grafiske programmer

Sikken en mærkelig tid

Det hele er blevet vendt lidt på hovedet – verden ser slet ikke ud som den gjorde bare for et par uger siden. Det er trist og lidt skræmmende at være vidende til.

Vi er jo hver især, på hver vores måde, nødt til at få det bedste ud af den nye og meget anderledes hverdag. 

For mig betyder det en hel del tid til rådighed som jeg kan bruge ved min computer. Jeg kan dykke ned i grafiske programmer som jeg ikke helt har fået tag i tidligere – jeg kan få fat i gamle passioner og jeg kan genopdyrkes kreative sider og tiltag.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker Adobe´s produkter; Photoshop, InDesign, Illustrator og Lightroom. 

Men jeg har hængt lidt i bremsen hvad Illustrator angår. Men jeg tror faktisk at jeg er ved at have knækket koden så jeg kan arbejde mig ind i programmet.

Og det giver altså blod på tanden til at lege og udforske.

Hvordan kan jeg lave mine egne Akvarel teksture og pensler?

Og når jeg har fået dem lavet, hvad kan jeg så bruge dem til???

Jeg elsker det – og huset ligner et stort kreaværksted.

Her er et par af resultaterne

Kunst – legetøj – kunst

Der findes rigtig mange sjove interaktive sider på nettet, hvor man kan lave forskellige former for kunst. En af dem som jeg tidligere har anmeldt her på bloggen er den fantastiske Jackson Pollock  – lavet af Miltos Manetos – side, hvor man kan forsøge at styre sine “malings kast” .

jackson polloc x 4

En anden interessant side som jeg blev opmærksom på gennem Lene Daugaard, (der i øvrigt også udstiller på Godsbanen, i den Rå hal, i Århus Festuge) Er denne  side hvor du, hvis du kan tegne, kan lave nogle rigtg fine scribblers. Det kan Lene, så se lige hendes tegninger. Jeg kan ikke så mine landede på det her.

Scribbler

Samme fyr, zefrank, har også lavet en side, string spins,  hvor det faktisk lykkes mig at lave noget jeg synes ser fantastisk ud.

string spins

Prøv det selv – men sørg for at have god tid – for det er sjovt at lege med.

Hav en fortsat god søndag
Rikke