Tag-arkiv: Julegave

Det smukkeste kunsthåndværk – genudgivelse

Flere har skrevet og spurgt efter disse smukke træting, lavet af min far. Derfor reposter jeg lige dette opslag.Hvis du er interesseret i disse smukke lysestager eller juletræer, så send en besked.

Min far er trædrejer – og den dygtigste af slagsen. Han laver de smukkeste ting. Skåle, fade, fugle, lysestager, paddehatte, pærere og andre skønne skønne ting. Bearbejdet med stor dygtighed og respekt for træets natur.

Denne her er vist nok en af mine favoritter – men jeg tror desværre ikke den er til salg.

RRR_DEC2014 -1-4771
Det er derimod disse smukke lysestager…
Pris: 75 kr stykket og 3 for 200 kr.
Højde: 18, 16, 14 cm

RRR_DEC2014 -1-4768

RRR_DEC2014 -1-4765
Og disse smukke dråbeformede stager
Pris: 75 kr stykket og 3 for 200 kr
Højde: ca. 10 cm
RRR_DEC2014 -1-4828

RRR_DEC2014 -1-4831
Dobbeltlysestager der kan bruges både til små kertelys og til fyrfadslys.
Pris: 75 kr stykket og 3 for 200 kr
Højde: 5 cm

RRR_DEC2014 -1-4793
Og så er det jo jul, og ingen jul uden juletræer.
Pris: 100 kr for det højeste, 75 for det mellemste og 50 kr for det mindste. Køber du alle tre så koster de 200 kr
Højde: 19, 15, 12 cm

RRR_DEC2014 -1-4787

Er du interesseret i at købe, så send en besked.
Han har lidt på lager, og det er først til mølle princippet. Og ellers er jeg sikker på han modtager bestillinger.

Er du begyndt at tænke på julegaver…

Langt de fleste mennesker, herunder mig selv, nyder i disse dage efterårets smukke farver.  Julen ligger egentlig ret langt væk i bevidstheden.

Men faktisk er det ved at være tid, hvis du skal booke en tid til fotografering. Og lige nu, med naturens fantastiske farver og efterårets fine lys, kan der laves virkelig smukke portrætter.

Det gode portræt viser hvem du er, fanger din personlighed og fortæller lige netop din historie.

Jeg elsker at arbejde med portrætfotografering, elsker at bruge tid på at fordybe mig i processen, finde ud af hvem du er og hvordan vi i fællesskab får det frem i dit portræt.

At få fortalt en flig af sin historie gennem portrætter er en fantastisk rejse. For dig der bliver portrætteret og for dem der får dit portræt i gave og skal nyde det i mange år.

Et portræt er en kærlighedsgave…

Julegaveportræt

Vil du vide mere – klik her

 

Julegave, fra mig til dig

JULEGAVE, FRA MIG TIL DIG
Nu hvor jeg har juleferie har jeg tid til at sidde og se mine billeder igennem – hvilken vidunderlig rejse.
Jeg kommer nok til at lægge nogle ud i juledagene, for jeg bliver faktisk både glad og stolt når jeg kigger billeder igennem. Og det vil jeg da gerne dele.

Lige her vil jeg gerne give en JULEGAVE – lidt genbrug – men den holder stadig.
Denne fine plakat med døre fra Madeira. Du kan downloade den i høj opløsning og få den printet. Den den er lavet så den kan trykkes i målene 60 x 80 men du kan sagtens få den lavet i mindre. Det aftaler du bare med dem der skal printe din plakat.

Rigtig glædelig jul

Følg dette link og find dit downloadlink:
http://enartkunst.dk/kunst-dore-fra-madeira/

døre_lille

Til dig fra mig – DIY

Lige om lidt er det juleaften, en aften fyldt med hygge, god mad og MASSER af gaver. Gaver der er pallet ind i metervis af flot papir, og smukke bånd. Mange lægger rigtig mange kreative kræfter i at få pakkerne til at shine og se lækre og tiltrækkende ud.

Der er bare så megen glæde forbundet med at give en gave, og der er så megen kærlighed lagt i den smukke indpakning. Så hvorfor ikke lige bruge en my mere tid og sætte prikken over i´et med et lækkert hjemmelavet “Til og Fra” kort.

Det tager ikke lang tid at lave og de er altså så meget mere personlige og lækre end dem man køber – 10 for en 5´er nede i brugsen. Og så er de venlige i forhold til de børn der endnu ikke har lært at læse navne.

tilogfra

Du behøver ikke at have Adobe Photoshop eller andre dyre billedredigeringsprogrammer. Du kan lave det i det gratis online billedredigeringsprogram Pixlr.com

billed1

Pixlr.com er en fantastisk side, der giver dig adgang til tre forskellige redigerings programmer. Et avanceret (alla Photoshop)  Et for de utålmodige, med mange forudindstillinger, og et med en masse effekter.
Til dine til og fra kort skal du bruge “Pixlr Editor” klik på “launch web app”

billed2

Nu får du nogle valgmuligheder. Du skal bygge dit kort op fra bunden og skal derfor vælge den øverste mulighed. “Opret nyt billede”

billed3

Nu skal du angive størrelsen på dit kort. Du kan vælge pre indstillede størrelser eller du kan vælge selv at angive målene. Jeg synes du selv skal angive og hvis du skriver 1181 i bredden og 827 i højden, så svarer det nogenlunde til 10 x 7 cm.
Du kan vælge at arbejde på en gennemsigtig baggrund eller en farvet baggrund. gennemsigtig, så sæt et flueben.

billed4Du skal starte med at lave en baggrund til dit kort.  Vælg penselværktøjet (1) og gå derefter op i værktøjslinjen og klik på den lille pil du finder lige under penselstørrelsen (2) Nu får du mulighed for at vælge forskellige penselstyper, som er indlæst. Men du kan også vælge at indlæse flere penselstyper (det gør du ved at klikke på knappen “MERE” (3) – du skal anvende penslerne til at skabe en struktur på din baggrund.  Du kan også fuldfarve baggrunden først, ved at bruge malerspanden og så lægge strukturer hen over med pensler – Leg med det :-)

billed5

Sådan kan det se ud…

billed6

Nu skal du have gjort dit kort personligt.
Åbn et billede af personen du laver kort til.  Vælg dit rektangulære markeringsværktøj og træk en firkant ud over den del af ansigtet du vil have på “Til og Fra” kortet.

Kopier udsnittet ved at vælge Ctrl+C (på PC) eller Cmd+C (på Mac)

Klik på kortet og sæt billedet ind ved at vælge Ctrl+V (på PC) eller Cmd+V (på Mac)

billed7

Når billedet er sat ind kan du regulerer hvor meget det skal fylde, ved at transformere billedet. Gå i menuen rediger, vælg fri transformering. Når billedet er markeret kan du skubbe det i hjørnerne så det bliver mindre , eller du kan trække det så det bliver større.

Her har jeg lavet billedet mindre og så har jeg dubleret laget med billedet på. Det gør man ved at klikke på Ctrl+J (på PC) eller Cmd+J (på Mac)

Du kan se i lagpaletten at der kommer flere lag, de dublerede billeder ligger lige ovenpå hinanden, men du kan flytte et billede ved at vælge  pileværktøjet, og derefter stille dig på det lag hvor du vil flytte rundt på billedet. Så kan du bare bruge pilen direkte på billedet til at flytte det derhen hvor du vil have det.

Til sidst har jeg kopieret alle billederne sammen i et lag. Det gør du ved at stille dig på det øverste billedlag, højreklikke på laget og vælg menupunktet “Flet ned”

billed8

Du kan tilføre billederne på kortet  forskellige effekter. Her har jeg gjort dem sort/hvide. og jeg har gjort dem en smule gennemsigtige.

Gå i menuen “Justering”, vælg menupunktet “Nuance og Mætning”. Sæt mætningen helt ned.

Hvis du vil gøre billederne lidt utydelige skal du i lagpaletten sætte gennemsigtigheden ned.

billed9

Du kan nu tilføre tekst på dit kort.

Klik på tekstværktøjet og klik på kortet. Nu kommer der en lille teksteditor. Det er i denne du skriver, vælger farve, vælger størrelse og vælger skrifttype. Når du er færdig klikker du på ok.

Skal du efterfølgende have lavet noget om, så vælger du bare tekstværktøjet. markerer dit tekstlag og klikker på din tekst, så åbner editoren sig igen.

billed10

Til sidst kan du lave lidt pynt på kortet, fx en pyntekant – hvis du synes – opret et nyt lag i lagpaletten, vælg en passende pensel og en diskret farve.  “Dup” med penslen rundt i kanten på kortet.
Og så er det sådan set færdigt.

Nu skal du så gemme dit kort, klik på menuen “Filer” og klik på menupunktet “Gem”. Følg processen med at vælge placering og navn til dit kort.

Når det er gemt kan du jo slette billedelagene og sætte billede ind af en anden du skal give julegave, eller du kan starte forfra og lave dem alle sammen helt unikke.

billed11

Når du har lavet alle dine kort kan du jo sætte dem ind på et tekstdokument, og skrive dem ud. Så du får mere end et kort pr ark.

Rigtig god fornøjelse…

Er det snart jul?

Min datter er begyndt for længe siden!
i Århus har de åbnet en forretning, kun med julepynt!
IKEA har en hel afdeling, allerede, med julepynt!

Så mon ikke det snart er jul?

Jeg hopper med på vognen og lancere et juletilbud på portrætfotografering

Tilbuddet gælder fra 1. november

portrætfotografering