makro fotografering

Nature Abstract

Man kan fotografere noget der gengiver det man ser, og man kan forsøge at fotografere en stemning.

Begge dele kan være udfordrende, især hvis man gerne vil formidle det man ser eller det man føler, videre til andre.

Kender du ikke det med, at du står ude i den mest vidunderlige natur, alla den her ved Ulbjerg Klint og bare har lyst til at gemme det du ser, vise det til andre eller kunne vende tilbage til det ved hjælp af billedet?

Jeg kender det – men jeg kender også til skuffelsen når jeg så kommer hjem og får billedet over på computeren og slet ikke synes det yder naturen retfærdighed. Der er nogen der mestre at skildre naturen i al den storhed og pragt. Jeg gør ikke.

Jeg synes derimod at jeg er langt bedre til at indfange en stemning i det jeg står midt i.

Begrebet Nature Abstract dækker over en type billeder, hvor jeg fanger et lille udsnit af helheden. Nogle blade i bevægelse, hvor solen lige rammer på den rigtige måde, eller nogle af naturens kontrastfarver der mødes, eller måske et spindelvæv i modlys. 

Jeg synes at de små udsnit fuldt ud leverer stemningen og fornemmelsen af den storslåede natur. Prøv lige at klikke på et af de små billeder og se dem i en ordentlig størrelse – Er naturen ikke bare helt vidunderlig stor og smuk?

Vind et af mine billeder

Skriv i kommentarfeltet, hvilken et af Nature Abstract billederne herunder du ønsker at vinde.
Billedet der måler 20 x 30 cm bliver sendt direkte hjem til vinderen så husk når du kommenterer at opgive din mailadresse (vises ikke) så jeg kan kontakte dig hvis du vinder.

Du kan se billedernes numre når du klikker ind på det enkelte billede.

Vinderen trækkes søndag d. 31 maj

 

Den vinter – den vinter

Jeg er ikke det store vintermenneske, faktisk er jeg et forårsmenneske.

Men kan vi ikke blive enige om at vinteren, trods kulde, rummer en usigelig skønhed. Når sne, frost og sol går op i en højere enhed så skinner de skønneste krystaller. Og så vover jeg mig gerne ud i kulden med mit kamera.

RRR_DEC2014-4834_L

RRR_DEC2014-4836_L

RRR_DEC2014-4874_l

RRR_DEC2014-4885_L

RRR_DEC2014-4892_S

RRR_DEC2014-4887_l

Makro foto

Min sommerfuglebusk tiltrækker en masse sommerfugle, når altså ikke lige mine katte jagter og æder dem.
Fredag sidst på eftermiddagen sneg jeg mig ud i haven, bevæbnet med mit kamera med en makrolinse på.
Og ikke kun en sommerfugl poserede for mig. En skeløjet græshoppe gjorde det samme. Er ret stolt af de to billeder

sommerfugl_lille

Græshoppe_lille

 

Foto foto foto…

Fotokunst er vist det der optager mig mest for tiden – både selve fotograferingen men bestemt også den efterfølgende bearbejdning. Jeg elsker det.

Jeg har to ynglingsobjektiver – min 60 mm med fast brændvidde (uden zoom funktion) og mit makroobjektiv – og der foregår altid en indre diskussion når jeg skal ud at fotografere, (når det er ud i naturen blander mit teleobjektiv sig også i diskussionen)  hvilket objektiv skal jeg tage med hvad skal jeg vælge at fotograferer. De seneste par gange er det makroobjektivet der har vundet. Senere i dag begiver jeg mig dog ud med teleobjektivet.

Jeg fotograferer i RAW format og elsker det – det betyder at jeg i bearbejdningen kan få en masse detaljer med der ellers bliver sorteret fra hvis man fotograferer i jpeg format.

Nå men her er de seneste dages skud – jeg er lidt stolt af dem.

Klik på billederne for at se dem større – så gør de sig bedst 😉