ukrudt

Når naturen danser II

Min have er meget lille, som i rigtig lille. Og primært består den af et lille område med fliser. Alligevel formår den at være vild. Altså helt vild fuld af alt muligt jeg ikke har styr på…

Der vokser purløg op mellem fliserne, den chokolade mynte jeg plantede for et par år siden breder sig – og det samme gør mælkebøtterne. 

Lige nu er der en masse farver fra en masse forskelligt ukrudt. Alligevel må jeg sige at haven tager sig smukkest ud bag et makroobjektiv for her danser mælkebøtte frøene…

Klik på billederne i galleriet for en bedre visning

 

At have en “have”

Havemenneske er jeg ikke… Men bag mit hus befinder der sig en lille indhegnet ukrudsamling. Og ind i mellem ukrudtet er der noget der vist nok er rigtige planter, som nogen engang har plantet – nogen som måske var havemennesker?

Til næste år “taber” jeg en pose med valmuefrø som jeg har fået af min gode fotoveninde og jeg køber et kilo grøftekantsblomsterfrø hos DLG, og så kommer “haven” til at ligne noget jeg elsker… Den vilde natur.

Men selvom det lige nu ser sådan her ud…


Så skal man bare lige have kameraet i hånden og ned på knæ for at opdage de smukkeste detaljer.