Tag-arkiv: Photo

At finde ind til sig selv

Eller at finde sit kunstneriske udtryk, altså det udtryk hvor man bliver genkendt “det er da vist Rikke der har lavet det der billede”.

Det slås jeg altså lidt med.

Som daglig bruger af både Facebook og Instagram og iøvrigt af diverse medier på nettet, så bombarderes man af billeder. Flotte motiver, spændende motiver, kreative motiver og teknisk perfekte motiver. Billeder med den helt rigtig skarphed, placeret på de helt rigtige steder. Og det er altså så nemt, at komme til at stræbe efter at kunne det samme som, at blive lige så dygtig som – ja i det hele taget sammenligne sig selv med… og tabe.

Og formentlig så taber man ikke bare kampen, man taber sig selv og man taber sit udtryk.

Alt det og meget andet snakkede jeg med Lisbeth om i dag. Berigende venskab, berigende snakke og berigende at fordybe sig i Lisbeths fantastiske have…

Her er lidt af Rikke

Glædeligt nytår

Med håbet om en mere fredelig verden med plads til alle gik jeg ind i det nye år. #reachout

Med mig havde jeg mit kamera som jeg skulle forsøge at fange lidt fyrværkeri med. Jeg havde forsøgt at forberede mig så godt som muligt, fordi jeg bare gerne ville lave nogle gode skud.

Forberedelsen bestod i at sætte sig ind i teknikken omkring fyrværkerifotografering. Hvordan sikre jeg mig at få fede billeder.

1. Husk stativ – Det havde jeg skam med, jeg havde bare glemt den lille plade der skal holde kameraet på stativet. Så det blev til håndholdte billeder. Det er ikke optimalt, for hvor længe kan du holde et kamera helt stille. Ikke længe er min erfaring.

Når du skal fotograferer fyrværkeri skal du arbejde med lang lukketid, og det kræver at kameraet er holdt helt i ro.

2. Vidvinkel og blænde 11 eller derover. Jeg var helt oppe på blænde 22 . Manuelt fokus og sæt fokus på uendeligt.

3. Eksponeringstiden  kan varierer 1, 2 eller 3 sekunder alt efter hvor meget der sker på himlen.

4. ISO skal helt ned, gerne ISO 100

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fluer

Der findes altså mange mærkelige og ikke specielt kønne fluer i denne verden…
Eller måske er de faktisk smukke…

Jeg har været på kursus

Kender du det med at du kommer afsted på et kursus, hvor du fra første minut får følelsen af “det her, det blir godt”. Her er der god energi, her er der nærvær, her er dedikerede mennesker, her er smukke og interessante omgivelser og her er de helt optimale forudsætninger for at lære noget.

Sådan havde jeg det da jeg trådte ind i Fosdal Naturcenter, som var stedet der skulle danne rammen om et fotokursus “Nature Abstract”. Hvordan kan du fotografere, så du fanger stemningen som du oplevere den, hvordan kan du bruge kameraets muligheder til at give din frie gengivelse af naturens scenarie?
Først møder jeg Simon, som undskylder at han har hænderne fulde, men som skynder sig at stille tingene fra sig og komme og hilse.
Kort efter mødes jeg af Morten, med en ligeså stor venlighed og imødekommenhed. Morten giver lige en kort instruks på værelser, opstartstidspunkt, hvad jeg evt. lige kan bruge tiden til inden vi starter. Jeg føler mig bare hjulpet godt på plads. Morten er ham der skal undervise, Morten er ham der har udbudt kurset.

Jeg var sgu helt høj da jeg tog hjem efter en meget inspirerende og lærerig fotoweekend. Og endnu engang bekræftet i at læring er en social proces der trives bedst i nærvær og engagement.

Et par billeder fra kurset

Hjemkommet glad og inspireret må jeg en tur i bøgeskoven og lege med nogle af teknikkerne,

Billeder billeder billeder

Jeg tager billeder hele tiden, af alt muligt. Det tror jeg rigtig mange mennesker gør. Alle, eller næsten alle, eller i hvert fald mange, har en smartphone klistret fast i hånden eller i hvert fald ret tæt på hånden så man hurtig lige kan tage et billede.

Vi dokumentere, vi fortæller historier, vi husker og vi deler oplevelser – billeder er så stor en del af vores liv. Facebook, instagram, snapchat, mms, blogs m.m

Jeg fotograferer stort set alt hvad jeg gør – og jeg elsker det – her i weekenden har jeg fotograferet da jeg var rundt i Aarhus, da jeg var i skoven, da jeg var på Aros, da jeg var nede på “Streetfood” – jeg synes at kameraet skærper mine sanser. Jeg er hele tiden opmærksom på motiver og jeg er hele tiden opmærksom på historierne på min vej.

Jeg vil så gerne fastholde alt det sjove, spændende, smukke og specielle som jeg støder på og jeg vil så gerne at alle andre skal have de samme oplevelser – og det er nok det der driver mig til at tage billeder.

Nå ja og så elsker jeg den kreative proces det er at jagte det gode billede og efterfølgende, i redigeringen, forsøge at skabe det endnu bedre billede.

Hvorfor tager du billeder, hvor og hvornår tager du billeder og hvordan bruger du dine billeder?