Kategoriarkiv: IPhone

Billeder billeder billeder

Jeg tager billeder hele tiden, af alt muligt. Det tror jeg rigtig mange mennesker gør. Alle, eller næsten alle, eller i hvert fald mange, har en smartphone klistret fast i hånden eller i hvert fald ret tæt på hånden så man hurtig lige kan tage et billede.

Vi dokumentere, vi fortæller historier, vi husker og vi deler oplevelser – billeder er så stor en del af vores liv. Facebook, instagram, snapchat, mms, blogs m.m

Jeg fotograferer stort set alt hvad jeg gør – og jeg elsker det – her i weekenden har jeg fotograferet da jeg var rundt i Aarhus, da jeg var i skoven, da jeg var på Aros, da jeg var nede på “Streetfood” – jeg synes at kameraet skærper mine sanser. Jeg er hele tiden opmærksom på motiver og jeg er hele tiden opmærksom på historierne på min vej.

Jeg vil så gerne fastholde alt det sjove, spændende, smukke og specielle som jeg støder på og jeg vil så gerne at alle andre skal have de samme oplevelser – og det er nok det der driver mig til at tage billeder.

Nå ja og så elsker jeg den kreative proces det er at jagte det gode billede og efterfølgende, i redigeringen, forsøge at skabe det endnu bedre billede.

Hvorfor tager du billeder, hvor og hvornår tager du billeder og hvordan bruger du dine billeder?

Instagram

Jeg er ret vild med Instagram, lige bortset fra at jeg er ret træt af at de sponsorerede oplag (reklamer) også har sneget sig ind der.

Det jeg synes er så fedt ved Instagram er al den inspiration og alle de fede vinkler på billeder. Instagrammers er virkelig kreative og ofte er der en lille anekdote med billederne. Billeder fra hele verden – kom verden rundt på Instagram, kom ned i detaljerne, se de store linjer. Intet er faktisk for stort eller for småt til de små billeder på Instagram.

At Instagram er knyttet til telefonen, gør at man kan finde rigtig mange spontane billeder på instagram, at rigtig mange hverdagsting/hverdagsoplevelser bliver dokumenteret.

Mange instagrammere har en stil, har et tema – jeg har endnu ikke rigtig fundet min. Men det gør egentlig ikke noget. Jeg har jo heller ikke lagt mig fast på en stil – altså en fotolinje eller hvad det hedder. Jeg elsker at fotograferer i naturen, jeg elsker at fotograferer portrætter, jeg elsker fortællingen i billedet, jeg elsker at eksperimenterer med teknikker og motiver. Og det går alt sammen igen på min instagram profil.

Lige nu laver jeg en serie som jeg har døbt candid streetportraits (altså bare inde i mit eget hoved). Det er egentlig billeder der kan betegnes som “latergrams” altså billeder der ikke er fra “her og nu” men samlet til formålet. Det er portrætter fra London, Berlin og New York.

De tre første kan du se her og du kan følge min Instagramprofil

1 candidportraits-0016 2 candidportraits--3 3 candidportraits-6774

Når solen skinner…

…og menneskene bevæger sig ud
Når vandet glimter som de fineste diamanter
Når himlen og vandets blå og grønne nuancer fylder sindet med lykke

(billederne er taget med iPhone)

På tur med min iPhone

Aarhus havde klædt sig i sine smukkeste klæder, og viste stolt frem, alt hvad byen havde at byde på. Hvilken fornøjelse det er at vandre rundt i byen og betragte, op og ned, udover og lidt lige ud.

I solen myldre folk i gader og stræder, og slapper af ved Åen – og så er der god plads på byens stolthed, hvor både det uforståelige og det der bare taler lige ind i hjertet, findes side om side.

Med min iPhone i hånden, rundt i Aarhus – Enjoy

Billederne er redigeret med appen Snapseed og efterfølgende rettet lidt til i Adobe Photoshop Lightroom 6