Tag-arkiv: kunstfoto

At danne ramme

En ramme på et billede fuldender på en eller anden måde billedet. Det er som om det holder sammen på billedet, som om det sætte fokus.

Men det kan altså også gøre det modsatte. Jeg synes at det er en ret fin balance, når man indrammer sine billeder. Hvad er det der understøtter motivet og skærmer oplevelsen af billedet?
Og hvad er det for en ramme der kan drage så meget opmærksomhed på sig selv, at billedet drukner i rammen.

Jeg synes at jeg at billederne her får liv af deresramme… Hvad synes du?

Medramme_DSC_7504 Medramme_DSC_7641 medramme2

Uskarp skønhed

I fotoverdnen er det nærmest en helligbrøde hvis ens billeder er uskarpe.

Nok mest blandt en gruppe amatører der slet ikke kan få armene ned over egne præstationer. Dygtige fotografer har ikke trangen til at fremhæve dem selv ved at sætte fokus på hvad de absolut ikke bryder sig om eller finder for ukvalificeret ved andres billeder.

Et billede kan rumme så mange historier, fortalt gennem måden det er lavet på, måden det er redigeret på. Den oplevede historie kan være en helt anden end den intenderede historie. Nogle gange kan man skubbe til beskuerens oplevelse ved at navngive sit billede så tankerne ledes i en bestemt retning.

Det er den kreative proces´væsen. Vi lytter og oplever med vores sanser. Og vi videregiver vores oplevelser. Måske du får en oplevelse måske ikke.

Den skønne og poetiske uskarphed taler dette sprog

Frost og farver

Til foråret kan skal jeg udstille i Helligåndshuset i Randers sammen med Mette som laver de skønneste delikate blomster. Det bliver en smuk og poetisk udstilling med stor samklang mellem Mettes blomster og mine fotografier.

Min genre bliver “Nature Poetic”

Der er mange skønne morgner at ta af når der skal tages billeder. En morgen med rimfrost, lav sol og efterårets farver der endnu hænger ved. Så bliver det næsten ikke smukkere.

Naturen har helt sikkert budskaber om fred, samklang og kærlighed

At se…

Jeg stødte engang på en bog der hed “At tegne er at se”. Titlen poppede op i dag, mens jeg, efter arbejde, gik rundt i regnen, i Randers. Bare i en lidt anderledes form.

At fotografere er at se

Jeg oplever at min sans for detaljerne, min sans for det der lige ligger for mine fødder skærpes ganske væsentligt når jeg går rundt med mit kamera. Eller med min telefon. Jeg føler det faktisk lidt som om jeg er på en lille opdagelsesrejse.
På en normal tur gennem byen i rask trav, ser jeg faktisk ikke ret meget. Men tager jeg kameraet i hånden slår autopiloten til og jeg ser – se detaljer, ser historier og ser mulige motiver.
Og jeg glemmer helt at det regner – jeg er tilstede, her og nu.

Nogen gange skal man ikke engang se ret meget efter, motiverne vælter ind over og fylder alle sanser. Sådan er det med efteråret. I hvert fald for mig. Husker pludselig sætningen fra filmen “You got mail” – den mandlige hovedperson skriver til den kvindlige “Dont you love New York in the fall…” 
Mange steder bliver faktisk elskværdige i efteråret, med alle de smukke farver.

Og noget står der og skal bare ses – noget skal der lige ses på en ekstra gang. Jeg elsker når jeg opdager muligheder – muligheder for gode motiver. Måske skal der lige arbejdes lidt med teknikker i kameraet for at få dem til at træde frem.

Men så står de der også, berigende og beroligende. Smukke og nærmest meditative motiver der fylder dit hovede med glæde.

Husk at se – træn din opmærksomhed, træn din tilstedeværelse – tag et kamera i hånden og gå en tur.

Tjek også min instagram profil – du finder henvisning i højre side. Ellers her https://www.instagram.com/rikkerogerreif/

Udsigt og indsigt…

En vandring gennem Aarhus på jagt efter både udsigt og indsigt…