natureabstract

Nature Abstract

Man kan fotografere noget der gengiver det man ser, og man kan forsøge at fotografere en stemning.

Begge dele kan være udfordrende, især hvis man gerne vil formidle det man ser eller det man føler, videre til andre.

Kender du ikke det med, at du står ude i den mest vidunderlige natur, alla den her ved Ulbjerg Klint og bare har lyst til at gemme det du ser, vise det til andre eller kunne vende tilbage til det ved hjælp af billedet?

Jeg kender det – men jeg kender også til skuffelsen når jeg så kommer hjem og får billedet over på computeren og slet ikke synes det yder naturen retfærdighed. Der er nogen der mestre at skildre naturen i al den storhed og pragt. Jeg gør ikke.

Jeg synes derimod at jeg er langt bedre til at indfange en stemning i det jeg står midt i.

Begrebet Nature Abstract dækker over en type billeder, hvor jeg fanger et lille udsnit af helheden. Nogle blade i bevægelse, hvor solen lige rammer på den rigtige måde, eller nogle af naturens kontrastfarver der mødes, eller måske et spindelvæv i modlys. 

Jeg synes at de små udsnit fuldt ud leverer stemningen og fornemmelsen af den storslåede natur. Prøv lige at klikke på et af de små billeder og se dem i en ordentlig størrelse – Er naturen ikke bare helt vidunderlig stor og smuk?

Vind et af mine billeder

Skriv i kommentarfeltet, hvilken et af Nature Abstract billederne herunder du ønsker at vinde.
Billedet der måler 20 x 30 cm bliver sendt direkte hjem til vinderen så husk når du kommenterer at opgive din mailadresse (vises ikke) så jeg kan kontakte dig hvis du vinder.

Du kan se billedernes numre når du klikker ind på det enkelte billede.

Vinderen trækkes søndag d. 31 maj

 

Strandsten

Der er forskellige steder rundt omkring i landet hvor jeg mærker den der “uhhh nu kom jeg hjem” agtige følelse.

Et af stederne er ved Limfjorden, altså uanset at jeg er landet et sted ved Limfjorden hvor jeg aldrig har været. Der er bare noget over luften, duftene, stenene, lyden af vand, klinterne, engarealerne der sender mig lige tilbage til nogle af de bedste barndomsminder. Og så bliver jeg sådan lidt  naturgrådig. Jeg kan slet ikke få nok når jeg står derude.

Ved Ulbjerg klint, kunne jeg nærmest høre min mor sige “Det er porfyr” – i mine barneøre lød det som om hun bare vidste alt om sten. Sandheden er nok at hun kendte navnet og vidste hvordan stenen så ud.

Men smukke var de. Porfyrstenene og alle de andre strandsten.

Når naturen danser

“Jeg kommer til at tænke på en balletdanser” blev der sagt da jeg viste et af disse billeder frem…

Og ja, det gør jeg også – Nogle af de billeder jeg forleden, havde med hjem fra grøftekanten, minder mig om smuk og poetisk dans.

Hvad tænker du?

En helt stille lørdag

Med kameraet i hånden.  I naturen. Med fokus på det der nu er. 

En meditativ fotowalk skal gåes ind i sindet og kroppen. Jeg skal i hvert fald lige akklimatisere mig i forhold til det sted jeg nu er. Fornemme lyde, vænne mig til børnene der leger og nyder det fantastiske efterårsvejr, orientere mig i landskabet og mennesker og hunde omkring mig. Trække vejret og mærke fodfæstet.

Ligeså langsomt begynder jeg at afsøge detaljer og klikke på udløseren på kameraet.

Og så er jeg her bare og helt fri…