At male med lys…

Nemt er det ikke – men sjovt er det.
Efter en uge på fotokursus, har jeg opdaget nye teknikker og jeg har opdaget nye funktioner på mit Olympus kamera… Hurrrraaaa jeg er glad og jeg er fuld af utålmodighed efter at komme igang med at øve mig i alt det nye jeg har lært.

Som sagt så er det ikke nemt. Den nemme del er at trykke på udløserknappen på kameraet, den absolut vildt svære del var at lægge lyset så billedet kommer til at give mening. Det virkede faktisk så nemt og lige til da vores underviser, Emil Schildt lagde lyset, men han er vist også en af de bedste i DK indenfor disciplinen og han har ret mange års erfaring i at arbejde med at “male med lys”…

Opskrift på billede 1 og 2: Et mørkt rum, et motiv (objekt), en lommelygte, et par stykker farvet karton (gul og rød), kamerat sat på en eksponeringstid på min. 30 sek. Mal med lommelygten på objekterne. Du kan undervejs slukke lommelygten og fjerne eller tilføje objekter. Kunsten er at planlægge dit motiv og vide hvor meget og hvor du skal bruge lys. Her er det Emil der har lagt lys. Jeg har trykket på kameraets udløserknap.

Billede 3 og 4: Her har jeg forsøgt mig med at lægge lyset. Det er totalt uplanlagt, og med lidt for mange upser – men det gode er at jeg faktisk kan gennemskue hvad jeg har gjort galt. Fx at jeg ikke slukkede lommelygten mens jeg flyttede rundt på objekterne og fx at planten ikke har fået nok lys på billede 4. Men jeg skal nok lære det (på et eller andet tidspunkt).

Hjemvendt fra højskolen og utålmodig…
Manglede et mørkt rum: Måtte vente til det blev mørkt
Manglede en lommelygte: Brugte iPhone lommelygten (duer ikke da telefonen jo lyser fra displayet)
Lys: Lidt for tilfældig

Men jeg er glad – det kan lades sig gøre at male med lys herhjemme, og det kommer jeg til at bruge mange timer på. For sjovt og udfordrende, det er det :-)

4 tanker om "At male med lys…"

  1. Manja Hansen

    Hej Rikke
    Tak for vidunderligt selskab på fotoholdet. Dit engagement smitter. Billederne her er super spændende og en ny verden for mig.
    Jeg kan godt lide at se på dit billede med liljerne og telefonlyset, fordi det er lidt ufærdig og ukorrekt. Det gør også at det ikke er så farligt at gå i gang med. Held og lykke med projektet.
    Tusinde hilsner og kram fra Manja

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      I så meget lige måde med inspirationen, kloge og omsorgsfulde kvinde.
      Det er ikke spor farligt at gå igang – vi skal jo lære Manja og vi skal udfordre det smukke – måske kan vi endda finde det smukke midt i det grimme – I dag har jeg så købt lommelygter og en rulle sort plast så jeg kan dække af… Jeg skal lege, og glæder mig. Knus tilbage

      Svar
      1. Manja Hansen

        Yes, det trigger mig mere og mere. Jeg er i FB gruppen Danske Olympus Entusiater. Har lagt mit billede derud og har fået brugbare tips til brug af live composit. Jeg har lyst til at male træer i skoven og som jeg har forstået det har baggrundsbelysningen ingen betydning for det tager kameraet højde for, dvs det der registreres er “kun” lys i bevægelse, voila.
        Har også købt en LED lygte i dag, hi hi. Jesper har lige sendt et link om en pære, som Emil brugte i en skrivebordslampe. Det kan jeg så ikke huske, men Jesper skriver at den var i en hvid ledning med sort gaffatape, så det er nok derfor jeg ikke har lagt mærke til det.
        Du får lige et link på messenger ( øh kan ikke finde ud af at kopiere i iPad )
        Knus god leg

        Svar
        1. Rikke Forfatter

          Den FB gruppe må jeg da vist melde mig ind i :-) kommer jo til et holde af mit Olympus

          Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


fire + = 11

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>