HUAWEI P9

Streets of Randers

Nu arbejder jeg i Randers, min arbejdsplads ligger lige inde midt i Randers, så det ligger jo lige til højrebenet at gå ud i byen og fotografere lidt.

Streetfotografering er en disciplin der tiltaler mig meget. Det er så sjovt at gå rundt og observere og indfange mennesker og situationer. Men det er faktisk også lidt grænseoverskridende.

Det bliver lidt nemmere hvis man fotograferer med sin telefon. Det er lidt nemmere at skjule at man fotografere og man kan få fat i nogle lidt sjovere situationer. Manden der samler sin hunds efterladenskaber op, kunne jeg jo ikke have fotograferet med mit store, og meget lidt diskrete, kamera, men det lykkedes med telefonen, fordi jeg bare kan blende ind og lade som om, jeg laver noget andet på telefonen.

Jeg ville gerne lave en fortælling med billederne, jeg ville gerne at du skulle med mig rundt i byen og opdage byen sammen med mig.

Følg med…

This is Aarhus 2

Var et smut omkring DOKK1 i går.

For mig er DOKK1 ikke bare “MUST SEE” det er simpelthen også bare en oase af fred og skønhed. Det er simpelthen den skønneste perle i Aarhus – nå ja eller bare en af dem, for Aarhus har virkelig travlt for tiden med at konkurrere med sig selv om lækkerhed (hvis man kan sige det om en by).

Der er så mange detaljer på DOKK1 at kameraet næsten ikke stod stille. Kameraet var min telefon, min nye telefon som jeg stadig øver mig i at elske, men som tager monster gode billeder.

DOKK1 er jo blandt andet et bibliotek og lige når man kommer ind så falder man over en poesimaskine – hvor fedt er det ikke lige. Jeg måtte jo prøve 🙂

Men DOKK1 er også arkitektur, linjer, spejlinger og kunst

Jeg fik rigtig mange skønne billeder med hjem fra min bytur og jeg er nået et meget meget langt skridt nærmere på at elske min nye telefon.

Den tager IMPONERENDE billeder….