Kategoriarkiv: Kunstfoto

Stilhed er det virkeliges sprog

En søndag først i april hvor vejret viser sig fra sin allermest forårsagtige side, slår jeg en tur omkring Mindeparken, hvor der udspiller sig et fantastisk liv.
Naturen er på vej til at udfolde sin pragt og ved et langt bord sidder en stor gruppe italienske unge. Jeg gætter på at de er udvekslingstudenter.
Rundt om på plænen leger børnene, unge kærestepar går med hinanden i hånden. Et par, lidt mere voksne men dog lidt flirtende, slentre afsted og jeg gætter på at de er på deres første date.
Grupper af mennesker samles og griller mad der dufter så skønt at jeg ikke kan tænke andet end “længe leve mangfoldigheden”.

Tæt ved Mindeparken – faktisk lige på den anden side af Kongevejen ligger Forstbotanisk Have. En oase af stilhed og skønhed. Lige indenfor i haven står en sten med påskriften “Stilhed er det virkeliges sprog” Et citat fra en eller anden med det smukke navn Sanyata

Og stilhed det er der, eller rettere naturens stilhed, fuld af helt vidunderlige lyde. (Husk at skrue op for lyden)

Og skønhed var der, i overmål.

Transformation

Der stod jeg og kiggede ud på en dag der ikke var ret meget andet end grå og våd og tænkte at det faktisk ikke lige var det jeg havde regnet med og planlagt. Jeg skulle jo ud og tage billeder. jeg skulle ned til byen og lave noget street fotografering. Men nej ikke i det her vejr.

Henter mine gummistøvler og min regnfrakke i bilen og går en lille tur i boligområdet og pludselig er dagen faktisk ikke så grå og kedelig mere. I detaljen findes liv, farve, lys og kraft.

At fortælle et efterår

Fra her til der og hjem igen…

Der hvor vi mødes

Rundt omkring i landet mødes vi.

Vi går på opdagelse, vi ser de samme ting men med forskellige øjne. Vi undres, vi forundres, vi glæder os og vi nyder. Lyset, livet, forskelligheden, bevægligheden, nysgerrigheden, ro, uendelighed og ensomhed.

Endnu en mose

Da jeg var afsted i går morges, havde jeg et klart billede inde i mit hoved af hvad det var for billeder jeg gerne ville have med hjem. Jeg drømte om guldsmede og andre farvestrålende insekter.

Jeg fik smukke billeder med hjem, men Jeg så ikke en eneste guldsmed og stort set ingen farvestrålende insekter. Det gjorde jeg så i dag. Jeg behøvede faktisk ikke gå så langt. Lige ovre på den anden side af vejen ligger en anlagt skov med gode mosehuller og her var der et mylder af guldsmede.
De smukkeste slanke blå der var i evig aktivitet, primært med at parre sig, men som ind i mellem satte sig tilrette og lod sig fotografere.

Der var de større gyldne guldsmede, som jeg desværre ikke kunne komme tæt nok på. De skal nok fanges af linsen, inden området hvor de er, bliver alt for varmt, eller når det sidst på dagen igen er lidt køligt.

Men jeg var tilfreds – det er første gang jeg fotograferer insekter og jeg har lært noget af denne fototur, bl.a.

  • Husk gummistøvler
  • Husk noget at sidde på