Kategoriarkiv: Andre kunstnere

Det naturlig er råt

Fascinerende er det – men råt…

Jeg har fået lov til at låne nogle billeder af min gode (foto)veninde Lisbeth Barfod. Hun er en eminent dygtig fotograf, der tager de vildeste billeder. Ude i naturen, og nogle gange bare lige uden for hoveddøren, i den skønne have der omkranser hendes hus.

Det er ret vildt hvad der gemmer sig i en helt almindelig have, livsudfoldelse, drama, liv og død, krig og kærlighed… en mikro gengivelse af den store verden. Lisbeth fanger det hele med sit kamera. Hun laver de mest fantastiske macrobilleder.

Her er vi dog ikke i macroverdenen, men i den lidt mindre verden end menneskeverdenen. Stadig rå og ubarmhjertig. Katten Carlos i kamp for føde (eller er det bare leg?)

Jeg imponeres over Carlos´udtryk og jeg imponeres over Lisbeths billeder 🙂

Copyright på alle billeder i dette opslag: Lisbeth Barfod

At se ord

Det der med at gå på opdagelse i naturen, sammen med sit kamera, kan antage mange forskellige former.

Kort før sommer mødte jeg Lisbeth, som præsenterede mig for en helt ny måde at se på. Nemlig at se ord, finde ord i naturens billeder. Spørg lige om jeg blev begejstret da Lisbeth viste mig sine fine fine fotobøger, med billeder af ord. Svaret er ja det gjorde jeg. Vildt begejstret. Lisbeth kan noget med både ord og med kamera.

Det giver anledning til refleksion, det giver anledning til at se endnu bedre efter og det giver anledning til fordybelse. Og så synes jeg faktisk at det er en vild intelligent måde at fotografere på.

Tak Lisbeth for at introducere mig til dit dit univers.

Desværre kan jeg ikke henvise til en hjemmeside, eller anden side på nettet for sådan en har hun ikke. Endnu. Men det får hun snart 🙂

Her er et lille indblik

Det smukkeste kunsthåndværk – genudgivelse

Flere har skrevet og spurgt efter disse smukke træting, lavet af min far. Derfor reposter jeg lige dette opslag.Hvis du er interesseret i disse smukke lysestager eller juletræer, så send en besked.

Min far er trædrejer – og den dygtigste af slagsen. Han laver de smukkeste ting. Skåle, fade, fugle, lysestager, paddehatte, pærere og andre skønne skønne ting. Bearbejdet med stor dygtighed og respekt for træets natur.

Denne her er vist nok en af mine favoritter – men jeg tror desværre ikke den er til salg.

RRR_DEC2014 -1-4771
Det er derimod disse smukke lysestager…
Pris: 75 kr stykket og 3 for 200 kr.
Højde: 18, 16, 14 cm

RRR_DEC2014 -1-4768

RRR_DEC2014 -1-4765
Og disse smukke dråbeformede stager
Pris: 75 kr stykket og 3 for 200 kr
Højde: ca. 10 cm
RRR_DEC2014 -1-4828

RRR_DEC2014 -1-4831
Dobbeltlysestager der kan bruges både til små kertelys og til fyrfadslys.
Pris: 75 kr stykket og 3 for 200 kr
Højde: 5 cm

RRR_DEC2014 -1-4793
Og så er det jo jul, og ingen jul uden juletræer.
Pris: 100 kr for det højeste, 75 for det mellemste og 50 kr for det mindste. Køber du alle tre så koster de 200 kr
Højde: 19, 15, 12 cm

RRR_DEC2014 -1-4787

Er du interesseret i at købe, så send en besked.
Han har lidt på lager, og det er først til mølle princippet. Og ellers er jeg sikker på han modtager bestillinger.

De har pæne toiletter i Vejle

Toiletterne i Spinderihallerne i Vejle var det absolut mest farvestrålende ved besøget på Upcomers Designmarked, der her i weekenden blev afviklet i Spinerrihallerne.

Jeg bliver nødt til at sige kære designere, hvor er det kedeligt og ens det hele og hvor er det bare set før. Der er INTET nyskabende. Nå ja og så er det hele i de samme pastelfarver og sort, som det har været de sidste par år.
Hvor er det ærgerligt…

Toilettet i Spinderihallerne var et besøg værd

vejle1_LOg det flotte værk der var opstillet men ikke til salg var rigtigt spændende

vejle2_L

Men resten var sgu ikke rigtigt værd at skrive hjem om

vejle4_L

vejle3_L

vejle5_L

vejle6_L

 

Hvedebrødsdagene er ovre

… og det er vist på tide.

Hold nu op det er ved at være længe siden jeg har været herinde – jeg undskylder – men har ingen god undskyldning. Udover at jeg har været en anelse udslidt efter Godsbanen. Det var et stort og vellykket projekt med rigtig mange besøgende. Det var fantastisk – men for søren hvor har det også fyldt meget. Før, under og egentlig også efter.

Men nu er det på tide at komme op i omdrejninger igen…

Jeg har gode ting med hjem fra Godsbanen, kunst og en masse forespørgsler på fotografering. I forbindelse med Godsbanen stillede jeg op så de gæster der havde lyst kunne blive fotograferet, og få tilsendt billeder som de selv kunne få printet. Det var en ret stor succes, og det tog lige noget tid at komme igennem redigeringsarbejdet. Men hold da op det var sjovt og hvor er det dejligt med alle de fantastiske tilbagemeldinger jeg har fået på billederne. Jeg synes også selv, at jeg fik taget nogle gode billeder.
Jeg ELSKER ELSKER når folk bliver glade for resultatet af en fotografering og kommer tilbage med en tilkendegivelse på at de er glade. Det er det hele værd.

Jeg kom også hjem med kunst – altså ikke kun min egen, som havde været med derinde, men jeg fik købt noget af nogle af med-udstillerne. Og i samme uge fik jeg lige øjnene op for en kollegas kunst…

I skal da lige se mine indkøb..

Michael Brahe, min kollega laver disse finurlige tegninger

michael1

michael2

Lene Vidding laver disse sjove billeder – og hun laver også andre helt vildt fine ting

lene_v

Ja og så er der Kirsten Kester som bare imponerer med sin tegnekunst. Det her er en artmoney

kirstenK

Og sidst men ikke mindst er der dette billede fra Frans Barstad, der er en meget dygtig fotograf/kunstner

frans

 

Og så er der vist bare at sige fortsat god fredag… vi “ses” i morgen