Tag-arkiv: indre processer

Farverige verden

At vågne op en smule mismodig, lidt tung om hjertet og med nogen uro i kroppen…

For så at finde ind til roen, glæden, overskuddet, når man tjekker ind i den bedste fotovenindes have og sammen med hende, uden en masse ord, går på opdagelse i naturens detaljer.

Derude lægges alt det tunge om i hovedets bagerste “arbejdsværelse”.

At finde sit sted der i haven, hvor en lille vissen knop skal udforskes, med kameraet. I det skiftende lys. Forskellige vinkler. Og opdage, at lige her er der godt at være og her fyldes jeg op af alt det jeg manglede da jeg vågnede.