macro

Når naturen danser

“Jeg kommer til at tænke på en balletdanser” blev der sagt da jeg viste et af disse billeder frem…

Og ja, det gør jeg også – Nogle af de billeder jeg forleden, havde med hjem fra grøftekanten, minder mig om smuk og poetisk dans.

Hvad tænker du?

Farverige verden

At vågne op en smule mismodig, lidt tung om hjertet og med nogen uro i kroppen…

For så at finde ind til roen, glæden, overskuddet, når man tjekker ind i den bedste fotovenindes have og sammen med hende, uden en masse ord, går på opdagelse i naturens detaljer.

Derude lægges alt det tunge om i hovedets bagerste “arbejdsværelse”.

At finde sit sted der i haven, hvor en lille vissen knop skal udforskes, med kameraet. I det skiftende lys. Forskellige vinkler. Og opdage, at lige her er der godt at være og her fyldes jeg op af alt det jeg manglede da jeg vågnede.

Skiftende perspektiver

Fordelen ved at gå frem og tilbage af samme vej er, at man får set tingene i et lidt andet lys.

En helt stille lørdag

Med kameraet i hånden.  I naturen. Med fokus på det der nu er. 

En meditativ fotowalk skal gåes ind i sindet og kroppen. Jeg skal i hvert fald lige akklimatisere mig i forhold til det sted jeg nu er. Fornemme lyde, vænne mig til børnene der leger og nyder det fantastiske efterårsvejr, orientere mig i landskabet og mennesker og hunde omkring mig. Trække vejret og mærke fodfæstet.

Ligeså langsomt begynder jeg at afsøge detaljer og klikke på udløseren på kameraet.

Og så er jeg her bare og helt fri…

I skovens dybe stille ro

Derinde i skoven, hvor edderkopper laver de smukkeste spind, hvor solens stråler sniger sig ned mellem træerne og lyser de dråbefyldte spind op. Hvor lyset og farverne brydes, der er der bare rart at være.