Tag-arkiv: Fotosession

Vidunderlige øjeblikke

Ham her lækkermåsen har jeg fået lov at følge i hans første år. Jeg mødes med ham og hans mor og far en gang om måneden hvor vi forsøger at fange de der helt vidunderlige øjeblikke med intens kontakt.

Jeg bliver aldrig træt af at fastholde og gengive familiernes egne fortællinger, deres relationer og ikke mindst den kærlighed de har til hinanden.

At se…

Jeg stødte engang på en bog der hed “At tegne er at se”. Titlen poppede op i dag, mens jeg, efter arbejde, gik rundt i regnen, i Randers. Bare i en lidt anderledes form.

At fotografere er at se

Jeg oplever at min sans for detaljerne, min sans for det der lige ligger for mine fødder skærpes ganske væsentligt når jeg går rundt med mit kamera. Eller med min telefon. Jeg føler det faktisk lidt som om jeg er på en lille opdagelsesrejse.
På en normal tur gennem byen i rask trav, ser jeg faktisk ikke ret meget. Men tager jeg kameraet i hånden slår autopiloten til og jeg ser – se detaljer, ser historier og ser mulige motiver.
Og jeg glemmer helt at det regner – jeg er tilstede, her og nu.

Nogen gange skal man ikke engang se ret meget efter, motiverne vælter ind over og fylder alle sanser. Sådan er det med efteråret. I hvert fald for mig. Husker pludselig sætningen fra filmen “You got mail” – den mandlige hovedperson skriver til den kvindlige “Dont you love New York in the fall…” 
Mange steder bliver faktisk elskværdige i efteråret, med alle de smukke farver.

Og noget står der og skal bare ses – noget skal der lige ses på en ekstra gang. Jeg elsker når jeg opdager muligheder – muligheder for gode motiver. Måske skal der lige arbejdes lidt med teknikker i kameraet for at få dem til at træde frem.

Men så står de der også, berigende og beroligende. Smukke og nærmest meditative motiver der fylder dit hovede med glæde.

Husk at se – træn din opmærksomhed, træn din tilstedeværelse – tag et kamera i hånden og gå en tur.

Tjek også min instagram profil – du finder henvisning i højre side. Ellers her https://www.instagram.com/rikkerogerreif/

Konfirmation 2017 – fotograf

Konfirmationstid…

Om få måneder er det konfirmationstid – så det er faktisk nu du skal booke en fotograf.

Smukke billeder hjælper dig med, at fastholde fortællingen fra en unik og uforglemmelige dag. En dag hvor det unge menneske stråler sig ind i hjertet på alle.

For at gøre det nemt for både dig og mig, har jeg lavet et fastpris tilbud på konfirmations fotografering. Priserne kan du se nederst på siden.

Priser:

Basispakke: Billeder i kirken samt portrætbilleder af konfirmand og familie, udenfor kirken.
ml. 20 og 30 billeder. Leveret digitalt. 1600 kr.

Tilvalgspakker:
Tilvalg 1:
Konfirmanden gør sig klar.
Ml. 10 og 15 billeder oveni basispakken. Leveret digitalt.
Pris: 800 kr oveni basispakken

Tilvalg 2: Konfirmanden fotograferet på udvalgt location, en hel serie  portrætter af konfirmanden. En billedserie der indfange historien om lige netop dette unge menneske, lige netop der hvor hun/han står i livet.
15 billeder oveni basispakken. Leveret digitalt.
Pris: 1200 kr. oveni basispakken

Tilvalg 3: Festen, billeder af festens højdepunkter, billeder af borddækning, billeder af konfirmand ved bordet, stemningsbilleder af gæsterne (ikke portrætbilleder af gæster).
15 billeder oveni basispakken. Leveret digitalt.
Pris: 1200 kr. oveni basispakken

Tilvalg 4: Få en flot og helt unik designet fotobog, 24 sider, med billeder fra dagen. Billederne i fotobogen er basispakkens billeder plus yderligere 4 efter fotografens valg.
Pris: 1550 kr. oveni basispakken

Tilvalg 5: Få designet dine personlige takkekort, leveret digitalt, helt klargjort til print. Din egen tekst indsættes efter ønske.
Pris: 800 kr.

Ekstra billeder:
Ønskes ekstra billeder udover det antal billeder der indgår i basispakken eller i tilvalgspakkerne Pris 75 kr. pr. billede

Ved køb af to tilvalgspakker gives en rabat på 300 kr.
Ved køb af 3 tilvalgspakker gives en rabat på 600 kr.
Ved køb af 4 eller 5 tilvalgspakker gives en rabat på 1000 kr.

Særlige rabatpriser:
Er du ramt af kontanthjælpsloftet eller modtager du integrationsydelse gives en rabat på 50%

Rabatten ved flere tilkøbspakker er den samme.

Generelt:

Prisen er inklusiv moms og kørsel (dog max 25 km fra Hinnerup. Ud over de 25 km beregnes kørsel se takster nederst på siden)

Alle tilbud er inklusiv et formøde, så vi kan forventningsafstemme og I på dagen har trygheden i at have mødt mig før. Formøde kan afvikles på Skype, hvis I bor langt fra Aarhus

Kørsel:
Bor du mere end 25 km fra Hinnerup, tillægges kørsel.
15 kr pr 10 km ekstra.

Livsbegivenheder

For ca 2 år siden fotograferede jeg Nena for første gang. Det var i forbindelse med kunstergruppen Mangfoldigheds udstilling på Godsbanen i Aarhus. Siden er det blevet til et par fotoshoots og hver gang er jeg lige begejstret.

For mig handler det ikke bare om at fotografere en smuk model. For mig handler det om at fotografere en model der kan udtrykke sig. En model der kan fortælle en historie med sin udstråling og med sine bevægelser og når hun så samtidig er ualmindelig smuk, så er det som om tingene går op i en højere enhed. Sådan er det at have Nena foran kameraet. Det er sådan en stor fornøjelse.

Jeg synes det er vigtigt at holde fast i livsbegivenheder og i de følelser der følger med. Fødselsdage, bryllupper, begravelser og når nogen bliver student. Jeg synes at det er både berigende og berørende at få lov at fange stemninger med mit kamera.

Nena er lige blevet student, og jeg fik lov at fotografere hende…

Den perfekte ramme

Naturens farvepalette er sjældent smukkere end den er lige nu. Alt er sprunget ud, grøftekanterne bugner af de smukkeste blomster, solopgange og solnedgange er overdådige  og lyset er fantastisk.

Lige nu er naturen den helt perfekte ramme for portrætfotografering. Vær ikke bange for at drukne i naturen, den fremhæver bare alt det skønne du har i dig. Glæden, skønheden og kærligheden stråler når de rigtige rammer er til stede.

Lige nu, spring ud i det og få et skønt portræt af dig selv, af familien, af dig og kæresten eller af de helt vidunderlige børn

Se mere her

portrætfotografering