Tag-arkiv: Edvard Munch

Farvel til Munch

Det lyder måske meget mærkeligt at jeg har sagt farvel til Munch i dag. Altså udstillingen inde på Aros. Jeg var derinde for 4. gang og valgte i dag at se udstillingen bagfra, for at have nok tid til de sidste billeder. Udstillingen lukker d. 17. februar, så det skulle være denne weekend, hvis jeg ville nå den en sidste gang, og det ville jeg.

 

Udstillingen er suværent den bedste udstilling jeg nogensinde har set. Jeg har vandret gennem Munchs liv og sinds-stemninger, jeg har fået en fornemmelse af manden, og hans liv. Jeg har fulgt hans op og nedture og har kunnet mærke det hele helt ind i hjertet.

Det var altså lidt vemodigt at gå rundt derinde og “tage afsked” med alle de fantastiske malerier.
Men blandet med vemod er også taknemmelighed over at have fået muligheden.

Har du endnu ikke set udstillingen så skynd dig – der er stadig 7 dage tilbage :-)

Berørt, begejstret og taknemmelig

Berørt, begejstret og taknemmelig er de følelser der strømmer gennem mig mens jeg vandre rundt i den store Munch udstilling på Aros. Det er fantastisk at få lov til, her i min by, her på mit museum, at se kunst i den her klasse.

Det fantastiske ved Munchs billeder er at du i det enkelte billede nærmest kan aflæse hans sindstilstand. At du kan følge hans bevægelser i stemninger, helt ned i den sorteste angst. Det er dybt dybt fascinerende.

I må se den – heldigvis er den på museet helt frem til 17. februar… Jeg skal i hvert fald der ind et par gange mere.

To fluer med et smæk

Jeg har sagt det før, jeg siger det igen – og det bliver sikkert ikke sidste gang. Jeg elsker Aros og jeg er stolt af at komme fra en by der huset så fantastisk et museum.

Aftnen igår blev tilbragt sammen med to skønne kvinder, først i den fantastiske café og dernæst på besøg på museets to særudstillinger.

Særudstillingen af  den amerikanske kunstner Tony Matelli, åbner vist først officielt på mandag, men i aftes var der en uofficiel fernisering, så der var adgang til udstillingen. Den var både særpræget, voldsom og i den grad tankevækkende. Jeg synes at jeg, i udstillingen, møder både fordærv, fornedrelse, opløsning af normer men også kamp, vilje og overlevelsesdrift.

Det er en meget bred og nuanceret udstilling, der rummer meget forskelligartede værker, lige fra madskulpturer, til voksdukker over beskidte spejle og snore der balancerer næsten frit. Her er blot et udsnit af indtryk

Når man står tæt op af kvindeskulpturen og betragter hende, bliver man faktisk i tvivl om hvornår hun griber ud efter én….

Denne installation er en del af Aros´faste værker og selvom den afspejler død, ødelæggelse, og iturevne mennesker så kan jeg ikke lade være med at lægge mærke til at de to mennesker sammen, hånd i hånd, er på vej fremad med kampgejsten og livsviljen i behold. Så der er faktisk meget håb i værket.

Den anden særudstilling åbnede 25 august og kan ses indtil 25 november. Og den er helt sikkert værd at se. Jeg var begejstret for Kaspar Bonnén´s udstilling “Everything changes” – en rejse mellem rum, døre, lyd, malerier og figurer.

Jeg kendte faktisk ikke til ham (pinligt måske) men nu vil hans kunst helt sikkert stå på min undersøgelsesdagsorden.

Og så lige det der med de to fluer – det var faktisk mange fluer der blev smækket… En dejlig aften med gode mennesker, god kunst og to særudstillinger. Derudover fik jeg afprøvet et af mine to nye objektiver, og selvom det ikke lige var et “museumsobjektiv” men mere et portræt objektiv jeg brugte, så er jeg egentlig godt tilfreds.

Giv jer selv en tur på Aros… Et årskort koster under 500 kr og så kan man tage en ledsager med – og børn/unge under 18 går gratis ind. Det er faktisk fantastisk.

Lige nu glæder jeg mig bare til den særudstilling på Aros der åbner d. 6 oktober.