Tag-arkiv: Aarhus

En tur i micro-macro verdenen

I morges da jeg gik på arbejde, så jeg at en “gæst” havde slået sig ned i min sommerfuglebusk, og jeg kunne næsten ikke vente til jeg fik fri, og kunne komme hjem og forsøge at macro fotografere den.

Ved hjemkomsten kunne jeg se at et sandt drama udspillede sig. “Gæsten” var en dræber der havde fanget to svirrefluer eller måske bier. Ivrigt var den igang med at rulle dem ind i spind så de blev pacificeret og kunne fortæres i god ro og orden. Meget fascinerende at se på.

Det er ikke nemt at macro fotografere – den mindste vind og motivet er ude af fokus og det er tungt at holde kameraet så tæt på, uden at røre og i så lang tid at man får det rette billede. Men sjovt er det og mega vildt…

Ud af skabertrang vokser drømmen, eller…?

DSC_4181-Edit_L

En dag faldt jeg over et vældigt smukt billede der havde en næsten gennemsigtig stoflighed over sig. Som om kunstneren bag (fotograf) havde en intention om, at fotografere noget der ikke rigtig eksisterede. Fint og smukt var det.

Ud af det fødes nysgerrigheden på, hvordan man i fotografisk henseende kan arbejde med begrebet drømme. Kan jeg gennem fotografiet undersøge drømmens væsen eller drømmens retning?

Egentlig var min tanke at holde fokus på min models hænder. På håndens bevægelse. Jeg kunne se bevægelserne for mig, se dem i de omgivelser der skulle danne ramme og jeg vidste også hvis hænder det var.
Mette har præcis den graciøsitet i sine bevægelser og i sit væsen som jeg søgte. Og heldigvis sagde hun ja.

I den kunstnerisk skabende proces, starter værket med ideen. Værket skabes og bygges op i tankerne. Modellen er en meget vigtig del af værket. Hun og opgave skal passe sammen.
Havde Mette sagt nej, havde jeg ikke kunnet skabe billederne.

Man skal være åben i processen…

Jeg ville noget, men kom faktisk hjem med noget andet. Fokus blev ikke hænderne fokus blev bevægelsen, det luftige, det smukke, det stof som drømme er skabt af. Havet, luften, lyset, og Mette blev bestemmende for retningen på billederne.

Selve fotoshootet tog ikke ret lang tid, det er så enkelt at arbejde med Mette. Hun falder ind, hun bevæger sig, hun er sig selv og tilstede. Måske det er hendes ro der gør at hun bare glider ind i den skabende proces.

DSC_4358-Edit_L

Da jeg kommer hjem og flytter billederne fra kamera til computer overvældes jeg af lykke og lethed over billederne. Billederne var så fine, sarte og fulde af både drømme, lethed og Mettes tilstedeværelse.

Jeg havde faktisk temmelig svært ved at begynde at redigerer i billederne, men vidste jo godt at halvdelen af historien skulle fortælles gennem redigeringen.
Jeg kunne ikke have lavet den redigering, jeg endte ud med, hvis ikke jeg havde haft billeder med hjem, der var næsten færdige.
Da jeg først kom i gang med at redigerer, kunne jeg slet ikke løsrive mig – det var som om, der for mig, skete en sammensmeltning af fotografiet og kunsten

dream_L1

Og så de praktiske detaljer…

Billederne er taget med mit 50 mm objektiv, og jeg har bevidst valgt en lille dybdeskarphed, f/2.0 og en hurtig lukketid 1/500 – 1/1000

Lyset var så fint, meget lys men uden direkte sol “åben skygge” og fine refleksioner fra vandet. Det er at foretrække at arbejde med det naturlige lys. Det naturlige lys er med til at underbygge det blide og sanselige.
Studielys, eller flash ville have givet meget hårde linjer. Havde det været nødvendigt med kunstigt lys, kunne jeg have brugt en reflector/diffuser  til at bløde lyset op. Men det ville have krævet en assistent.

Redigeringen er foregået i et samspil mellem adobe lightroom og adobe photoshop, i et ikke helt konsekvent workflow. Det skal jo passe til billederne.

Workflow så nogenlunde sådan her ud…

Grundredigering (lys, skarphed, kontrast, beskæring) i lightroom → eksport til Photoshop, hvor en del af billederne er blevet udvidet (der kommer en tutorial på det). I photoshop har jeg også arbejdet med justeringslag og blandingstilstande (blend modes). Jeg har lagt dis og den svage pink farve på i photoshop → eksport tilbage til lightroom, hvor de sidste fin justeringer laves.

Nogle billeder er så parvis, røget fra Lightroom til photoshop for at blive “smeltet” sammen.

Og til sidst er de sådan set klar til at forlade reden… Og lige netop den proces er altid fyldt med spænding, for hvordan tager verden imod dem…? og ikke mindst så betyder det rigtigt meget at modellen bliver glad for dem og kan se sig selv i dem. Og sådan var det vist denne gang.
Tak for dig gode Mette.

Drømmens retning

Når det hele går op i en højere enhed så materialiseres drømmens væsen – eller drømmen får retning.

I morgen kommer der et indlæg, hvor jeg beskriver processen omkring billederne. Indtil da, nyd disse helt fantastiske billeder.

Mobilen kan også – med lidt hjælp

Indrømmet jeg er en gadget nørd…

Da jeg havde en iPhone 4s købte jeg et lille tele objektiv til min telefon. Det var ret fascinerende at kunne zoome så meget ind. Og mer vil ha mer… jeg ønskede mig og fik et Olloclip, også til min iPhone 4s. Men ret hurtigt efter fik jeg min iPhone 5s og så passede olloclip ikke mere. Nu har jeg en iPhone 6 og har lige købt et Olloclip der passer til den.

Jeg ventede i spænding og tjekkede “track and trace” flere gange hver dag og endelig i går fik jeg den. Men det var halvmørkt, da den helt vildt flinke postmand kom med pakken, så jeg kunne ikke rigtig prøve den af.

Det kunne jeg idag.
Indtil nu har jeg prøvet de to macro objektiver af.  Jeg mangler at lege med vidvinkel objektivet og med fisheye objektivet.

Macroobjektiverne er fantastiske. Her har jeg leget lidt med små (nogle af dem meget små) blomster fra haven.

Et par gode råd til dig der har lyst til selv at gå i gang med macrofotografering med mobilen.

  • Hvis det kan lade sig gøre så tag motivet med indedøre. Bare en smule vind kan give uskarpe billeder.
  • Brug evt. et stativ til din telefon. Jeg synes i hvert fald det er vildt svært at få det mega tæt på motivet og holde det der, håndholdt.
  • Sørg for at der er godt med lys
  • Brug evt. nogle kontrastfarver i baggrunden

Størrelsesforholdet kan du se her…

olloclip-37

Streets of Aarhus – om at bryde grænser

stream_L

I går var jeg ude over min comfortzone, langt ude over og det var så sjovt og sådan en fantastisk positiv oplevelse. Tak til alle jer der stillede op og lod jer fotografere.

Og hvis du nu er tålmodig og læser det hele, -eller du kan springe det hele over og gå ned i bunden af teksten :-), så får du en “trin for trin” opskrift på, at komme derudover comfortzonen, hvor det virkelig rykker. Den virkede for mig måske kan du også bruge den?

Jeg har lavet meget street fotografering, men det har altid været en stor udfordring for mig at fange mennesker, relativt tæt på. Jeg har gjort det i New York, jeg har gjort det i Berlin og jeg har gjort det i London – Jeg ved ikke hvorfor, men på en eller anden måde så har det været nemmere at gå tæt på mennesker i de helt store storbyer. Det har været svært for mig at gøre det i Aarhus.

Men nu skulle det være.
Jeg var simpelthen nødt til at følge min nysgerrighed og min trang til at prøve nyt af, indefor det jeg brænder for. Indenfor min passion – fotografering – Så efter at have fulgt et kursus på Lynda.com, med den super dygtige Street Photographer Steve Simon “Street photography: Posed models” pakkede jeg tasken og gik ud i verden.

Mit mål var ikke bare at tage street nærbilleder af mennesker (uden de vidste det). Mit mål var at henvende mig til mennesker, præsenterer mig som Street fotograf og spørge om jeg måtte fotograferer dem… Pretty scary

Nåede et par overspringshandlinger inden.

  • Tog i vaskehal med min bil – det kunne altså ikke udsættes
  • Ringede til en veninde og hørte om hun ville med mig ind til byen
  • Lovede mig selv at jeg godt måtte nøjes med billeder i det skjulte
  • Diskuterede med mig selv, om det ikke var bedre at øve macro fotografering med blomster i stedet

Efter forskellige omveje endte jeg i Bruuns Galleri´s p-kælder – Nu er det sgu nu! Og hvilken Fantastisk stor oplevelse det blev. Efter det første shoot var jeg jo nærmest i ekstase – “Jeg kan godt”…

Opskriften – og så billederne…

  • Beslut dig for en deadline, fx:  “jeg skal bare være inde i byen senest kl 14?” Men start hjemmefra  allerede et par timer før.
  • Lyt til dine overspringsideer og forfølg nogle af dem. Du har tid til det, din deadline er jo først om to timer. Overspringshandlingerne er et udtryk for din usikkerhed og den skal du ikke undertrykke.
  • Lav en kørerplan, fx:
    • Jeg skal tage kamerat ud af tasken og gå med det klar når jeg stiger ud af bilen.
    • Jeg skal finde en at fotograferer indenfor de første 3 minutter. Det er så vigtigt at få brudt isen. Det hele glider nemmere anden gang
  • Beslut dig for, hvad du vil sige til folk du stopper – præsenterer dig selv, præsenter din ide med billederne, fortæl folk hvor de kan se billederne.
  • Træk tiden lidt ud – de bedste billeder kommer altså når folk tør lidt op.
  • Giv folk dit visitkort
  • Tilbyd folk at de kan få et billede, bed dem sende dig en mail
  • Accepter med smil og venlighed, hvis folk siger nej (en veninde sagde til mig “hvis de siger nej, så handler det ikke om dig, så er det fordi de er usikre”)
  • Sig tak til folk.
  • Lad være med at gå hjem og se billederne efter de første to shoots, bare fordi du er i himlen af lykke, over at det kan lade sig gøre – FORTSÆT, du møder flere spændende mennesker længere nede af strøget.

Og nu skal du se nogle billeder…
Jeg fik så mange gode billeder og jeg vil så gerne vise dem allesammen, her på siden finder du et par stykker – Men du kan se hele serien her.