gratis billeder

Gå på fotoudstilling

Du kan nå det endnu…
I dag var jeg et smut omkring Fotografisk Skole, i Mejlgade 53. Her var der elevudstilling. Og der var en hel del interessante billeder iblandt. Og der var en del inspiration at hente, synes jeg.

I hvert fald så gik jeg hjem og fandt nogle billeder frem fra turen til London, som jeg ikke rigtigt kunne finde ud af hvad jeg skulle gøre ved. Men udstillingen var lige den inspiration der skulle til.
Tror sgu Fotografisk skole er et interessant sted.

Billeder fra London, maj 2014

RRR_7015-Edit-Edit_L

RRR_7016-Edit_L

RRR_7017b_L

 

Og og inden udstillingen var jeg lige et smut i væksthuset i Aarhus – det er altså også et besøg værd. Men mere om det i morgen.

Digital kunst

Den digitale kunst – kunst frembragt i digitale medier er ved at finde indpas i vores bevidsthed. Det er faktisk ved at blive okay at sige “jeg arbejder alene på computer med min kunst”
Og det er da også kun rimeligt at det er sådan – for der er jo lagt ligeså meget omtanke, følelser og godt håndværk i den digitale kunst som i kunst frembragt med pensel, maling og lærred.
Det er ikke computeren der gør arbejdet – det er kunstneren – Computeren er et redskab på linie med en pensel.

Jeg er selv ret vild med det her billede der både har stoflighed, dybde og noget du kan fordybe dig i/under dig over.

kollaps_lille

Har du lyst til at lege med Photoshop og lære at arbejde med den digitale kunst, så kig ind på min kursus side – jeg afholder Photoshop kursus i weekenden d. 2. og 3. oktober

 

Kunst døre fra Madeira

Lige hjemvendt fra en fantastisk ferie, fyldt med gode oplevelser, masser af sol og ren afslapning.
Madeira kan bestemt anbefales. Det er en helt vildt smuk ø, frodig og varieret. Og fyldt med meget stejle gader, som koblingen i min lille bil bestemt ikke havde brudt sig om.

Og jeg nød at fotograferer, blomster, mennesker, bygninger og smukke kunst døre.
I en den lille gade, Rua de Santa Maria, i Funchal er næsten alle døre udsmykket. Sådan noget kan jeg jo slet ikke stå for, så det er der kommet denne plakat ud af.

døre_lillePlakaten måler 60 x 80 cm
Du kan kvit og frit downloade plakaten, bare klik her, når billedet åbner sig så højreklik og vælg “gem som”.
Og så vil jeg da selvfølgelig blive helt vildt glad hvis du deler min hjemmeside, fx ved at klikke på Facebook like symbolet.

Mere foto halløj med iPhone

Instagram er fantastisk, det samme er snapseed – generelt er jeg vild med de foto muligheder iPhonen giver (eller rettere, som man kan købe til sin iPhone) En foto app som jeg også er ret vild med er Hipstamatic. Appen koster 13 kr. Det fede ved den er, at man kan skifte filmtype, linse, blitz og kamerahus – det sidste har ingen betydning, men det har de øvrige.
Og så selvfølgelig at appen tager billeder i relativ høj opløsning.

Jeg har lavet et kludetæppe af billeder taget med forskellige film, linser og blitz – men jeg glemte lige at skrive ned hvilke jeg havde brugt til de forskellige billeder.

Man tilkøber pakker der indeholder film, blitz, linse og kamerahus og abonnerer man på deres nyhedsbrev, så får man ind i mellem en mail om at i denne weekend kan du hente en pakke gratis.

Ellers koster udstyr typisk 7 kr pr. del – nogle gange kan man få hele pakker for 7 kr.

Mere collage – DIY

Denne gang med heftigt brug af “pensler” og ganske få billeder. Det er simpelthen så sjovt at lege med photoshop pensler. Og de pensler som man har  i sit program kan jo varieres i en uendelighed, ved at bruge penselindstillingen i programmet.

Til det her billede lavede jeg en simpel baggrund, bestående af to farver. En kopi af baggrunden kørte jeg igennem et lille program, grungestastic, som  jeg har købt til min mac for ca 40 kr. De to baggrunde blendede jeg sammen.Herefter arbejdede jeg med en penselpalette, der hedder FG Rolled Paint, som jeg har hentet her. Penslerne har jeg varieret i farve, bredde og opacitet.

Og så er der selvfølgelig arbejdet et hovedmotiv (en stencil der også er lavet i photoshop) og lidt tekst ind – noget af teksten er fundet i et modemagasin og scannet ind, resten er enten egen produktion eller fra en avis der er scannet ind.

Det er super sjovt at arbejde med og det her billede, som det ligger med alle sine lag, kan sagtens anvendes som oplæg til en collage lavet på lærred, med maling og papir. Måske skulle jeg prøve med mine nye Golden farver.

 

Har du lyst til at lege med photoshop på den fede måde, så er mit kursus måske noget for dig. Næste kursus afholdes d. 16 – 17 februar – du kan se mere her