Tag-arkiv: Adobe lightroom

Transformation

Der stod jeg og kiggede ud på en dag der ikke var ret meget andet end grå og våd og tænkte at det faktisk ikke lige var det jeg havde regnet med og planlagt. Jeg skulle jo ud og tage billeder. jeg skulle ned til byen og lave noget street fotografering. Men nej ikke i det her vejr.

Henter mine gummistøvler og min regnfrakke i bilen og går en lille tur i boligområdet og pludselig er dagen faktisk ikke så grå og kedelig mere. I detaljen findes liv, farve, lys og kraft.

Der hvor vi mødes

Rundt omkring i landet mødes vi.

Vi går på opdagelse, vi ser de samme ting men med forskellige øjne. Vi undres, vi forundres, vi glæder os og vi nyder. Lyset, livet, forskelligheden, bevægligheden, nysgerrigheden, ro, uendelighed og ensomhed.

Den magiske time

Sommeren har ikke været præget af sol. Jeg har haft besøg fra Italien og de gik ikke udenfor en dør, uden at medbringe en paraply. Og det gjorde de helt ret i, for minimum én gang dagligt kom der lige et par dråber og ofte meget mere.

Men selvom solen ikke har været så meget fremme, så har den, nogle morgner, præsteret stort. Jeg har, nogle gange, hen over sommeren været ude i den meget tidelige morgenstund for at fotografere.

Disse skønne billeder er fra samme sted, Vosnæs ved Løgten Aarhus, men ikke fra den samme dag. Lyset og farverne er så forskellige hver gang.
Det er jo  ikke hver gang at jeg er kommet hjem med billeder, der er værd at vise, men alene magien i lyset, stilheden og skønheden er det hele værd.
Disse skønne morgner giver så meget til sjælen. Og så behøver det hele altså ikke gå op i teknik.

Kunne du have lyst til at forsøge dig med noget morgenfotografering, så er der en “opskrift” under billederne. Og du kan jo glæde dig over, at lige nu behøver du ikke være derude kl 04.00 men kan vente til omkring kl 05.30.

Lyset spænder bredt ved en morgenfotografering, og du har derfor mulighed for at arbejde med forskellige lukketider. Måske er der meget lidt lys når du ankommer til din “spot” men der er ret meget lys når solen er kommet frem på himlen.

En lang lukketid, altså at du holder blænden åben lang tid, gør at du får det bløde fløjelsagtige vand. Al bevægelse tones ud, derimod så vil alt der ligger/står stille (en sten eller en pæl) blive helt skarpt.
Den lange lukketid, lukker meget lys ind, det kan derfor være nødvendigt at have et filter på dit objektiv så du kan holde lyset lidt ude.
Hvis der er lys så kan du reducere din lukketid, det betyder lidt mere interessante skyer, og spejlingen i vandet bliver lidt skarpere. Se fx billede nr 3 og billede nr 4

For at undgå for meget støj på billedet har jeg en lav ISO fx 100. Man bruger ISO til at kompencere for manglende lys, så står du i et mørkt rum og har behov for lidt ekstra lys, så kan du skrue op for ISO – en høj ISO kan dog betyde støj på billedet.

Min blænde er sat til f/22.  Jo højere blændetal jo mere af billedet bliver skarpt, jo lavere blændetal jo mindre en del bliver skarpt.  Men når blændetallet er højt fordi alt skal være skarpt så stiller det krav til meget lys, og derfor skal du have en lang lukketid. Du kan ikke bruge ISOén for du vil ikke have støjen.

Så en indstilling der ser således ud:

  • lukketid (afhængig af lysforholdene) ml 10 sek og 1 minut. Har du ND filter på så sæt din lukketid på BULB og lad din blænde være meget længere åben fx op til 3 minutter.
  • Blænde sæt den på f/22 så du får hele udsigten skarp
  • ISO brug ISO 100 så du undgår støj
  • Brug stativ. Du kan ikke holde dit kamera stille nok i så lang tid som du har blænden åben.
  • Fotografer i RAW så du bevarer alle detaljerne i billedet og derfor har mere at gøre med når du kommer hjem og redigerer dine billeder
  • Invester i et godt redigeringsprogram fx Abobe Lightroom

Redigeringen gennemgår vi en anden dag :-)

Solen står ikke op i øst

I hvert fald ikke her omkring midsommer, der står den op i nordøst, hvis den da står op og ikke sover over sig. Nej selvfølgelig står den op, men her til morgen var der bare nogle tunge skyer der stod op først og lagde sig som et forhæng foran solen så den kun fik uendeligt små sprækker at kigge igennem.

Jeg havde ellers forberedt mig grundigt. Havde valgt et sted, hvor jeg tidligere havde været og godt vidste at det var lidt skævt for solopgangen, men besluttet at broen ud i vandt opvejede den skæve vinkel. Men med en sol der står op i nordøst så var det lige en tand for skævt på – men så ved jeg det til en anden gang.
Jeg havde tjekket vejrappen og set at der skulle være næsten klar himmel.

  • Kameraet var indstillet hjemmefra
    ISO 100
    Lukketid sat på bulb
    Blændeåbning på 13
    Billede stabilisering slået fra (skal det når kamera er på stativ ved langtidseksponering, ellers så skaber kamera/objektiv selv rystelser)
  • Stativ og fjernudløser pakket
  • ND med 10 stop, sat på objektivet

Hvad kunne gå galt?
Vejret…

Lukketiden på billederne ligger på mellem 1 minut og 3,5 minutter

Men faktisk så blev det jo alligevel helt godt – og samtidig så er det så nydelsesfuldt at sidde ude ved stranden i den tidlige morgenstund og lytte til naturen og mærke den friske luft. Man kan næsten blive afhængig

Hvordan dufter din barndom?

Risskov Skov i Aarhus har en meget karakteristisk duft af Ramsløg og så snart duften rammer mine næsebor er jeg hensat til barndommen, til samværet med min mormor og morfar, til gåture, til nærvær og til oplevelse.

At bevæge sig rundt i Risskov skov føles noget i retning af “at komme hjem” – her hører jeg til omend meget jo har ændret sig.
Men stierne følger det samme system, duften af ramsløg er den samme, udsigten ud over vandet var der også da jeg var barn – men den så anderledes ud.

Det giver god mening lige at slæbe ynglingskusinen med der ned, og gå lidt rundt blandt de mange der løber, og snakke om gamle dage.

Lige nu fåes skoven næsten ikke smukkere. Ramsløg og bøgeblade passer faktisk godt sammen