Kategoriarkiv: Skal vi lege

Ren D vitamin

Solen skinnede og det kunne næsten ikke gå stærkt nok med at komme ud. Jeg har faktisk ventet på denne dag i nogle dage – kigget på min vejr app og glædet mig til den frostklare solskinsdag.

Jeg ved ikke med jer, men jeg kommer simpelthen i lysunderskud i vintertiden, hvilket vist giver lidt energiunderskud. Men jeg synes at det kan mærkes at vi er på vej mod lysere tider. Og en dag som i dag gør bare noget godt for både energi og humør.

Selvfølgelig har jeg været ude med mit kamere og mit macro objektiv. Jeg har leget med sæbebobler ude i frosten. Wauuu nogle billeder der kan komme ud af det og så er det altså bare sjovt
Hvis du har lyst til at prøve så giver jeg dig “opskriften” lige under billederne.

vinter-2053_L vinter-2056_L vinter-2063_L vinter-2071_L

 Du skal bruge

  • Frostvejr
  • Godt med lys, helst sollys, men leg evt. med kunstig lys
  • Sæbeboblevand, tilsat lidt glyserin
  • Et lysstærkt objektiv
  • Evt. en hjælper

Jeg valgte at bruge et macro objektiv. Næste gang tror jeg dog at jeg vil bruge mit 50 mm objektiv. Jeg synes at dybdeskarpheden bliver lige en tand for lille med macroobjektivet.

Indstil dit kamera efter lyset. Jeg havde ikke direkte lys på bordet jeg brugte (havebord med et lag sne på), men solen reflekterede på baggrunden.

Mine indstillinger: ISO 125, lukkehastighed 1/80 sec., blænde f6,3

Blæs sæbebobler ud over en flade og lad dem lægge sig, og vær så klar med kamera.

Rigtig god fornøjelse

En latent jul

En latent jul, var titlen der løb af med sejeren. Og for at være helt sikker på at jeg forstod det rigtigt var jeg lige på Wikipedia og søge på begrebet latent. Der står: Latent (lat. latere) kan betragtes som noget der er skjultnuværende inaktivitet eller er potentielt eksisterende men endnu ikke udløst.

Det blev altså Lasse Nielsen der løb af med sejeren. Stort tillykke til dig Lasse.

Og i anledning af at dette var den sidste gang “skal vi lege” og i anledning af julen, som kun er måske eksisterende, og derfor ikke sådan lader sig afbillede så bliver præmien denne gang, ikke ét men hele fem billeder. Nemlig de 5 julegavebilleder

Tillykke, Lasse. Send mig en mail så vi lige kan aftale hvordan du får de 5 billeder.

Så er det “skal vi lege” dag

Du forslår en overskrift / titel til et billede – jeg trækker lod blandt de indkomne og laver et billede, som du får… Ja dig, dig der var så heldig at jeg trak din overskrift.
Billedet og vinderen præsenteres her på bloggen på fredag.

Skriv dit forslag som en kommentar til dette indlæg, inden i dag kl. 23 59 😉

KH
Rikke

De helt vilde…

Det blev en meget lang titel der vandt sidste uges “skal vi lege”
“De helt vilde rensdyr, der løber over himlen med en form for kane samt en sæk med gaver, som deres chef skal dele ud.”

Random.org udtrak nr. 1 og dermed den sjove og meget udfordrende titel der skulle arbejdes efter.

Resultatet blev dette

Tillykke Tine Dynæs, billedet er nu dit… 🙂