Tag-arkiv: mangfoldighed

Stilhed er det virkeliges sprog

En søndag først i april hvor vejret viser sig fra sin allermest forårsagtige side, slår jeg en tur omkring Mindeparken, hvor der udspiller sig et fantastisk liv.
Naturen er på vej til at udfolde sin pragt og ved et langt bord sidder en stor gruppe italienske unge. Jeg gætter på at de er udvekslingstudenter.
Rundt om på plænen leger børnene, unge kærestepar går med hinanden i hånden. Et par, lidt mere voksne men dog lidt flirtende, slentre afsted og jeg gætter på at de er på deres første date.
Grupper af mennesker samles og griller mad der dufter så skønt at jeg ikke kan tænke andet end “længe leve mangfoldigheden”.

Tæt ved Mindeparken – faktisk lige på den anden side af Kongevejen ligger Forstbotanisk Have. En oase af stilhed og skønhed. Lige indenfor i haven står en sten med påskriften “Stilhed er det virkeliges sprog” Et citat fra en eller anden med det smukke navn Sanyata

Og stilhed det er der, eller rettere naturens stilhed, fuld af helt vidunderlige lyde. (Husk at skrue op for lyden)

Og skønhed var der, i overmål.

Inspirationen – hvor kommer den fra?

Mennesket er ikke en ø og kreativitet er ikke noget der vokser ud af ingenting. Skaberkraftens benzin er påvirkning – vi påvirker hinanden, vi påvirkes af vores omgivelser – vi ser på dem der skaber og må skabe (os selv?). Vi fyldes af indtryk fra det vi omgiver os med og jo mere mangfoldigt jo mere har vi at gøre med i vores eget univers.
Vi må ikke lukke os om os selv, vi må ikke lukke kreativiteten ned i ensformige bokse.
Vi skal påvirke og påvirkes – ud af det vokser kreativiteten og skønheden – skabertrangen og glæden.

At bevæge sig rundt, at suge til sig, at observere og registrere og forsøge at gengive de indre billeder.
Berlin inspirere – mennesker inspirere – liv inspirere. Jeg er i gang.

 

Berlin er…

En fantastisk by, som jeg slet ikke synes jeg kan få nok af. Måske fordi jeg synes byen rummer alt det der betyder noget for mig.

Der er plads til mangfoldigheden

Der er plads til det nye og det gamle

Der er oaser af fred og der er travlhed

Og der er kunst – ude og inde