Tag-arkiv: naturfotografering

At danne ramme

En ramme på et billede fuldender på en eller anden måde billedet. Det er som om det holder sammen på billedet, som om det sætte fokus.

Men det kan altså også gøre det modsatte. Jeg synes at det er en ret fin balance, når man indrammer sine billeder. Hvad er det der understøtter motivet og skærmer oplevelsen af billedet?
Og hvad er det for en ramme der kan drage så meget opmærksomhed på sig selv, at billedet drukner i rammen.

Jeg synes at jeg at billederne her får liv af deresramme… Hvad synes du?

Medramme_DSC_7504 Medramme_DSC_7641 medramme2

Uskarp skønhed

I fotoverdnen er det nærmest en helligbrøde hvis ens billeder er uskarpe.

Nok mest blandt en gruppe amatører der slet ikke kan få armene ned over egne præstationer. Dygtige fotografer har ikke trangen til at fremhæve dem selv ved at sætte fokus på hvad de absolut ikke bryder sig om eller finder for ukvalificeret ved andres billeder.

Et billede kan rumme så mange historier, fortalt gennem måden det er lavet på, måden det er redigeret på. Den oplevede historie kan være en helt anden end den intenderede historie. Nogle gange kan man skubbe til beskuerens oplevelse ved at navngive sit billede så tankerne ledes i en bestemt retning.

Det er den kreative proces´væsen. Vi lytter og oplever med vores sanser. Og vi videregiver vores oplevelser. Måske du får en oplevelse måske ikke.

Den skønne og poetiske uskarphed taler dette sprog

Jeg har været på kursus

Kender du det med at du kommer afsted på et kursus, hvor du fra første minut får følelsen af “det her, det blir godt”. Her er der god energi, her er der nærvær, her er dedikerede mennesker, her er smukke og interessante omgivelser og her er de helt optimale forudsætninger for at lære noget.

Sådan havde jeg det da jeg trådte ind i Fosdal Naturcenter, som var stedet der skulle danne rammen om et fotokursus “Nature Abstract”. Hvordan kan du fotografere, så du fanger stemningen som du oplevere den, hvordan kan du bruge kameraets muligheder til at give din frie gengivelse af naturens scenarie?
Først møder jeg Simon, som undskylder at han har hænderne fulde, men som skynder sig at stille tingene fra sig og komme og hilse.
Kort efter mødes jeg af Morten, med en ligeså stor venlighed og imødekommenhed. Morten giver lige en kort instruks på værelser, opstartstidspunkt, hvad jeg evt. lige kan bruge tiden til inden vi starter. Jeg føler mig bare hjulpet godt på plads. Morten er ham der skal undervise, Morten er ham der har udbudt kurset.

Jeg var sgu helt høj da jeg tog hjem efter en meget inspirerende og lærerig fotoweekend. Og endnu engang bekræftet i at læring er en social proces der trives bedst i nærvær og engagement.

Et par billeder fra kurset

Hjemkommet glad og inspireret må jeg en tur i bøgeskoven og lege med nogle af teknikkerne,

Endnu en mose

Da jeg var afsted i går morges, havde jeg et klart billede inde i mit hoved af hvad det var for billeder jeg gerne ville have med hjem. Jeg drømte om guldsmede og andre farvestrålende insekter.

Jeg fik smukke billeder med hjem, men Jeg så ikke en eneste guldsmed og stort set ingen farvestrålende insekter. Det gjorde jeg så i dag. Jeg behøvede faktisk ikke gå så langt. Lige ovre på den anden side af vejen ligger en anlagt skov med gode mosehuller og her var der et mylder af guldsmede.
De smukkeste slanke blå der var i evig aktivitet, primært med at parre sig, men som ind i mellem satte sig tilrette og lod sig fotografere.

Der var de større gyldne guldsmede, som jeg desværre ikke kunne komme tæt nok på. De skal nok fanges af linsen, inden området hvor de er, bliver alt for varmt, eller når det sidst på dagen igen er lidt køligt.

Men jeg var tilfreds – det er første gang jeg fotograferer insekter og jeg har lært noget af denne fototur, bl.a.

  • Husk gummistøvler
  • Husk noget at sidde på

Hvordan dufter din barndom?

Risskov Skov i Aarhus har en meget karakteristisk duft af Ramsløg og så snart duften rammer mine næsebor er jeg hensat til barndommen, til samværet med min mormor og morfar, til gåture, til nærvær og til oplevelse.

At bevæge sig rundt i Risskov skov føles noget i retning af “at komme hjem” – her hører jeg til omend meget jo har ændret sig.
Men stierne følger det samme system, duften af ramsløg er den samme, udsigten ud over vandet var der også da jeg var barn – men den så anderledes ud.

Det giver god mening lige at slæbe ynglingskusinen med der ned, og gå lidt rundt blandt de mange der løber, og snakke om gamle dage.

Lige nu fåes skoven næsten ikke smukkere. Ramsløg og bøgeblade passer faktisk godt sammen