passioner

Man skal huske at evaluere

Sidder lige her, foran min computer og bladre tilbage og falder over mit nytårsindlæg. Spændende læsning….
Det er altså godt lige at stoppe op og minde sig selv om hvad man har lovet sig selv – og lave en midtvejsevaluering. Den skal jeg så ikke trætte dig med. Blot fremhæve at et mål var, at have en anden dagligdag end den jeg havde i 2013.

Første halvdel af 2014 gik på denne måde: Stod op, tog toget og sov i toget, arbejdede, tog toget og sov i toget, forberedte mig, gik i seng – Forfra…

Men så var det jeg sagde stop, holdt ferie og har nu vidt åbne øjne i forhold til hvad jeg skal i mit arbejdsliv. (så der også er plads til andet – blandt andet bloggen)

Mindmappen ser ikke anderledes ud i dag end den gjorde ved årsskiftet

nytårs mindmap_web

Nytårshilsen 2014

Det er lidt af en balance når der skal skrives en hilsen som rummer noget af det der fyldte i året der gik, men samtidig også rummer tanker om det der kommer. Der er rigtig mange ting jeg gerne vil have med, og så er der også områder hvor jeg nok er nødt til at lægge en dæmper på mig selv.

nytårs mindmap_web

2013 har været præget af recovery – healing – efter det overgreb som min tidligere arbejdsgiver udsatte mig for.
Når man udsættes for så voldsomt et overgreb, med trusler på ens grundlæggende eksistens så sker der noget i kroppen og i sindet, også selv om man vælger at tage kampen op, som jeg gjorde.
Skaderne havde nok været større og mere langvarige, hvis jeg bare havde affundet mig med de trusler og usandheder, som ledelsen på min tidligere arbejdsplads bragte til torvs.

Ind i mellem ærger jeg mig over at jeg accepterede et forlig – det blev for nemt for min modpart. Men jeg fik ret, jeg fik oprejsning, og de kom ikke igennem med deres krav om mundkurv. De fik intet.
Jeg tror som ikke engang de er blevet klogere. Men det må andre vurdere jeg er ude og videre.

Set i bakspejler er min lære af forløbet, at det betaler sig at kæmpe for sig selv, for sandheden, for retfærdigheden og for genoprejsningen.

Læren er også at man ikke kommer til at stå alene. At mennesker som man værdsætter og holder af viser sig, også, at være, de mest fantastiske, kærlige, solidariske og ærlige mennesker man nogensinde har mødt. Mennesker der sætter sig selv i spil for at forsvarer det der er ret og rimeligt. I var og er uvurderlig i min kamp for at holde mit hovede og mine tanker klare og fri af det spin som blev forsøgt spundet. I særdeleshed Maj, Tina, Tine, Linnea og Inge – men også Mette (søster), Lotte Hammer og Maria Dyhrberg. Og også Lene B. som jo selv måtte en tur igennem møllen.

Første januar 2013 startede jeg på mit nye arbejde. Jeg har elsket hvert et minut af det. Fantastiske nye kollegaer, skønne arbejdsopgaver og en elevgruppe der rummer så mange kræfter, potentialer og værdier og slider så hårdt i det med at mestre livet og en uddannelse. De er de bedste.

I mit hoved havde jeg en ide om at jeg skulle bruge min fritid til at udvikle mine kreative sider. At jeg skulle bruge tid og kræfter på at banke en nebengeshäft op både omkring min kunst, men nok mest i forhold til min fotografiske virke. Men det var altså en illusion.
Jo jeg har udviklet mig kunstnerrisk og fotografisk, meget endda, men ikke sådan at jeg får opgaver – og det er jo egentlig det jeg gerne vil. Men det kræver altså en del kræfter og energi at promoverer sig selv ude i verden.
Jeg ville gerne have været meget mere produktiv i forhold til det kunstneriske.
Kræfterne rakte altså bare ikke.

Jeg sov i toget til arbejde, jeg arbejdede, jeg sov i toget hjem, jeg forberedte mig og jeg gik i seng. Sådan forløb 95% af min tid i 2013.
Men det var den recovery der skulle til – for lige nu kan jeg mærke at jeg har genvundet en hel del kræfter, at hullerne i hukommelsen ikke er helt så store mere og at jeg har meget mere tro og energi på fremtiden end jeg havde for bare et halvt år siden.

Jeg mærker passionen, for fotograferingen, for kunsten, for relationer (nye og gamle). Mennesket er ikke en ø – vi lever ikke uden relationer. Og jeg er priviligeret. Jeg har mange vidunderlige relationer.

GIV TID – Det er tid der skal til. Tid, relationer og passioner.

2014 bliver passionernes tid.

Jeg vil dyrke passionerne. Både passionen for kunst, jeg vil se mere kunst, jeg vil lave mere kunst og jeg vil udbygge de relationer jeg har til andre kreativister.
Jeg vil dyrke min passionen for fotografering, og forsøge at få den nebengeshäft op at stå som jeg drømmer om.
Jeg vil dyrke passionen for mine relationer, alle de skønne kloge, dejlige og kærlige mennesker der befolker mit univers. jeg vil være til rådighed for dem.
Jeg vil dyrke min passion for gode oplevelser, de skal opsøges og jeg skal være medskaber af dem.

Og sidst men langt fra mindst; jeg vil dyrke passionen for vores fælles fremtid.
Ja det lyder måske lidt højtragende, men det at tage kampe handler jo også om ikke at lade noget fare som ligegyldigt.
Jeg kommer ikke til at gå ind i partipolitik, men jeg kommer til at forholde mig til den politik som der føres, både lokalt og centralt. Og jeg skal ikke undlade at sig at jeg er rystet over den drejning den såkaldte røde regering har taget efter de blev valgt.
Jeg er rystet over de reformer som de lægger frem og får vedtaget med borgerlige stemmer.

Man kan nok ikke beskylde dem for at være menneskefjendske – men man kan med rette beskylde regeringen for at sidde alt for langt væk fra virkeligheden og for at lave nogle prioriteringer der vender den tunge ende nedad og som rammer nogle mennesker så hårdt at man næsten ikke kan forstille sig det.
Og det værste er at de forsøger at bilde os ind at det er forbedringer.

Vi kommer til at se mennesker der må gå fra hus og hjem. Vi kommer til at se børn og unge der kommer til at gå for lud og koldt vand. Vi kommer til at se forfald og opgivenhed. Vi kommer til at se smerte, sygdom og armod.

Og det er uacceptabelt og unødvendigt. Men det handler om prioriteringer. Hvis man prioriterer skattelettelser til fx erhvervslivet og til toppen af DK – så er der altså færre penge til fælleskabet.
Men lad os give hinanden hånden på at vi ikke lader det gå ud over solidariteten og at vi ikke vil vende det blinde øje til den elendighed som kommer til at ramme mange.

Passioner kræver energi, men passioner giver også energi.
2014 bliver passionernes år.

Rigtig godt nytår til alle