mennesker i Aarhus

Fra en anden vinkel

Forleden eftermiddag – Nå ja, meget sidst på eftermiddagen – gik jeg en tur i Aarhus midtby, sammen med mit kamera. Ideen var at se byen med lidt andre øjne. Måske fange en stemning eller to.

Til formålet havde jeg, inden jeg gik hjemmefra opstillet et par regler for mig selv.

  • Se motivet som var det sort/hvidt
  • Skab bevægelse
  • Fang bevægelse
  • Det må gerne være lidt råt/skævt

Det er en fantastisk øvelse at gå rundt i mørket, indstille kameraet så jeg kunne følge de opstillede regler og fange stemninger. Det er generelt en rigtig rigtig god øvelse at opstille regler der skal følges i den kreative proces. Lige der i det spændingsfelt kan man faktisk skabe noget nyt og interessant.

Her er et par bud

byen i bevægelse--2_lille byen i bevægelse-1136_L byen i bevægelse-1172_L byen i bevægelse-1199_L byen i bevægelse-1242_L byen i bevægelse-1270_L

Streets of Aarhus – om at bryde grænser

stream_L

I går var jeg ude over min comfortzone, langt ude over og det var så sjovt og sådan en fantastisk positiv oplevelse. Tak til alle jer der stillede op og lod jer fotografere.

Og hvis du nu er tålmodig og læser det hele, -eller du kan springe det hele over og gå ned i bunden af teksten :-), så får du en “trin for trin” opskrift på, at komme derudover comfortzonen, hvor det virkelig rykker. Den virkede for mig måske kan du også bruge den?

Jeg har lavet meget street fotografering, men det har altid været en stor udfordring for mig at fange mennesker, relativt tæt på. Jeg har gjort det i New York, jeg har gjort det i Berlin og jeg har gjort det i London – Jeg ved ikke hvorfor, men på en eller anden måde så har det været nemmere at gå tæt på mennesker i de helt store storbyer. Det har været svært for mig at gøre det i Aarhus.

Men nu skulle det være.
Jeg var simpelthen nødt til at følge min nysgerrighed og min trang til at prøve nyt af, indefor det jeg brænder for. Indenfor min passion – fotografering – Så efter at have fulgt et kursus på Lynda.com, med den super dygtige Street Photographer Steve Simon “Street photography: Posed models” pakkede jeg tasken og gik ud i verden.

Mit mål var ikke bare at tage street nærbilleder af mennesker (uden de vidste det). Mit mål var at henvende mig til mennesker, præsenterer mig som Street fotograf og spørge om jeg måtte fotograferer dem… Pretty scary

Nåede et par overspringshandlinger inden.

  • Tog i vaskehal med min bil – det kunne altså ikke udsættes
  • Ringede til en veninde og hørte om hun ville med mig ind til byen
  • Lovede mig selv at jeg godt måtte nøjes med billeder i det skjulte
  • Diskuterede med mig selv, om det ikke var bedre at øve macro fotografering med blomster i stedet

Efter forskellige omveje endte jeg i Bruuns Galleri´s p-kælder – Nu er det sgu nu! Og hvilken Fantastisk stor oplevelse det blev. Efter det første shoot var jeg jo nærmest i ekstase – “Jeg kan godt”…

Opskriften – og så billederne…

  • Beslut dig for en deadline, fx:  “jeg skal bare være inde i byen senest kl 14?” Men start hjemmefra  allerede et par timer før.
  • Lyt til dine overspringsideer og forfølg nogle af dem. Du har tid til det, din deadline er jo først om to timer. Overspringshandlingerne er et udtryk for din usikkerhed og den skal du ikke undertrykke.
  • Lav en kørerplan, fx:
    • Jeg skal tage kamerat ud af tasken og gå med det klar når jeg stiger ud af bilen.
    • Jeg skal finde en at fotograferer indenfor de første 3 minutter. Det er så vigtigt at få brudt isen. Det hele glider nemmere anden gang
  • Beslut dig for, hvad du vil sige til folk du stopper – præsenterer dig selv, præsenter din ide med billederne, fortæl folk hvor de kan se billederne.
  • Træk tiden lidt ud – de bedste billeder kommer altså når folk tør lidt op.
  • Giv folk dit visitkort
  • Tilbyd folk at de kan få et billede, bed dem sende dig en mail
  • Accepter med smil og venlighed, hvis folk siger nej (en veninde sagde til mig “hvis de siger nej, så handler det ikke om dig, så er det fordi de er usikre”)
  • Sig tak til folk.
  • Lad være med at gå hjem og se billederne efter de første to shoots, bare fordi du er i himlen af lykke, over at det kan lade sig gøre – FORTSÆT, du møder flere spændende mennesker længere nede af strøget.

Og nu skal du se nogle billeder…
Jeg fik så mange gode billeder og jeg vil så gerne vise dem allesammen, her på siden finder du et par stykker – Men du kan se hele serien her.