oplevelser

Broken bike – broken dream

Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg føler mig brændt af, af min gamle cykel, eller om jeg bare er en smule naiv?

For en del år siden fik jeg en cykel foræret af én der skulle have en ny – det var en lækker cykel som jeg faktisk var ret meget glad for – set i bakspejlet og sammenholdt med min behandling af selv samme cykel, kan man måske godt stille spørgsmål ved sandheden i udsagnet “…som jeg faktisk var ret meget glad for”.

Nuvel cyklen blev stjålet, jeg fandt den igen i en sølle forfatning (for ca 3 år siden) Har siden  haft den stående i skuret.

Og så var det jeg tænkte, i går altså, nu skal det være, nu skal jeg have standeret cyklen og i gang med at cykle. Cykle langt og længe – Jeg skal bruge cyklen som meditationsrum her under min sygemelding…  Men nej…

Efter at have knoklet cyklen ind i bagen af min lille KIA, konsulteret en cykelsmed, der “HUJLØST ARLIGT” sagde “NAJ” da jeg spurgte om det kunne betale sig at reparer på den, måtte jeg tage cyklen med hjem og efterlade den til en ukendt skæbne i storskrald…

Jeg følte mig brændt af, af cyklen, men også en smule naiv…

Goodbye dream, goodbye bike

Studenter, hyldeblomster og ren forkælelser

På mandag bliver min datter student og jeg er så stolt af hende. Jeg glæder mig til at sætte huen på hendes hoved, når hun efter dansk eksamen får sin sidste karakter. Det har været et værre ræs med rigtig mange eksaminer. Alene det at klare 9 eksamnier er jo en helt vild flot bedrift. At det så er gået rigtigt godt er jo bare super.

Og når hun skal fejres, bliver det blandt andet med den hjemmelavede hyldeblomstsaft. Har lige fået endnu en portion færdig. Og sat en ny over.

Min datter er på alle måder et fantastisk menneske. Hun ved at tingene ikke er så nemme i øjeblikket, så forleden dag kom hun hjem med et gavekort til mig til en klipning.

Og ikke en hvilken som helst klipning, men en klipning hos “Per”. Det er ikke bare en frisør oplevelse men en holistisk og forkælelsesfuld oplevelse.

Det indbefatter hyldeblomstsaft serveret i smukke blå glas, på en smuk trætallerken. Og to stykker virkelig god chokolade.

Det hele indledes med en blid hovedbundsmassage, med en æterisk olie – så det er nærmest også aroma tearpi.

Så er der hårvask, siddende i massagestol – hvor shampoo og øvrige produkter undervejs bliver præsenteret for deres egenskaber i forhold til lige netop mit hår.  Velduftende økologiske produkter. Det er næsten som at være på en lækker restaurant hvor den dygtige tjener præsenterer vinen der serveres.

Jeg skal have lagt reflekser i håret, og mens jeg sidder med farven i får jeg tilbud om håndmassage.

Klipningen tager tid, frisøren er fokuseret og forholder sig hele tiden til min hovedfacon, mine linier, min ansigtsform og sikre sig at frisuren hele tiden er nøje afstemt.
Mens hun styler håret, fortæller hun om de produkter hun anvender og hvilke overvejelser hun gør om det ene eller det andet produkt i forhold til min type hår og min frisure og hvad det er jeg gerne vil med mit hår. Hun underviser mig i hvordan jeg arbejder med håret, så jeg får en fornemmelse af hvad det er denne frisure kan for mig og hvad jeg kan med den.

Jo det kostede mange penge. Men det var altså alle pengene værd. Det var velvære, det var meditation, det var fred, ro og forkælelse. fremover tror jeg at jeg nøjes med frisør én gang om året og så går jeg til “Per”.

Og Så skal det siges at jeg er VILDT tilfreds med mit nye hår.

Tak Maj for at du gav mig denne oplevelse.

Man skal lege

Og det var lige præcis det jeg gjorde da jeg kastede mig ud i at lave mosaik. Faktisk har jeg i en del år haft lyst til at prøve at arbejde med mosaik. Og jeg synes det var super sjovt og bestemt ikke sidste gang jeg skal lege med det.

Men kender I det, at man har nogle forstillinger af hvad det er man kan lave / gerne vil lave. Ja man kan næste se det færdige og fantastisk flotte resultat for sine øjne. Det er bare med at komme igang, for man har bare en eller anden instinktiv fornemmelse af at man er go.

Og så kan man altså godt gå hen og blive ret skuffet nogen gange, når det hele viser sig at være en illusion. Men som jeg desperat forsøgte at sige til mine “legekammerater” DET ER PROCESSEN OG IKKE PRODUKTET DET HANDLER OM.

Mosaikfadet starter i en af mine fars kasserede træskåle (han drejer de smukkeste ting)

Før fyldning med fugemasse

Fugemassen er smurt på, og nu skal det bare finpudses

Kønt er det ikke, men sjovt var det …
…Og ja og så er den historie ikke længere… Fadet faldt fra hinanden, mens det tørrede og efter at være blevet udsat for en regnskylle. Det handlede vist om at vi ikke helt havde forstand på det 😉