Lotte og Søren Hammer

Om at skemalægge sin tid

Dagene smelter lidt sammen her i denne corona tid, og det samme er der risiko for at timerne gør. Jeg må indrømme, at jeg var lige ved at synke lidt ned i en eller anden form for “laden stå til”. 

Men så fik jeg en opsang, af min italienske veninde, der nu siden medio februar har været isoleret i sit hus. Som har måtte lære sig at fjernundervise (her lige før at hun, indenfor det næste år, går på noget der ligner efterløn) – som på nuværende tidspunkt kun må gå 200 m uden for sin matrikel, medmindre hun skal ud på det ugentlige indkøb. Og som må følge med i hvordan hendes land falder fra hinanden. Hun gav mig en opsang – og så lytter man altså.

“Lav et skema over dine dage – sørg for at være nyttig – sørg for at få frisk luft – tag fat i alt det du ellers ikke får gjort – vask fx dine vinduer (hun kender mig ret godt). Få dig en ordentlig dagsrytme – skemalæg det”

Og det gjorde jeg så og det hjalp 

Det giver overskuelighed, det giver flow, det giver aktivitet og der kommer resultater ud af det. Mit hus flyder med både arbejde, kreaprojekter og bøger og det er sgu fedt, her midt i det hele – det giver mening.

Og så kunne jeg ikke lige lade være med at bage et tosset brød til nogle søde børn jeg kender. Selvom man ikke må besøge hinanden, så kan man godt liste sig forbi og stille noget på trappen.

Det er lige før, at det føles som om jeg er tilbage ved den normale hverdag. Altså lige bortset fra at jeg savner min familie helt vildt og jeg savner mit arbejde helt vildt. Savner at være social, ud over på nettet.

Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg været så heldig at finde det fineste gækkebrev i postkassen. Nu går jagten ind på at finde ud af hvem der har sendt det 🙂 

Weekend hygge og kunst

I weekenden besøgte jeg min kære veninde, og som altid så stod der både kunst og hygge på programmet.

Vejret var skønt og nordsjælland er smuk.
Vi lagde ud i Hundested, med at se på sandskulpturer. Egentlig synes jeg ikke at den type kunst er særligt interessant. Men det var det så alligevel denne gang. Temaet var eventyr og  min veninde og hendes bror var blevet spurgt om de ville skrive et lokalt eventyr, som der kunne bygges en skulptur over. Det blev til eventyret “Tovelils ring” som snart kan læses på deres hjemmeside her.
Her er et par udsnit af den sandskulptur, som de to hollandske skulptører fik lavet ud fra eventyret. Skulpturene står til engang i september.

lotte_juni_131

Og så stod den på Lousiana og popart udstillingen, som jeg altså synes var rigtig spændende.
Louisiana tager sig meget smukt ud i disse dage, hvor museet virkelig falder i med den omgivende natur.
Men jeg bryder mig altså ikke om den restriktive holdning museet har overfor sit publikum. Der er ikke den samme imødekommende stemning på Louisiana, som der er på Arken og på Aros.

Fx må man ikke fotograferer, og det blev så til de her billeder

Collager4