Photoshop

Kreativitet og afsavn

For mig er kreativitet en social proces, så på en eller anden måde så lider jeg faktisk lidt under den her lockdown periode hvor jeg mangler de sociale fællesskaber. Lider lyder så voldsomt, og det er nok heller ikke det rigtige ord.

Men min kreativitet har trange kår og den mangler modspil, medspil og sammenspil. Det er jo sådan den bliver fodret og udvikler sig.

Så “skøjter” jeg lidt rundt på nettet og kigger på både flotte kunstplakater, fantastiske fotografers fantastiske bedrifter og ender med at slå mig selv i hovedet og tænke at de allesammen er meget bedre end mig. Og så bliver jeg bare moody agtig…

Heldigvis så er sådan en tilstand bare forbigående og står måske kun på i et par timer. Og heldigvis er jeg i stand til at træffe en beslutning om at lave kreative aktiviteter. Også selv om jeg ikke kan lave dem sammen med andre.

Og faktisk så opstår der trods alt stadig momenter af flow hvor jeg får lavet nogle grafiske billeder eller får redigeret nogle billeder. Og så skal jeg huske på at det at lære at bage surdejsbrød også er kreativt.

Her er to nye billeder… Kan du lide dem?

At se sig over skulderen

Som et kreativt menneske er jeg konstant i en mental bevægelse for at udforske, prøve af, øve, opdage og finde nye veje. Den mere kunstneriske del af min kreativitet har altid været forbundet med en vis interageren med de digitale medier. I spændingsfeltet mellem det grafiske og det fotografiske. Et mix. En søgen efter kontraster, og en helt barnlig glæde over at elementerne smelter sammen i et nyt udtryk.

I øjeblikket er det fotografiet der udfordre mig. En konstant stræben efter at mestre mit kamera og give mine ideer form.

Hvis jeg kigger mig over skulderen og ned i de aller ældste mapper på computeren, helt ned til begyndelsen. Eller i hvert fald til den begyndelse hvor jeg mærkede “Det her det holder”, så finder jeg de her billeder. Og følelsen af “det her det holder” den er der stadig.

Hvordan dufter din barndom?

Risskov Skov i Aarhus har en meget karakteristisk duft af Ramsløg og så snart duften rammer mine næsebor er jeg hensat til barndommen, til samværet med min mormor og morfar, til gåture, til nærvær og til oplevelse.

At bevæge sig rundt i Risskov skov føles noget i retning af “at komme hjem” – her hører jeg til omend meget jo har ændret sig.
Men stierne følger det samme system, duften af ramsløg er den samme, udsigten ud over vandet var der også da jeg var barn – men den så anderledes ud.

Det giver god mening lige at slæbe ynglingskusinen med der ned, og gå lidt rundt blandt de mange der løber, og snakke om gamle dage.

Lige nu fåes skoven næsten ikke smukkere. Ramsløg og bøgeblade passer faktisk godt sammen

Helt i det små

Da jeg nu var derude på landet benyttede jeg lejligheden til at gå på opdagelse i macro-universet. I grøfter og i bede.

Billederne er taget med min iPhone i kombi med min Olloclip. Det er faktisk temmelig imponerende hvor tæt man kan komme på med Olloclip og hvor små detaljer man kan få øje på.

Ja skarphed og genkendelighed kan diskuteres – men hvem har behov for det når naturens skønhed bare vælter en i møde.

Macro (1 of 10)

Macro (2 of 10) Macro (3 of 10) Macro (4 of 10) Macro (5 of 10) Macro (6 of 10) Macro (7 of 10) Macro (8 of 10) Macro (9 of 10) Macro (10 of 10)

Billederne er næsten som de er taget. De er redigeret en smule – farvestyrke, kontrast, og lysstyrke – til redigering er brugt i Adobe Lightroom. Rammer på billederne er lavet i Adobe Photoshop.

 

Inspirationen – hvor kommer den fra?

Mennesket er ikke en ø og kreativitet er ikke noget der vokser ud af ingenting. Skaberkraftens benzin er påvirkning – vi påvirker hinanden, vi påvirkes af vores omgivelser – vi ser på dem der skaber og må skabe (os selv?). Vi fyldes af indtryk fra det vi omgiver os med og jo mere mangfoldigt jo mere har vi at gøre med i vores eget univers.
Vi må ikke lukke os om os selv, vi må ikke lukke kreativiteten ned i ensformige bokse.
Vi skal påvirke og påvirkes – ud af det vokser kreativiteten og skønheden – skabertrangen og glæden.

At bevæge sig rundt, at suge til sig, at observere og registrere og forsøge at gengive de indre billeder.
Berlin inspirere – mennesker inspirere – liv inspirere. Jeg er i gang.