjekket vejrappen og set at der skulle være næsten klar himmel.

  • Kameraet var indstillet hjemmefra
    ISO 100
    Lukketid sat på bulb
    Blændeåbning på 13
    Billede stabilisering slået fra (skal det når kamera er på stativ ved langtidseksponering, ellers så skaber kamera/objektiv selv rystelser)
  • Stativ og fjernudløser pakket
  • ND med 10 stop, sat på objektivet

Hvad kunne gå galt?
Vejret…

Lukketiden på billederne ligger på mellem 1 minut og 3,5 minutter

Men faktisk så blev det jo alligevel helt godt – og samtidig så er det så nydelsesfuldt at sidde ude ved stranden i den tidlige morgenstund og lytte til naturen og mærke den friske luft. Man kan næsten blive afhængig

En tur i micro-macro verdenen

I morges da jeg gik på arbejde, så jeg at en “gæst” havde slået sig ned i min sommerfuglebusk, og jeg kunne næsten ikke vente til jeg fik fri, og kunne komme hjem og forsøge at macro fotografere den.

Ved hjemkomsten kunne jeg se at et sandt drama udspillede sig. “Gæsten” var en dræber der havde fanget to svirrefluer eller måske bier. Ivrigt var den igang med at rulle dem ind i spind så de blev pacificeret og kunne fortæres i god ro og orden. Meget fascinerende at se på.

Det er ikke nemt at macro fotografere – den mindste vind og motivet er ude af fokus og det er tungt at holde kameraet så tæt på, uden at røre og i så lang tid at man får det rette billede. Men sjovt er det og mega vildt…