naturfotografering

Om at melde dig ud for en kort stund…

… eller at melde dig ind, hos dig selv

Dagligdagen er et bombardement af informationer fra nær og fjern. Vores hoveder fyldes, vi bekymre os, vi får måske ondt i maven og i sjælen. Måske oplever vi endda en følelse af magtesløshed.
Sjælen har brug for ro. Du har brug for ro. Du har brug for et frirum hvor du bare er tilstede og har fokus på det, der er lige foran dig.

Der findes alverdens teknikker til at finde det fredfyldte, kærlige og helt stille rum, som kan hjælpe dig med, for en stund at melde dig ind hos dig selv. Nogle meditere, nogle dyrker idræt, nogle graver have og nogle tager en lur.

Jeg bruger mit kamera ude i naturen.
Jeg bruger mit kamera meditativt, næsten mindfulness agtigt.

Foto: Lisbeth Barfoed

Med kameraet i hånden på jagt efter skønheden.
På jagt efter de smukke detaljer i naturen, tømmer du hovedet, for al den støj som i en moderne verden, hele tiden trænger sig på.
Du tømmer dit hovede, men i virkeligheden uden at skulle koncentrerer dig om at tømme det.

Foto: Lisbeth Barfoed

I det store finder du detaljen og skønheden

  • Tag dit kamera i hånden eller om halsen. Dit mobil kamera, dit lille digitale kamera, eller dit halvstore spejlrefleks kamera og gå en tur ud i naturen.
  • Det vigtige er IKKE udstyret. Det vigtige er at du tillader dig selv at gøre det.
  • Gå langsomt, undersøg dine omgivelser.
  • Stop op, nyd dufte og lyde.
  • Ret din opmærksomhed mod detaljerne.
  • Måske skal du sætte dig ned foran nogle planter, undersøge dem, finde detaljerne, afgøre hvordan du vil fotografere dem, hvilken vinkel, hvor kommer lyset fra, er der et mikroskopisk insekt, vil du have et udsnit eller planten i “hel figur”?
  • Sid der gerne længe. På det samme sted.
  • Øv dig i at holde fokus.
  • Måske du skal lægge dig på knæ og bare være tilstede her og nu og søge skønheden i det enkle.
  • Husk at tage noget tøj på, som du føler dig komfortabel i og som gerne må blive beskidt.

Foto: Lisbeth Barfoed

Som min gode kollega sagde “Der er intet andet i hovedet på mig, jeg er helt fokuseret på den detalje jeg ser i mit kamera, alt andet er ligegyldigt. Jeg er her bare”

Men tankerne ryger jo ikke ud, de lægger sig bare pænt i baggrunden, måske arbejder de med at skabe orden i et evt. tankemylder. Måske skaber du, på din meditative fototur, overskud til konstruktivt at arbejde med de udfordringer livet og dagligdagen byder.

I hvert fald så giver du dig selv mulighed for at hjembringe smukke oplevelser og smukke billeder. Og du giver dig selv en times stilhed.

I skovens dybe stille ro

Derinde i skoven, hvor edderkopper laver de smukkeste spind, hvor solens stråler sniger sig ned mellem træerne og lyser de dråbefyldte spind op. Hvor lyset og farverne brydes, der er der bare rart at være.

At finde ind til sig selv

Eller at finde sit kunstneriske udtryk, altså det udtryk hvor man bliver genkendt “det er da vist Rikke der har lavet det der billede”.

Det slås jeg altså lidt med.

Som daglig bruger af både Facebook og Instagram og iøvrigt af diverse medier på nettet, så bombarderes man af billeder. Flotte motiver, spændende motiver, kreative motiver og teknisk perfekte motiver. Billeder med den helt rigtig skarphed, placeret på de helt rigtige steder. Og det er altså så nemt, at komme til at stræbe efter at kunne det samme som, at blive lige så dygtig som – ja i det hele taget sammenligne sig selv med… og tabe.

Og formentlig så taber man ikke bare kampen, man taber sig selv og man taber sit udtryk.

Alt det og meget andet snakkede jeg med Lisbeth om i dag. Berigende venskab, berigende snakke og berigende at fordybe sig i Lisbeths fantastiske have…

Her er lidt af Rikke

At danne ramme

En ramme på et billede fuldender på en eller anden måde billedet. Det er som om det holder sammen på billedet, som om det sætte fokus.

Men det kan altså også gøre det modsatte. Jeg synes at det er en ret fin balance, når man indrammer sine billeder. Hvad er det der understøtter motivet og skærmer oplevelsen af billedet?
Og hvad er det for en ramme der kan drage så meget opmærksomhed på sig selv, at billedet drukner i rammen.

Jeg synes at jeg at billederne her får liv af deresramme… Hvad synes du?

Medramme_DSC_7504 Medramme_DSC_7641 medramme2

Uskarp skønhed

I fotoverdnen er det nærmest en helligbrøde hvis ens billeder er uskarpe.

Nok mest blandt en gruppe amatører der slet ikke kan få armene ned over egne præstationer. Dygtige fotografer har ikke trangen til at fremhæve dem selv ved at sætte fokus på hvad de absolut ikke bryder sig om eller finder for ukvalificeret ved andres billeder.

Et billede kan rumme så mange historier, fortalt gennem måden det er lavet på, måden det er redigeret på. Den oplevede historie kan være en helt anden end den intenderede historie. Nogle gange kan man skubbe til beskuerens oplevelse ved at navngive sit billede så tankerne ledes i en bestemt retning.

Det er den kreative proces´væsen. Vi lytter og oplever med vores sanser. Og vi videregiver vores oplevelser. Måske du får en oplevelse måske ikke.

Den skønne og poetiske uskarphed taler dette sprog