Tag-arkiv: kreativitet

Lys Lys Lys

Mit Olympus Kamera har funktionen “Live Composite” – den giver virkelig nogle kreative muligheder i forhold til at lege med lyset. Det er næsten helt magisk.

Brug funktionen til at male med lys…

Eller gå ud i vinterens overflod af lys
– fang det stationære lys eller følg lysets bevægelse…

Kom ud, lad lyset glæde dit sind og dine øjne, leg med de kreative muligheder det giver.

Slip dig fri.

(PS… man kan sagtens lave smukke lysbilleder, uden live composite – det handler om lang lukketid, lav ISO og højt blændetal – en mobil med et godt kamera kan altså også bruges )

Inspirationen – hvor kommer den fra?

Mennesket er ikke en ø og kreativitet er ikke noget der vokser ud af ingenting. Skaberkraftens benzin er påvirkning – vi påvirker hinanden, vi påvirkes af vores omgivelser – vi ser på dem der skaber og må skabe (os selv?). Vi fyldes af indtryk fra det vi omgiver os med og jo mere mangfoldigt jo mere har vi at gøre med i vores eget univers.
Vi må ikke lukke os om os selv, vi må ikke lukke kreativiteten ned i ensformige bokse.
Vi skal påvirke og påvirkes – ud af det vokser kreativiteten og skønheden – skabertrangen og glæden.

At bevæge sig rundt, at suge til sig, at observere og registrere og forsøge at gengive de indre billeder.
Berlin inspirere – mennesker inspirere – liv inspirere. Jeg er i gang.

 

Så er der sgu ryddet op

Jeg har en mellemgang. Meningen med den var at den skulle tjene som kreasted, men det er vist meget meget begrænset hvor meget jeg har brugt det skrivebord og den stol der er sat der med henblik på kreative udfoldelser.

Stedet har mest tjent som opbevarings og rode rum, hvor jeg stort set har måtte grave mig frem hvis jeg skulle bruge en limstift, en poscatusch, noget papir eller noget maling. Faktisk er det jo lidt ærgerligt…

Nuvel, nu har jeg besluttet mig til at gå igang med at lave Artmoney og det er jo en god lejlighed til at få ryddet op.
Se artiklen om Artmoney, der tidligere har været bragt her på siden.

Mit gebet er det grafiske, det computerskabte, photoshop og andre lignende programmer – Men artmoney må man ikke bare printe ud, de skal være bearbejdet i hånden, i et eller andet omfang.
Når jeg skal lave Artmoney, så vil langt de fleste blive lavet på computer, det grundlæggende. Jeg vil så tilføre dem noget håndarbejde, lidt eller meget.

De her er klar til at blive arbejdet med

artmoney

Nu skal jeg så lege lidt med dem, og her er det jo at krearummet kommer ind i billedet – for som sagt så er der blevet ryddet op og gjort klar.

krearummet

Og side effekten af det hele er at nu er alle mine lækre kunstbøger kommet frem i lyset, til glæde og inspiration. Juhuuuu

RRR-2

P.s. De smukke vaser er lavet af min far, som er en fabelagtig dygtig trædrejer.

Hej læser – Hvem er du?

hjernespindKan du holde varmen?

På trods af den fantastiske sommer så sidder jeg altså lidt indenfor og roder rundt her på siden – BEKLAGER – men jeg håber du bærer over med mig. Her får du i hvert fald en forklaring.

Jeg er igang med en større proces med at sætte fokus på alle mine projekter – hvad er det jeg kan, hvad er det jeg kan bidrage med, hvad er det jeg gerne vil tjene lidt penge på og hvordan er det denne blog skal bruges i den sammenhæng.

Og det er lige her du kommer ind i billedet – jeg vil nemlig rigtig gerne vide hvem du er, dig der læser med her og hvilke dele af mit indhold du har særlig interesse i. Hvis du ikke kommer her så ofte, så klik dig evt. igennem bloggen og se hvad jeg lige nu har at byde på.

Læg én eller to eller tre kommentarer – Glæder mig rigtig meget til at høre fra dig 🙂

(Ps… indenfor de nærmeste uger sker der lidt flere omorganiseringer på siden – stay tune)

 

Kreative App´s – Til mange timers fordybelse

kreative Apps

Når man kommer ned i gear, så bliver der plads til kreativiteten – fx at genopdage de skønne App´s der findes til at lave billeder i. Apps du kan bruge til at tegne og male i, Apps du kan blande farver i og Apps hvor du kan kombinere tegning/maling med fotos.

But beware…

Når du først kommer igang så går der hurtigt mange timer, med fordybelse og leg. Og er det ikke dejligt og meditativt, når man kommer i flow i en kreativ proces.

De viste Apps er dem jeg bruger mest. Og til lidt forskellige ting. Når man lærer de forskellige funktioner at kende, kan man lave et workflow, hvor man laver nogle ting i én App, gemmer billedet og åbner det i en anden App.

Lige et par ord om hver af dem…

Layers pro: Som navnet antyder kan man arbejde i lag, hvilket er en stor fordel. Den har nogle udmærkede  pensler – Men – Den kan faktisk ikke rigtig noget, som de andre ikke også kan. Appén koster ca. 33 kr og skulle jeg spare ville jeg vælge den fra.

FS Paint: Appén er gratis. Der findes også en Pro, som koster noget, men det er ikke rigtigt gået op for mig, hvad det er der gør den “Pro”  – så bliv ved den gratis. Den har nogle sjove pensler (se billedet nedenfor). Ulempen er, at der ikke er en gemme funktion. For at gemme må man tage et skærmdump. Der er heller ikke en fortrydknap. Men det er en god lille App.

Eazel: Bland farve og mal “vådt i vådt”.  Det er så fede effekter man kan lave, og billederne kan fint indgå som del af andre billeder. Appen er et Adobe produkt der kan arbejde sammen med photoshop. Pris: 19 kr.

Color Lava: Bland dine egne farve, lav en farvepalette, og få farvekoderne på alle dine hjemmeblandede farver. I love it… Det er også et Adobe produkt, så den kan samarbejde med din photoshop. Det helt smarte er, at man også lige kan maile sine farvepaletter ud i verden… Pris 19 kr.

Brushes: Er en god og enkel App til at male/tegne i. Faktisk har kunstneren David Hockney lavet og udstillet, på Louisiana, en lang række værker i denne App. I denne App kan man også arbejde i lag, og arbejde med lagens opacitet. Det er nemt at kombinerer tegninger med fotos i denne app, som er GRATIS

ArtRage: En virkelig god App til at tegne og male med. Den har nogle lækre “redskaber” man kan arbejde med, pensler, kridt, tusch, spatel, rulle, blyant, malespand og mange flere. Her kan du også arbejde i lag og det er nemt at blande tegning/maling med foto. Den koster ca. 27 kr. men er alle pengene værd.

PS Touch: En light udgave af Photoshop. Der er rigtig mange funktioner og rigtig mange redigeringsmuligheder. Du kan arbejde med fotografier, du kan arbejde i lag og du kan tegne/male og du kan kombinerer funktionerne. Jeg er meget begejstret for Appen. Men den koster altså også ca. 55 kr.

Til slut får du lige et billede, som er startet i FS Paint og derefter gjort færdigt i PS Touch

kombiFSPAINT_PSTOUCH

Håber at du kan bruge noget af alt det her – har du spørgsmål så skriv endelig…