PS Touch

billedleg

I går kom jeg til at sidde og hænge over en iPad og en masse forskellige fotoredigeringsapps, og arbejde med noget der kaldes App stacking. Begrebet dækker over, at et billede gennemgår en redigeringsproces, der starter i en app og tages videre i en anden app. Det hele går ud på, at blende billeder sammen og få dem til at fortælle en historie.

Inspirationen kom fra Séan Duggan, En fantastisk dygtig fotograf. Du kan finde ham på både Facebook og på Instagram. Ja og på Twitter og på hans hjemmeside. Og ikke blot er han en dygtig fotograf han er også helt vildt kreativ i brugen af fotoredigeringsapps.

Ud over introduktion til en masse lækre redigeringsapps, så gav han også et råd der kan bruges, hvis du vil lave komponerede billeder: “Kig på en genstand og overvej hvad den ellers kunne være, og hvilken historie den kunne indgå i”

I går var øvelse, med brug af de billeder jeg nu havde, der kunne egne sig til formålet. Men tanken er, at det skal være billeder taget med smartphone eller tablet.

Jeg startede med de her billeder:

Billede 22-11-14 13.19.39

 

og havde et “pit stop” ved dette udtryk

Billede 22-11-14 12.39.22

og endte med dette

Billede 22-11-14 13.11.57

Jeg har brugt følgende apps:

Image Blender
Juxtaposer
Lenslight
Snapseed
Photoshop Touch

Og så har jeg brugt min stylus – som er uundværlig når der skal laves præcision.

stylus

Ja ja… jeg fik også lige lavet et par andre “mest for sjov” billeder:

Blandt andet det her billede der består af en sko fotograferet i New York og udsigten fra min arbejdsplads.

Billede 21-11-14 21.25.00

De nævnte apps er ikke gratis, de koster mellem 7 kr og 60 kr. Photoshop Touch er det dyreste. Men der er altså også til mange mange timers fotoleg

 

 

Kreative App´s – Til mange timers fordybelse

kreative Apps

Når man kommer ned i gear, så bliver der plads til kreativiteten – fx at genopdage de skønne App´s der findes til at lave billeder i. Apps du kan bruge til at tegne og male i, Apps du kan blande farver i og Apps hvor du kan kombinere tegning/maling med fotos.

But beware…

Når du først kommer igang så går der hurtigt mange timer, med fordybelse og leg. Og er det ikke dejligt og meditativt, når man kommer i flow i en kreativ proces.

De viste Apps er dem jeg bruger mest. Og til lidt forskellige ting. Når man lærer de forskellige funktioner at kende, kan man lave et workflow, hvor man laver nogle ting i én App, gemmer billedet og åbner det i en anden App.

Lige et par ord om hver af dem…

Layers pro: Som navnet antyder kan man arbejde i lag, hvilket er en stor fordel. Den har nogle udmærkede  pensler – Men – Den kan faktisk ikke rigtig noget, som de andre ikke også kan. Appén koster ca. 33 kr og skulle jeg spare ville jeg vælge den fra.

FS Paint: Appén er gratis. Der findes også en Pro, som koster noget, men det er ikke rigtigt gået op for mig, hvad det er der gør den “Pro”  – så bliv ved den gratis. Den har nogle sjove pensler (se billedet nedenfor). Ulempen er, at der ikke er en gemme funktion. For at gemme må man tage et skærmdump. Der er heller ikke en fortrydknap. Men det er en god lille App.

Eazel: Bland farve og mal “vådt i vådt”.  Det er så fede effekter man kan lave, og billederne kan fint indgå som del af andre billeder. Appen er et Adobe produkt der kan arbejde sammen med photoshop. Pris: 19 kr.

Color Lava: Bland dine egne farve, lav en farvepalette, og få farvekoderne på alle dine hjemmeblandede farver. I love it… Det er også et Adobe produkt, så den kan samarbejde med din photoshop. Det helt smarte er, at man også lige kan maile sine farvepaletter ud i verden… Pris 19 kr.

Brushes: Er en god og enkel App til at male/tegne i. Faktisk har kunstneren David Hockney lavet og udstillet, på Louisiana, en lang række værker i denne App. I denne App kan man også arbejde i lag, og arbejde med lagens opacitet. Det er nemt at kombinerer tegninger med fotos i denne app, som er GRATIS

ArtRage: En virkelig god App til at tegne og male med. Den har nogle lækre “redskaber” man kan arbejde med, pensler, kridt, tusch, spatel, rulle, blyant, malespand og mange flere. Her kan du også arbejde i lag og det er nemt at blande tegning/maling med foto. Den koster ca. 27 kr. men er alle pengene værd.

PS Touch: En light udgave af Photoshop. Der er rigtig mange funktioner og rigtig mange redigeringsmuligheder. Du kan arbejde med fotografier, du kan arbejde i lag og du kan tegne/male og du kan kombinerer funktionerne. Jeg er meget begejstret for Appen. Men den koster altså også ca. 55 kr.

Til slut får du lige et billede, som er startet i FS Paint og derefter gjort færdigt i PS Touch

kombiFSPAINT_PSTOUCH

Håber at du kan bruge noget af alt det her – har du spørgsmål så skriv endelig…