Stencils

Mere New York…

Som jeg skrev i andet indlæg så fik jeg lavet nogle Photoshop pensler af New York billeder. Det er altså rigtigt nemt at lave sine egne pensler og så har man dem jo og kan bruge igen og igen i forskellige sammenhænge.
Dem jeg lavede i lørdags, brugte jeg ret lang tid på at lave. Fordi jeg ville have mine stencils ret skarpe. I princippet kan man lave en stencil i et hug, men vil man have fine kanter og en god balance i hele billedet kan det godt betale sig at arbejde lidt med den.

Vil du selv igang med at lave pensler og/eller stencils så er der hjælp at hente i mine tutorials. Bare se her

New York penslerne blev faktisk så gode, synes jeg, at de godt kan stå helt for sig selv.
Så jeg har faktisk lavet nogle helt enkle billeder af hver af dem. Her er de lige, for præsentationens skyld, sat sammen.

NYC_BLACK_WHITE13_lille

 

Mere collage – DIY

Denne gang med heftigt brug af “pensler” og ganske få billeder. Det er simpelthen så sjovt at lege med photoshop pensler. Og de pensler som man har  i sit program kan jo varieres i en uendelighed, ved at bruge penselindstillingen i programmet.

Til det her billede lavede jeg en simpel baggrund, bestående af to farver. En kopi af baggrunden kørte jeg igennem et lille program, grungestastic, som  jeg har købt til min mac for ca 40 kr. De to baggrunde blendede jeg sammen.Herefter arbejdede jeg med en penselpalette, der hedder FG Rolled Paint, som jeg har hentet her. Penslerne har jeg varieret i farve, bredde og opacitet.

Og så er der selvfølgelig arbejdet et hovedmotiv (en stencil der også er lavet i photoshop) og lidt tekst ind – noget af teksten er fundet i et modemagasin og scannet ind, resten er enten egen produktion eller fra en avis der er scannet ind.

Det er super sjovt at arbejde med og det her billede, som det ligger med alle sine lag, kan sagtens anvendes som oplæg til en collage lavet på lærred, med maling og papir. Måske skulle jeg prøve med mine nye Golden farver.

 

Har du lyst til at lege med photoshop på den fede måde, så er mit kursus måske noget for dig. Næste kursus afholdes d. 16 – 17 februar – du kan se mere her