Iceland

Van(d)vittigt vildt

De der vandfald på Island er noget af det vildeste jeg har set – og jeg så kun tre af dem. Så vildt at man (jeg) næste kunne blive bange for den kraft der er i dem – som om de nærmest var dragende. Som om den vildeste buldren havde en kraft i sig, der på hypnotisk vis kunne trække én ind i vandmasserne.

Kraften er dog, på samme tid,  nærmest poetisk. Jeg fik følelsen af at stå midt i det hele – altså midt i det der betyder noget her i livet. Midt i naturens urkraft.

Det er smukt, det er stort og jeg elsker de billeder der kom ud af mine møder med vandfaldene. Godafoss, Dettifoss, og Selfoss.

Jeg synes det lykkedes mig at fange både kraften og poesien… Nyd billederne.

Ikke kun får på vejen…

Jeg tænkte et par gange, mens jeg var på Island, “hvorfor er jeg ikke sådan en der fotografere dyr, sådan en som har udstyret til det og sådan en der sætter sig ned i timevis og venter på det rigtige skud”

Det ved jeg ikke hvorfor jeg ikke er, men det er jeg ikke. Men derfor kan man jo godt fotograferer et dyr når det alligevel lægger vejen forbi. 

Og der er andre dyr på Island end fårene på vejen… Og hvilken fryd at møde dem.