tåge

Når tiden er en anden

Det er som om tiden på Island ikke rigtigt følger med tiden i Google Map.
Som om man er nødt til at lægge tid til, når man vil fra A til B og Google Map fortæller dig at det tager 45 minutter.
Ofte tager de 45 minutter mindst 70 minutter. 

Måske er det fordi Google Map ikke ved, at der ind i mellem går får på vejen, og man derfor ikke kan holde farten?

Måske er det fordi Google map ikke ved at tågen ind i mellem er så tæt at det vil være ret tosset at holde farten?

Eller måske er det fordi Google Map ikke tager hensyn til at Island er så smuk og særlig at man konstant er nødt til at stoppe og nyde udsigten. Nyde det storslåede, nyde naturens kræfter eller bare nyde stilheden og tilstedeværelsen.

I hvert fald så skal man give sig selv lov til ikke at overholde tidsangivelsen.

Men godt at Google Map findes og gjorde det muligt at navigere sikkert fra A til B

 

I skumringen

I går eftermiddags, sneg både skumring og tåge sig ind over området hvor jeg bor. Jeg sneg mig ud med mit kamera og kamerastativ. Ønsket var at kunne fange øjeblikket med al den magi der gemmer sig inde i tågen og i skumringstiden.
Jeg ved ikke helt om det lykkedes, men faktisk kom der nogle helt vildt fine billeder ud af det.

Trætop i skumring

Trætop i skumring 1

Trætop i skumring

Trætop i skumring